0   59

Pædagogisk nostalgi

Nordlæs-undersøgelsen har vist, at danske børn på tredje klassetrin læser dårligere end børn i Sverige og Finland på tilsvarende klassetrin, og er derfor blevet et vigtigt våben i hænderne på folk som Frank Dahlgaard og Henning Fonsmark, der ønsker 50'ernes undervisningsmetoder genindført i skolen under parolen, at 'det faglige' skal styrkes.

De mener at kunne påpege en forringelse af undervisningen, der skyldes den 'kampen mod kundskaberne', der kommer til udtryk i fænomener som 'projektarbejde', 'undervisningsdifferentiering', 'ansvar for egen læring' med mere. Genrejsningen ligger derfor i en dahlgaardisering af skolen, det vil sige en tilbagevenden til undervisningsformerne i den skole, som Frank og Henning selv gik i, og som derfor for dem er blevet selve Skolen.

Artiklen fortsætter under banneret

Ser man nøjere efter, er Nordlæsundersøgelsens resultat imidlertid ikke, at danske lærere har ændret deres metoder i tvivlsom retning, mens de svenske og finske lærere har holdt fast ved de gode gamle. Tværtimod. Det er ikke de danske lærere, der er blevet dårligere til at undervise i læsning, det er de svenske og finske lærere, der er blevet bedre!

I Hennings og Franks skole var der læseundervisning til, ikke noget med helhedsmetode og samtale om tekstens indhold, nej, stavetræning, bogstavtræning og lydanalyse: 'Undervisning i bogstavlyd var en aktivitet, som blev højt prioriteret i alle tre lande i 1.-2. klasse, men i 3. klasse fravalgte de fleste svenske og finske lærere denne aktivitet som en af de hyppigst benyttede aktiviteter' (side 146).

I modsætning til hvad tilhængerne af en dahlgaardisering af skolen tror, viser Nordlæs-undersøgelsen det stik modsatte: Nemlig, at der i Danmark ikke er sket den modernisering af undervisningsformerne, der er foregået i Sverige og Finland, og som folk som Dahlgaard og Fonsmark er så inderligt imod:

'Danske lærere benyttede bogstavindlæring, analyse- og synteseøvelser i længere tid end lærere i Sverige og Finland' (side 175), . . . (det viste sig, at de) 'lærere, der for det meste fungerede som trænere eller arbejdsledere - det vil sige de lærere, som i højere grad inddrog eleverne i samarbejdet om deres egen læsning - også havde de klasser, der opnåede gode prøveresultater' (side 180).

En dahlgaardisering af læreruddannelsen, som der nu er lagt op til, er derfor mere et udtryk for pædagogisk nostalgi end effektiv uddannelsespolitik. Læseundersøgelsen viser, at vores problem tværtimod er en manglende modernisering af skolens undervisningsmetoder.

Da den nye folkeskolelov blev gennemført i 1993, svarede det til, hvis Sas havde flyttet piloterne fra propelflyene over i jetflyene - uden en forudgående efteruddannelse. I lang tid antog jeg, at dette var det dummeste, man kunne gøre. Men nej. Nu kan vi se, at man er i stand til at finde på noget, der er endnu dummere: Når man opdager det uhensigtsmæssige i, at piloterne således er flyttet over i jetflyene uden tilsvarende oplæring i de nye fly, skynder man sig at ændre deres uddannelse, så der lægges større vægt på- flyvning af propelfly!

Steen Larsen er lektor ved Danmarks Lærerhøjskole i København.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet