0   242

Lønnen skal aftales på arbejdspladsen

Kommunernes Landsforening ønsker så få centrale aftaler som muligt, siger løndirektør

Der er ingen tvivl om, at vores ønske er så få centrale aftaler og bindinger som muligt. Grundløn aftales centralt, og al videre lønudvikling aftales lokalt, sagde løndirektør i Kommunernes Landsforening (KL) Herluf Ibsen og markerede dermed, at der er stor forskel på arbejdsgiver- og lønmodtagersides forestilling om ny løn.

Artiklen fortsætter under banneret

Han efterlyste et aftalesystem, som med mere fleksibilitet, mere lokal selvbestemmelse og mere decentrale aftaler giver kommunerne større råderum.

Herluf Ibsen var inviteret med på konferencen for at fortælle om, hvilke overenskomstspørgsmål KL finder interessante. Og han serverede sine synspunkter uden indpakning.

- Det skal ikke være kommunaldirektøren eller personalechefen, der har nøglerollen. Det skal heller ikke være lokale organisationsrepræsentanter. Det bør være tillidsrepræsentanten og den enkelte institutions leder, som kender forholdene på arbejdspladsen og de enkelte medarbejdere.

- Vi har set eksempler på, at det har knebet med tilliden til tillidsrepræsentanterne. Det har i for høj grad været repræsentanter fra organisationerne, der møder op, når det drejer sig om ny løn og medbestemmelse omkring visse rammeaftaler.

Flest på ny løn

Over halvdelen af de 600.000 kommunalt ansatte er gået over på ny løn, og Herluf Ibsen forventer, at KL stiller forslag om ny løn til de tilbageblevne grupper. Overenskomstresultatet i 1997 sikrede, at ingen gik ned i løn ved overgangen til ny løn samt en lønudviklingsgaranti.

- Mit umiddelbare bud er, at vi vil give nogenlunde de samme garantier til de grupper, der går over på ny løn i 1999.

- Vi regner med, at de fleste går over på ny løn. I min vision betyder det, at de, som ikke stiger på det nye løntog, heller ikke får del i de lokale midler. Det er altså der, man kan komme i klemme omkring lønudviklingen.

Arbejdstid og indskoling

I sit oplæg nævnte Herluf Ibsen to andre temaer, som han forventede ville få opmærksomhed under overenskomstforhandlingerne.

- Det ene er arbejdstilrettelæggelsen. Ikke arbejdstiden. Det vil vi gerne drøfte og forhandle om og få gjort til en mere sammenhængende opgaveløsning skolen.

Under overskriften 'Leg og læring' efterlyste han en løsning på spørgsmålet om, hvem der har ret til at organisere medarbejderne i indskolingen. Han kom selv med et forslag.

- Vi burde kunne nå frem til at lave en fælles overenskomst.

Nej til løngulerod

Løndirektørens oplæg gav anledning til en del debat. Jette Jensen, Århus Lærerforening, pointerede, at aftalekompetencen ikke skal helt ud på decentralt niveau.

- Det bunder ikke i mistillid til tillidsrepræsentanterne, men til de kommunale ledere. Vi er bange for vilkårligheden i deres dispositioner.

Men Herluf Ibsen fastholdt, at hvis ny løn skal fungere efter hensigten, så skal der laves decentrale aftaler på de enkelte institutioner.

- Systemet med ny løn udvikler sig over de kommende år, så derfor må vi se i øjnene, at vi i en startfase ikke når det helt ideelle system. Der er megen usikkerhed forbundet med de nye opgaver for de lokale parter, forklarede han.

John Illum, medlem af hovedstyrelsen, ville gerne have en nærmere definition af begrebet fleksibilitet.

- Dækker fleksibilitet også over, at man på den måde kan få styr på fattigdommen ude i kommunerne? Der er måske 100 kommuner, som ikke har råd til decentral løn, og det vil skabe store lønmæssige forskelle kommunerne imellem.

Herluf Ibsen erkendte, at det i høj grad handler om økonomi.

- Vi kan ikke have et lønsystem, som flår kommunernes økonomi fra hinanden. Fleksibilitet er et ønske om, at de lokale parter får løst opgaven uden at være bundet af, hvad de gør i nabokommunerne eller på centralt hold.

Stig Andersen, hovedstyrelsesmedlem og formand for fagligt udvalg, understregede, at løndirektørens visioner om ny løn ikke virker tiltrækkende på lærerne.

- I vil gerne have lærere på ny løn, men dine argumenter gør ikke ny løn interessant for lærerne.

- De vil gerne lave et godt stykke arbejde med de enkelte børn. Det er deres motivation og ikke en løngulerod. Så derfor må I sætte jer ind i en lønmodel for undervisere, lød opfordringen fra Stig Andersen.

sus


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet