Perciverence er sort i huden og taler høfligt og afventende til sin lærer, når hun fremlægger sin viden. Til daglig deler hun sovesal med mindst fire andre piger på kostskolen og må finde sig i at grave huller i den tørre, zimbabwiske jord til straf, hvis hun trods sin høflighed har overtrådt reglementet.

Thomas er hvid i huden og taler sløvt og uengageret til sin lærer, hvis han bliver bedt om at sige sin mening. Til daglig bor han med sin mor, far og søskende, men har sit eget værelse. Hvis han skulle finde på at strække sin lærers tålmodighed ud over ydergrænsen, risikerer han en eftersidning.

Perciverence bor i Zimbabwe, syd for ækvator. Thomas bor i Danmark, tæt på Nordpolen. Alligevel har de meget til fælles. Blandt andet en jord, der trues af miljøødelæggelser. Og så deltager de begge gennem deres skoler i projekt Action 21.

Realistisk læreproces

Siden december 1997 og et år frem arbejder 100 danske 7.- og 8.-klasser og 100 zimbabwiske med deres egen miljø og kultur. Klasserne er sat sammen parvis, og gennem breve fortæller de hinanden om deres liv, lokalmiljø og lokale miljøproblemer. På den måde ser eleverne på hver deres side af ækvator pludselig sig selv og deres verden med fremmede øjne, når de skal fortælle om deres hverdag, lokalområde og miljøproblemer - der skal nødvendigvis en vis forklaring og indlevelsesevne til, hvis danske børn skal forstå, hvordan affaldshuller kan være et miljøproblem.

På samme måde må danskerne til at tegne og fortælle, hvis zimbabwerne skal have en jordisk chance for at forstå, at også danskere kan bekymre sig om fremtidens drikkevand.

- Den danske del af projektet er meget vigtig for læreprocessen, så den bliver mere interessant og mere realistisk for eleverne, forklarer Mr. Zvinavashe. En lille tæt mand, skægget, alvorlig og med mønstret sweater. Han er lærer på kostskolen Chemhanza Secondary School, der ligger langt ude på landet for enden af en rød jordvej. Mere præcist cirka 100 kilometer syd for Harare - hovedstaden i Zimbabwe. De fleste af eleverne på skolen er mellem 13 og 17 år.

I Zimbabwe er Action 21 en klubaktivitet eller en slags valgfri fag. Alle elever skal deltage i en eller anden form for klubaktivitet på tværs af klasser og alderstrin. På Chemhanza har cirka 20 elever valgt at deltage i miljøklubben, der har kørt siden december.

Action 21-klubben i Chemhanza er sat sammen med 8.b på Hasselager Skole lige uden for Århus. I alt er der skemalagt fem breve, over det år projektet kører. I de to første breve har eleverne fortalt om sig selv og deres lokalsamfund, mens de i det tredje brev skal fortælle om udvalgte, lokale miljøproblemer. 8.b har nu sendt tre breve til Chemhanza, mens deres zimbabwiske partner indtil videre har svaret med to.

Det fjerde brev handler også om miljø, mens det femte skal fungere som en form for evaluering, hvor eleverne skal samle op på, hvad de har lært, og hvad de kan gøre i fremtiden.

Eleverne på Hasselager Skole tror, at de danske miljøproblemer er vand i forhold til de problemer, zimbabwerne må slås med.

Også de zimbabwiske elever er overbeviste om, at miljøproblemerne i Danmark nok er mindre tunge end hos dem selv.

Lærerne er begejstrede

I Danmark sker deltagelsen i Action 21 som et tværfagligt projekt. Og for især engelsklæreren Hanne Møller har det givet grund til bekymring. Hun har simpelthen været nervøs for, om eleverne fik lært engelsk nok.

Men da eleverne skrev det tredje brev, som stort set var en oversættelse af den projektopgave, eleverne har lavet miljøprojektet som, kom en af hendes kolleger forbi og blev helt imponeret. Da indså Hanne Møller, at de måske lærte lige så meget - eller mere - af projektet, end hun først havde haft indtryk af.

Og lærerne fortæller videre med entusiasme om de projekter, eleverne har haft fat i.

For eksempel har nogle piger arbejdet med en ny vej, der skal bygges i nærheden. Andre har undersøgt konsekvenserne for miljøet af et nyt transportcenter, politikerne vil opføre i Hasselager.

- De har fundet argumenter både for og imod. Fundet ud af, at der måske er nødt til at være en ny vej og et transportcenter af hensyn til samfundets indtægter og beskæftigelse. Men også, at netop transportcentret ligger oven på et grundvandsreservoir, og at jorden dér ikke er særlig god til at si forureningen fra, fortæller de danske lærere.

Som en anden gevinst fremhæver de også, at eleverne har været nødt til at få fat i politikere og borgerorganisationer for at skaffe deres oplysninger. Det har givet dem en god fornemmelse af kommandovejene, og hvordan det danske demokrati virker.

Huller fyldes med affald

Da Folkeskolen besøger Chemhanzas Action 21-klub, fortæller en af eleverne, at det der med miljøproblemerne nok ikke rigtig er noget, de kan gøre noget ved. Ingen vil lytte, fordi de kun er børn. Men alligevel er klubben kommet med løsningsforslag til nogle af de miljøproblemer, de har defineret. For eksempel har skolen et stort problem med affaldshullerne i regntiden. Hver lærerfamilie på skolen har sit eget hul i haven, hvor de smider affald ned. Men i regntiden er hullerne ikke kun fyldt med gamle papkartoner, tomme dåser og slikpapir. De er også fyldt med vand. Og det gør hullerne til attraktive steder for malariamyggene at udklække deres æg i. Action 21-klubben vil derfor gå i gang med at samle affaldet sammen og fylde hullerne op. Måske kan de endda finde en køber til affaldet.

Et usædvanligt stinkende drengetoilet er også et problem for miljøet på skolen, mener klubbens medlemmer. De har påpeget problemet over for skolens ledelse, og der er nu ved at blive bygget nye toiletter.

- Jeg foretrækker at tro, vi har en del af æren, siger mr. Zvinavashe.

Mette Breinholdt er freelancejournalist

Den danske del af projektet er meget vigtig for læreprocessen

Mr. Zvinavashe, Chemhanza, Zimbabwe Af Mette Breinholdt