0   69

Fimbulvinter truer

Nordisk mytologi omtaler Fimbulvinteren - en lang, mørk og frygtelig vinter.

Dette vejrlig brugte formand for Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Anker Christoffersen, i sin mundtlige beretning på kongressen i sidste uge som billede på et af tidens problemer.

Artiklen fortsætter under banneret

- Ligebehandling er ikke kun noget, der handler om kønnene, sagde Anker Christoffersen. Der sker også forskelsbehandling med baggrund i etnisk oprindelse. Det er svært for flygtningen og indvandreren at finde fodfæste på arbejdsmarkedet.

- Og det nytter altså ikke noget, at vi skælder ud over, at 'de andre' belaster os økonomisk, hvis vi ikke vil medvirke til, at mennesker med anden etnisk baggrund end den danske får mulighed for at forsørge sig selv, sagde formanden.

- Hjælp til selvhjælp bør være den danske model, vi satser på. Vi skal åbne uddannelsesstederne og arbejdspladserne, sagde Anker Christoffersen.

- Vi ønsker ikke Fimbulvinteren. Vi ønsker ikke, at slutningen af dette årtusinde i fremtidens historiebøger skal beskrives som den mørke tid. Vi ønsker et humanistisk, ansvarligt Danmark, der tager principperne om ligeværdighed og solidaritet alvorligt, sagde Anker Christoffersen.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet