Debat

Er vi blevet snydt

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Er Kommunernes Landsforening en troværdig aftalepartner?

Ja, det spørgsmål stiller jeg mig ofte. Denne gang er det konkret funderet i aftalen ved Overenskomst 99 om, at der på alle skoler med mere end ni fuldtidsansatte lærere skal være/oprettes en viceinspektørstilling.

I aftalen om ledernes arbejdstid er det fastslået, at alle ledere er sikret minimum en tredjedel af deres arbejdstid (cirka 600 timer) til ledelsesopgaver.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Aftaleparterne Lærernes Centralorganisation (LC) og Kommunernes Landsforening (KL) var enige om, at aftalen skulle styrke skoleledelsen, at skoleledelse ikke er et enmandsarbejde, men et teamsamarbejde. Derfor er det vigtigt, at der på (næsten) alle skoler er minimum to personer i ledelsesteamet.

Men i dette tilfælde kan de ædleste og bedste motiver blive vendt til det modsatte, hvis den ene af parterne ikke vedstår sig sit ansvar og opfylder sin del af aftalen. Og det ser det ikke ud til, at KL gør.

Oprettelsen af stillingerne er en skal-bestemmelse, men der mangler en tilsvarende skal-bestemmelse med hensyn til bevilling af de nødvendige ressourcer.

Det er ikke min opfattelse, at KL har meldt intentionen med styrkelsen af skoleledelsen ud til politikerne, og at det vil koste noget. Er det sket, så har politikerne her i området i hvert fald vendt det døve øre til.

Et eksempel: Lederen af en skole med syv klasser har 1.250 ledelsestimer. Kommunen bevilger ikke yderligere ressourcer til den nye viceskoleinspektør. Det betyder så, at skolelederen for fremtiden må nøjes med cirka 650 timer og aflevere cirka 600 til viceren.

Det skaber altså ikke den store begejstring ude på skolerne, og det styrker ikke ledelsen.

Og det er vel ikke meningen, at ledelsestid skal 'stjæles' fra skolens Ø-tid?

Og det er vel heller ikke meningen, at kommunerne skal til at spekulere i centraliseringer ved at skære klasser fra de syvklassede skoler for at komme under de ni ansatte?

Jeg bragte emnet op på kongressen, fik vedtaget en resolution om, at vi forventer, at kommunerne afsætter de nødvendige ekstra ressourcer, og fik tilsagn om en undersøgelse, der skal vise, om kommunerne lever op til de gode intentioner?

Når den nu viser, at det gør kommunerne ikke - hvad så?

Skal vi rejse problemet ved Overenskomst 99 og kræve, at skolelederen skal have en større del af tiden som ledelsestid? Så kan vi igen få lov at betale, fordi KL siger ét ved forhandlingerne og gør noget andet i virkeligheden.

Og mens græsset gror, dør horsemor.

Kære hovedstyrelse. Er vi blevet snydt med denne aftale? Hvordan kan vi sikre os mod gentagelser? Kan vi få KL til at vedstå sig sit ansvar og underrette kommunerne om, hvilke forpligtelser aftalen indebærer for dem? Kan vi i det hele taget indgå aftaler med KL, hvor ressourcetildelingen foregår ude i kommunerne? Vi er jo aldrig sikre på, at vi får, hvad vi betaler for. Og endnu værre. Aftalen skaber utilfredshed med DLF ud fra synspunktet: man må da have haft åbne øjne og kunnet gennemskue konsekvenserne ved aftaleindgåelsen?

Henning Pedersen

Frijsenborgkredsen

Svar

Baggrunden for aftalen har været et gensidigt ønske mellem aftaleparterne om at styrke ledelsen, herunder teamledelsen, på skolerne. Jeg har derfor også en klar forventning om, at kommunerne vil leve op til de politiske udmeldinger fra Kommunernes Landsforening om netop at styrke ledelsen på skolerne.

Intentionen med aftalen er at sikre en lokal stillingstagen til, hvilke opgaver skoleledelsen skal varetage, således at der bliver afsat den nødvendige tid hertil.

Som opfølgning på kongressens vedtagne resolution om ledelsestid på de små skoler har hovedstyrelsen besluttet at iværksætte en undersøgelse i foråret 1998 af, hvilke budgetmæssige beslutninger kommunerne har truffet i forbindelse med tildeling af tid til skoleledelsen som følge af de ændringer i ledelsesstrukturen, der er blevet aftalt ved Overenskomst 97.

På baggrund af dette materiale vil foreningen dels vurdere, om udmøntningen af aftalen generelt imødekommer foreningens intentioner med aftalen, dels vurdere eventuelle tiltag, såfremt undersøgelsen dokumenterer, at kommunerne ikke har levet op til aftalens intentioner.

Anni Herfort

formand for DLF