Børn, der kommer fra områder med meget larm, har dårligere læsefærdigheder end børn fra kvarterer med mindre larm.

Det udsagn kan nemt forklares med, at områder med mindre støj formentlig også er områder med bedre sociale vilkår, mere velfungerende forældre, børn, der er mere lærenemme - og så videre.

Forskere fra Cornell University i New York har en anden forklaring.

De mener kort og godt, at der kan ske en sprogligt uheldig tilpasning hos børn, der udsættes for meget larm. Sagen omtales af det britiske tidsskrift New Scientist 10. maj.

Forskerne baserer deres hypotese på en undersøgelse af to grupper af syv- til otteårige. 58 børn kommer fra en skole tæt ved en lufthavn i New York. En anden gruppe på 50 børn kommer fra et mere stille kvarter. De klarer sig generelt bedre i testen.

Noget af det påfaldende var, at børnene fra skolen med meget flylarm var dårligst til at genkende og forstå båndoptagelser af dagligdags ord, når ordene blev delvis sløret med neutral støj.

Cornell-forskerne foreslår, at forskellen kan hænge sammen med, at børnene fra skolen ved lufthavnen har tilpasset sig flylarm gennem en mental overlevelsesstrategi. Den går ud på at ignorere visse lydelementer, som desværre også er vigtige for at genkende og forstå ord. Det hæmmer noget, man kunne kalde deres sprogøre, og dermed også læseberedskabet.

Amerikanernes 'støj hæmmer sprog'-konklusion bliver interessant i dansk skolesammenhæng på baggrund af den seneste internationale læseundersøgelse, hvor danske børn klarer sig utilfredsstillende.

Kan læseproblemet have noget at gøre med, at mange danske børn har en fortid i småbørnsinstitutioner, hvor de har været udsat for et generende lydtryk i flere år?

Fra Danmarks Pædagogiske Institut lyder seniorforsker Jan Mejdings umiddelbare vurdering, at det er svært at sige noget for eller imod undersøgelsens videnskabelige værdi ud fra omtalen i New Scientist.

Tidsskriftet kommer ikke ind på, hvorvidt forskerne tager højde for, at andre forskelligheder end larm kan forklare, at den ene gruppe børn scorer bedre end den anden i testen.

Jan Mejding siger endvidere, at det er en kendt sag, at børn, der i en periode har levet med en belastning af hørelsen såsom et utydeligt lydbillede fra længere tids mellemørebetændelse, kan få forsinket deres sprogudvikling.

Ud fra det kunne det være sandsynligt, at flylarm eller anden vedvarende og ubehagelig støj bliver en sproghæmmer for små børn.

Jan Mejding peger også på et andet forhold, nemlig at børn er meget gode til at tilpasse sig belastninger. Men det kan have sin kognitive/indlæringsmæssige pris.

Det er den pris, som amerikanerne mener bliver betalt ved, at børnene lærer sig at ignorere lydelementer, der er vigtige for deres sprog- og høreudvikling.

New Scientist citerer en lydspecialist, Aline Bronzaft fra City University i New York. Hun støtter Cornell-forskernes konklusion om, at de har påvist en sammenhæng mellem støj, dårligt sprogberedskab og læsning. Hun siger også, at det er første gang, at sådan noget sker videnskabeligt, og kalder undersøgelsen vigtig. Samtidigt tilføjer Aline Bronzaft, at man givetvis vil finde de samme problemer overalt i verden på skoler tæt ved lufthavne.

New Scientist oplyser, at forskerne Gary Evans og Lorraine Maxwell senere publicerer undersøgelsen i det fagvidenskabelige tidsskrift, Environment and Behavior.

Sebastian Swiatecki er freelancejournalist.