Dagpengesystemet - når det pr. 1. januar 1998 er 5-årigt

Fra den 1.1.98 reduceres det samlede dagpengeforløb til 5 år

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

De 5 år er delt op i 2 perioder. Først en dagpengeperiode på 2 år efterfulgt af en aktivperiode på 3 år. I aktivperioden har man ret og pligt til at lade sig aktivere af Arbejdsformidlingen. Dette indebærer, at man som ledig skal arbejde og/eller uddanne sig for at få en ydelse, der svarer til det, man ellers ville få i dagpenge.

For at opnå ret til et nyt dagpengeforløb kræves der, at man opnår ordinært arbejde på sammenlagt 1.924 timer inden for 3 år - dvs. sammenlagt 1 års fuldtidsarbejde (når man er fuldtidsforsikret).

Dagpenge i 104 uger

Bliver man ledig for 1. gang efter endt uddannelse eller arbejde, opnår man normalt ret til at modtage dagpenge i 104 uger. For hver uge, hvor man er helt eller delvis ledig og modtager en ydelse fra a-kassen, forbruges en af de 104 uger. Når man har modtaget ydelser 104 uger, overgår man til aktivperioden, hvis man ikke har haft 1.924 arbejdstimer. Har man haft de mange arbejdstimer, får man ret til dagpenge i yderligere 104 uger.

Det er faktisk meget arbejde, der skal til, og i dlf/a forudser vi, at der i visse områder af landet, hvor vi stadig har relativ stor ledighed, vil være mange lærere, som overgår til aktivperioden.

I dlf/a lægger vi vægt på at opfylde den forpligtelse, vi har til at yde vores ledige medlemmer vejledning om beskæftigelses- og efteruddannelsesmuligheder.

Efter 39 ugers ledighed indkaldes medlemmerne til en personlig samtale med en a-kasse-konsulent med henblik på at drøfte, hvilke muligheder den enkelte har for at forbedre sine beskæftigelsesmuligheder, hvad enten det drejer sig om job i folkeskolen eller inden for andre områder. (dlf/a forventer dog, at denne samtale fremover vil ligge tidligere i forløbet).

Efter 20 måneders ledighed - dvs. kort tid før overgangen til aktivperioden - indkaldes medlemmerne igen til en vejledningssamtale. Ved denne samtale fokuseres på de ønsker og muligheder, den enkelte har for selv at få indflydelse på, hvilken form for aktivering der vil give de bedste betingelser for snarest muligt at komme i ordinær beskæftigelse.

Aktivering drejer sig primært om uddannelse og/eller ansættelse i et puljejob. Desværre er mulighederne for relevant uddannelse og puljejob ikke lige gode i hele landet.

dlf/a ser det også som sin opgave regionalt at arbejde for, at vores medlemmer får gode og relevante tilbud i aktivperioden, så aktivering ikke bliver gold terapi, men en hjælp til selvhjælp.