0   115

Dyr og dårlig folkeskole

Ny OECD-rapport påstår, at den danske folkeskole er dyr, og elevernes resultater er ringe

Folkeskolen har rigeligt med ressourcer, de danske lærere underviser mindre end lærerne i de andre europæiske lande, og danske elevers resultater i læsning, stavning, matematik og fysik/kemi er ringere end andre europæiske elevers. Danmark har med andre ord en dyr og dårlig folkeskole, siger den nyeste OECD-rapport 'Economic Surveys - Denmark', der blev offentliggjort i tirsdags.

Rapporten indeholder intet nyt i forhold til en tidligere OECD-rapport 'Education at a Glance' fra 1996 og andre undersøgelser af det danske skolevæsen. Den eneste forskel er, at den nye rapport er skarpere formuleret. De nuancer og forbehold for specielle danske forhold set i sammenligning med andre lande, som tidligere rapporter har indeholdt, er næsten væk. Tilbage står bemærkningerne om, at der er ressourcer nok, men at lærerne kun har få konfrontationstimer, og at elevernes resultater ligger fra middel til under middel.

Artiklen fortsætter under banneret

Men rapportens tabeller viser, at Danmark - når det gælder lærerundervisningstimer - kun ligger lige under gennemsnittet af de undersøgte OECD-lande.

En udvej er at bruge de ressourcer, der er til rådighed, mere intensivt. Det kunne blandt andet ske ved at tillade en hurtigere indlæringsproces i de elementære færdigheder, så elevernes resultater blev forbedret, står der i rapporten.

Ansporingen ville være større, hvis lærerne fik løn efter præstation (performance-related pay) baseret på systematisk bedømmelse af elevernes undervisningsmæssige fremskridt, mener OECD.

Rapporten nævner, at den danske regering for nylig har taget initiativ til et mere individuelt og resultatorienteret lønsystem i den offentlige sektor. Et skridt i denne retning blev taget ved den senest indgåede lønaftale.

Danmark bruger 7,2 procent af bruttonationalproduktet på uddannelse fra folkeskolen op til og med universitetsniveau - og 8,8 procent, hvis uddannelsesstøtten tages med. Det er den højeste andel i de undersøgte OECD-lande.

Rapporten nævner, at Danmark ligger under Sverige og Finland, når det handler om elevernes resultater i læsning, skrivning, fysik/kemi og matematik. Men rapporten siger også, at den danske uddannelsestradition lægger vægt på tidlig personlighedsudvikling, og at elevernes faglige niveau forbedres væsentligt i de ældste klassetrin i folkeskolen. Desuden er ungdomsarbejdsløsheden relativt lav i Danmark sammenlignet med de andre lande.

Afdelingschef i Finansministeriet, Jørgen Lotz, svarer klart ja på spørgsmålet om, hvorvidt Danmark har en dyr og dårlig folkeskole.

- Vi bruger mange penge per elev, hvis vi sammenligner os med andre lande. Der er utroligt store forskelle mellem de billigste og de dyreste kommuner på folkeskoleområdet. Det er tankevækkende, siger Jørgen Lotz

Han mener, at man må måle kvaliteten af folkeskolen. Det kræver bare at finde det rette redskab at måle med.

- Men vi er jo ikke i stand til at måle kvaliteten i folkeskolen. Det er ikke tilladt i Danmark. Det er en lukket verden. Lærerne siger, at man ikke kan kvalitetsmåle, men måske burde man for eksempel holde øje med, når eleverne i en klasse begynder at flygte over i privatskoler.

I Jyllands-Posten sidste fredag nævnte Jørgen Lotz, at lærerne bør stilles til ansvar, hvis eleverne får dårlige karakterer.

- Karaktererne er kun et eksempel. Måske er der gode argumenter for, at karakterer ikke dur til kvalitetsmåling, men hvad skal vi så sætte i stedet? Vi efterlyser et udspil fra lærerne. Det må da også være frustrerende for dem at være så kollegiale, at vi ikke kan finde de lærere, det kører galt for. Finansministeriet ønsker, at lærerne kommer med deres bud på, hvornår man skal gribe ind med støtte, altså hvornår en lærer ikke fungerer godt nok, siger Jørgen Lotz.

Vi har en god folkeskole, siger undervisningsminister Ole Vig Jensen.

- Det er rent ud sagt ulideligt trættende, at OECD bruger en seks år gammel læseundersøgelse i denne nye rapport. Vi har sat en række initiativer i gang siden både læse- og matematikundersøgelsen. Jeg noterer mig da også, at OECD nævner dette i rapporten. Der er ikke meget nyt i rapporten.

Men ser man på omkostningerne, ligger vi i top, siger ministeren. Især fordi Danmark har et stort forbrug af løntimer, og fordi de danske lærere er ganske pænt honoreret.

- Jeg tror, man vil få mere ud af lærerne i den kommende tid på grund af skoleloven og den nye arbejdstid. Samtidig er der flere steder i landet plads til flere elever i klasserne, så dér vil udgiften ikke stige lige så meget, som elevtallet stiger.

- Vi har en engageret lærerstand her i landet, men den gældende arbejdstidsaftale har ikke været lige godt håndteret alle steder, og jeg tror godt, at nye tilrettelæggelsesformer af arbejdet kan gøre det muligt, at man kan få mere ud af lærerne fremover via den nye arbejdstid. Men det område vil jeg ikke sige mere om.

Ole Vig Jensen udtrykker håb om, at man snart vil give folkeskolen noget ro og vise lærerne tillid. Han går skarpt imod, at man bruger elevernes karakterer i bedømmelse af lærerne.

- Karakterer kan ikke bruges til dét og slet ikke i folkeskolen. Vi er da også i gang med flere kvalitetsudviklingsprojekter, og nu må vi vente og se, hvordan pilotprojekterne på området falder ud, så vi kan få et brugbart redskab til kvalitetsudvikling.

- Jeg har altid talt imod en ensidig udvikling i skolen, hvor det kun er karakterer, der tæller. Jeg lægger vægt på andre kvaliteter i folkeskolen, og netop derfor har jeg nedsat et praktisk-musisk udvalg. Så længe jeg har indflydelse på skolen, vil der være vægt på denne dimension.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet