Støt Bosniens børn

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Ruza er otte år og bor i flygtningelejren Barracks Sicki Brod ved Tuzla. Hun vil gerne gå i skole, men hendes far, der er alene med fire børn, har ikke råd til at betale for transporten til dem alle.

I takt med at freden er kommet til Bosnien, stiger flygtningebørnenes vanskeligheder. En del internationale hjælpeorganisationer er ved at engagere sig andetsteds, og interessen fra det internationale samfunds side er vigende.

På femte år bor mange fordrevne stadigvæk i flygtningelejre. Fra regeringen modtager de nu kun en halv liter spiseolie og et kilo bønner om måneden.

For at hjælpe Ruza og de 58 andre flygtningebørn i Sicki Brod har foreningen 'Støt Tuzlas skoler' startet en adoptionsordning.

Nærmere oplysninger på telefon 4637 0673.