0   302

Høreværn påbudt

85 procent af SFO'erne har et støjniveau, der ligger over høreværnsgrænsen

De fleste ved, at der er pladsproblemer i skolefritidsordningerne (SFO). At der er for mange børn på for lidt plads, og at lokaleforholdene er elendige.

Artiklen fortsætter under banneret

Forbundet af Pædagoger og Klubfolk (BUPL) og Pædagogisk Medhjælper Forbund (PMF) har derfor i samarbejde med Danmarks Teknologiske Institut gennemført en omfattende undersøgelse af støj- og indeklimaforholdene i 176 daginstitutioner.

Undersøgelsen viser, at gældende regler og retningslinjer for støj og indeklima overskrides i 85 procent af de danske skolefritidsordninger:

- 85 procent af SFO'erne har et støjniveau, som ligger over 'høreværnsgrænsen', som er 80 decibel.

- Hver fjerde SFO har en gennemsnitlig middelrumstøj på 'høreskadegrænsen', som er 85 dB(A) (den støjbelastning, en person udsættes for ved ophold i rummet uden pause i et vist tidsrum).

- Den gennemsnitlige støjbelastning i SFO'erne ligger på 81,6 decibel.

- I 85 procent af SFO'erne overskrides den anbefalede grænse for indeluftens indhold af kultveilte (CO2), som ikke bør være højere end 0,1, men ligger på 0,2 procent.

Undersøgelsen er gennemført i vinterhalvåret 1997/98 og har omfattet målinger af støjbelastninger og efterklangstider samt indeluftens indhold af kultveilte, lufttemperaturer og relativ luftfugtighed. Udgangspunktet for analysen har været de grænseværdier for støj- og indeklima, som er angivet i lovgivningen, og som for støjbelastningen er helt klare.

Konsekvenser er alvorlige

Ifølge Arbejdstilsynets Støjbekendtgørelse må en person ikke udsættes for et støjniveau på mere end 80 decibel som et gennemsnit over otte timer uden at få tilbudt høreværn. Hvis støjniveauet er højere end 85 decibel, er høreværn påkrævet.

Når danske skolebørn får fri fra skole og skal lade op til næste skoledag, udsættes de altså for et støjniveau og et indeklima, som kan have meget alvorlige konsekvenser for deres (og de voksnes) sundhed og for den almene og sproglige udvikling.

Således viser en undersøgelse, som supplerer rapporten og er foretaget af læge Birgitte Franck i Holstebro, at børns sprogtilegnelse lider skade af for meget støj:

Birgitte Franck har målt fejlprocenten hos 25 børn, der skulle gentage en række almindeligt forekommende ord som 'græs' og 'stol', samtidig med at baggrundsstøjen øgedes fra nul til 70 decibel. Når børnene kunne koncentrere sig om at gentage ordene uden baggrundsstøj, var fejlprocenten på 15. Fejlprocenten øgedes til 25 procent ved 60 decibel (støjniveau for almindelig tale), 32 procent ved 65 decibel og til 56 procent ved 70 decibel.

De høje tal, specielt for SFO'erne (vuggestuer og børnehaver er også undersøgt med overskridelser af høreværns- og kultveiltegrænserne i henholdsvis 57 procent af vuggestuerne og 78 procent af børnehaverne), er ikke overraskende for arbejdsmiljøkonsulent i BUPL, Niels Bang Hansen, som har været med til at foretage målinger i institutioner rundt om i landet, og som mener, at støj- og indeklimaproblemer udgør en så stor trussel for børns udvikling, at grænsen må være nået for, hvad man kan acceptere.

1,12 kvadratmeter per barn

Folkeskolen inviterede Niels Bang Hansen og hans måleudstyr med ud i SFO'en 'Raketten' på Frederiksberg ved Søndermarkskolen, som har til huse i en 393 kvadratmeter stor bygning fra 70'erne med 65 børn fordelt i tre gruppelokaler på i alt 73 kvadratmeter.

Lederen, Susanne Sommer Nielsen, oplyser, at 'Raketten' på linje med alle andre SFO'er på Frederiksberg (og i de fleste andre kommuner i landet) har fået merindskrevet fem børn per 1. maj i år, og hvert barn har således i dag 1,12 kvadratmeter grupperum til rådighed (når de voksne fraregnes).

'Raketten' er en institution med lange gange, trælofter, store vinduer og meget træk fra utætte døre og vinduer. Rummene er præget af dårlig akustik, fordi lyden slås tilbage af de hårde lofter og vinduesflader, og institutionen har ingen mekanisk ventilation, som ifølge Bygningsreglementet er påkrævet i bygninger opført efter 1995.

Dén måling, vi foretager i 'Raketten', da 22 børn samles i midterstuen til 'samling' klokken 14.30 over en tallerken dampende pasta med bacon og majs, kan ikke bruges som andet end et øjebliksbillede af, hvordan støjen og luften er i det øjeblik, 22 børn samles på små 25 kvadratmeter, understreger Niels Bang Hansen. Målingerne, som er gennemført i forbindelse med undersøgelsen, er foretaget over et meget længere tidsrum og giver derfor et mere pålideligt indtryk af den samlede støj- og indeklimapåvirkning.

Alligevel: Da de 22 børn stormer ind i lokalet, og dørene til gangen lukkes, øges støjbelastningen til først 82,9 decibel og derefter 86 decibel. Luftens indhold af kultveilte, som, før børnene kommer ind i lokalet og dørene er åbne, ligger på 1.000 ppm (et acceptabelt niveau), stiger hurtigt til 2.044 ppm.

Men hvad betyder det?

Kultveilte er ikke i sig selv farligt i de koncentrationer, vi taler om. Men luftens indhold af CO2 er en indikator for, som Niels Bang Hansen siger, at der er 'for meget støv, ånde, bøvs, prut, mados, afgasning fra byggematerialer og luftfugtighed i rummet', også kaldet 'bioeffluenter'.

- Hvis CO2-koncentrationen er mere end 1.000 ppm, er kroppen i latent iltmangel, fordi det reducerer blodets evne til at transportere ilt. Det er det problem, cykelrytterne forsøger at komme til livs ved at dope sig, fortæller Niels Bang Hansen.

- Det gør, at børnene og de voksne typisk får hovedpine, føler sig trætte, bliver irritable og i det hele taget får en kort lunte, måske udtørrede slimhinder og røde øjne. Det høje CO2-indhold er generende for de aktiviteter, der finder sted inden døre, men generne ved denne form for iltmangel forsvinder i det øjeblik, børnene kommer ud i det fri og tager tre dybe åndedrag.

Konsekvensen af for megen larm i for lang tid er mere vidtrækkende, fortæller Niels Bang Hansen.

- Et vedvarende højt støjniveau øger antallet af stresshormoner i blodet, øger stofskiftet og blodtrykket og giver fysiske gener i form af hovedpine og almindelig 'discomfort' som utilpashed, træthed, tørhed i munden og - når det er slemt - susen for ørerne. Man bliver forvirret, kan ikke samle tankerne og koncentrere sig, forklarer han.

Det er en god frit'

Men hvordan bedømmes støj og indeluft af de ansatte, forældrene og børnene på 'Raketten'?

- Tit kommer man hjem med en susen for ørerne efter mange timer i konstant larm. Vi har også store problemer med indeklimaet, fordi vi mangler mekanisk ventilation og har fået beskåret rengøringsbudgettet. Når 70 børn og voksne kommer og går i løbet af en dag, bliver her beskidt. Og det kan mærkes, siger leder Susanne Sommer Nielsen.

- Støj- og indeklimaproblemerne er noget, vi absolut vil tage op i forældrerådet, påpeger forældrerådsformand Kristian Østerby Madsen.

Hvad børnene siger?

Tja . . . Da vi samlede dem på en af stuerne, lød det:

- Jeg har tit hovedpine! - Det har jeg ikke! - Men vi synes, det er en rigtig god frit', så selvom vi er for mange, så vil vi altså ikke holde op med at gå her!

Og støjniveauet steg til 86 decibel . . .

Annette Wiborg er freelancejournalist

Et vedvarende højt støjniveau øger antallet af stresshormoner i blodet


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet