De skolepolitiske målsætninger er i alt for ringe grad udformet, så borgerne kan drage kommunerne til ansvar for, at målene bliver indfriet. Derfor vil undervisningsminister Ole Vig Jensen i begyndelsen af 1998 sørge for, at kommunerne får materiale, der kan hjælpe dem med at synliggøre, begrunde og dokumentere skolernes arbejde.

Initiativet er blevet til som et resultat af en undersøgelse, som PLS Consult har gennemført for ministeriet. I rapporten dokumenteres det, at kun meget få kommuner sætter mål for det primære i folkeskolen, selve undervisningen og elevernes udbytte af den. Derimod er man god til at formulere generelle mål for hele kommunens skolevæsen og til at formulere sig så blødt, at det er svært at vurdere, om målene er opnået.

Det bliver også fremhævet i rapporten, at de store kommuner har bedre mulighed for at udnytte stordriftsfordele, når det gælder motivationen til at opstille mål og rammer, og at de er længst fremme med målsætningsarbejdet. Men det har måske været at tage munden for fuld, erkender projektkonsulent Poul Møller, PLS Consult:

- En af forklaringerne på forskellen mellem store og små kommuner er, at de har grebet det forskelligt an. Rapportens konklusion på dette område skal ses i lyset af opgaven - at undersøge, om man opstiller tydelige mål og indfører evaluerings-planer. På det område er man nødt til at arbejde anderledes i en stor kommune end i en lille, hvor der for eksempel kun er to skoler. Men der er ikke noget, der tyder på, at små kommuner ikke kan magte opgaven.

Kun 76 kommuner har foretaget en opfølgende evaluering af målsætningsarbejdet og har skoler, der har formuleret handleplaner. Resten af de 256 kommuner, der har deltaget i undersøgelsen, har enten kun opstillet overordnede mål eller er endnu ikke kommet i gang med at formulere målsætninger.

Der kan være mange årsager til, at der er store forskelle på, hvor langt man er kommet.

- Svaret ligger ikke i undersøgelsen, men man kan gætte på, at det hænger sammen med, at de kommunale procedurer for samarbejde med skolerne og indretningen af den kommunale organisation er så vidt forskellige, at dette vil afspejles i de konkrete mål.

- Herudover spiller graden af decentralisering også en rolle, idet kommunerne med en udstrakt decentralisering afskærer sig selv for indflydelse på skolernes praksis.

Det bekymrer i høj grad Poul Møller, at kommunerne ikke er kommet rigtig i gang med at opstille mål for folkeskolen, men det kan til en vis grad forklares som begyndervanskeligheder, og at de har svært ved at gribe opgaven an. Ligesom skolerne skal have tid til at indarbejde den nye folkeskolelov, skal kommunerne have tid til at arbejde med ejerskabet. Han mener, at arbejdet med målsætning og udvikling vil vokse utroligt de næste år.

- Der er mange begyndervanskeligheder. Når man formulerer målsætninger på den enkelte skole, bliver det eksempelvis tit til formålserklæringer, som er vanskelige at håndtere, så den enkelte lærer ikke kan bruge det til noget i undervisningen. Men den slags kan ændres hen ad vejen, hvis man arbejder bevidst med planlægning og evaluering, og hvis man satser på at få målsætningerne til at hænge sammen på alle niveauer.

- På den enkelte skole betyder det for eksempel, at man ikke på det ene tidspunkt skal arbejde med budgettet, på det andet se på skolebestyrelsens årsrapport og på det tredje tidspunkt tage fat på virksomhedsplanen. Det hele skal hænge sammen, så man ender med, at den enkelte lærer og politiker præcist kan se, hvad der skal ske på den enkelte skole, siger Poul Møller.

Jan Kaare er freelancejournalist