0   98

Skema uden grænser

Holmegaardsskolen ved Næstved bryder med traditionel måde at lægge skema på

Der er ingen udvikling i kun at ville det mulige. Det er i forsøget på at gøre det umulige, at grænserne for det mulige udvides.

Artiklen fortsætter under banneret

Ord forfattet af skoleleder Erik Torm og sat i ramme og hængt op på hans kontor på Holmegaardsskolen i Fensmark ved Næstved.

Og Holmegaardsskolen afprøver grænserne. På tredje år benytter de et fleksibelt skema baseret påårstimetal i stedet for det traditionelle ugeskema.

Det fleksible skema blev indført efter diskussioner i skolebestyrelsen om, at børnene ikke fik deres undervisning, og at for mange timer gik tabt på vikartimer.

I dag er skolens vikarforbrug sat ned med 50 procent, eleverne får deres timer, og muligheden for tværfaglighed, ture og projekter er øget.

En solstrålehistorie måske. Erik Torm siger:

- Der er ingen, der siger, at det her er det eneste saliggørende, men det er et forsøg på at gøre skolehverdagen anderledes.

- I dag skal vi tilgodese både det faglige og det tværfaglige. Vi skal tænke i årstimetal i stedet for i ugeskema.

Det foregår på den måde, at lærerne to gange om året sætter sig ned i deres planlægningsteam og laver et såkaldt grundskema.

Et planlægningsteam består af lærergrupper omkring to-tre klasser, og alle deres timer, specialundervisningstimer og vikartimer lægges sammen. Det årstimetal, det giver, skal lærerteamet så fordele mellem sig helst ud fra faglige og ikke matematiske betragtninger, som Erik Torm udtrykker det.

Planlægningsteamet har det fulde ansvar for planlægning af undervisningens indhold og struktur. Hvilket vil sige, at det er lærerne, der lægger skema og sørger for at få puslespillet til at gå op i en højere enhed.

Grundskemaet, som lærerne altså lægger to gange om året, er sikkerhedsnettet, der faktisk er et traditionelt ugeskema. Oveni er der så ugeskemaer, hvor lærerne de to gange om året lægger lejrture, projekter, kurser og alt muligt andet ind på forhånd. De ting, der kommer op senere, bliver løbende lagt ind. Samtidig sørger man for, at alle de almindelige undervisningstimer gives til eleverne på et andet tidspunkt.

Så skal en lærer, der underviser i dansk i 9.a, på tur i 14 dage, går en af klassens andre lærere ind og underviser i eget fag, eksempelvis matematik, i klassen. Og de dansktimer, der røg i de 14 dage, får eleverne på et andet tidspunkt af deres normale dansklærer.

Princippet er nemlig, at eleverne så vidt muligt skal have egne lærere som vikar. Lærerne vikarierer altså i egne fag og ikke i noget, de ikke aner en pind om.

Det fleksible skema fungerer også på den måde, at eleverne fra 6. klasse og opefter kan have et skiftende antal timer per uge. Bare normen for hele året bliver holdt. I de små klasser har man valgt at have faste mødetider, så forældrene ved, hvornår børnene skal hentes og bringes.

Eleverne fra 6. klasse og op har fået at vide, at de skal regne med, at skoledagen kan vare fra klokken 8.00 til 15.30. Og møde- og sluttidspunktet kan så veksle fra uge til uge, hvis det er nødvendigt.

Den endelige ugeplan skal afleveres til eleverne i så god tid som muligt og senest ugen før.

For at få det hele til at fungere, får lærerne tildelt et vist antal 'rådighedstimer'.

- Det er reelt vores vikarpulje, der bliver tildelt som Ø-tid til lærerne som vikar i egen klasse. Lokalt kalder vi det rådighedstimer, men det er ikke rådighedstimer i arbejdstidsaftalens forstand. Det er vikartimer, siger Erik Torm.

Det normale antal 'rådighedstimer' er 25 timer, men det kan svinge fra lærer til lærer. Timerne bliver tildelt ved fagfordelingen.

Sygdom blandt lærere bliver stadig dækket af ganske almindelige vikarer.

Hvad angår valgfag har skolen naturligvis ordinære valgfag. Men samtidig frigør man ved hjælp af det fleksible skema de praktisk/musiske lærere fra det almindelige skema og bruger dem som en ekstra ressource, når klasser har projektarbejde.

De fleste lærere på skolen er positivt stemt over for det fleksible skema. Og de negative ytringer handler oftest om principper, om det nu også er lærernes job at gå rundt og være små viceinspektører og lave en masse administrativt arbejde.

Erik Torm siger:

- Lærernes skepsis går på, at de bruger meget tid på administrativ planlægning i stedet for på pædagogisk planlægning. Men i en meget stram ledelsesplanlægning sætter man efter min mening grænser for de pædagogiske udfoldelser.

Lærer Asta Lantz siger:

- Utilfredsheden går på, at det administrative ikke er lærerens job. Og i skematiden ér det udbredt mudder. Gisp! Hjælp! Alle de aktiviter. Der er uendeligt mange ben, og det er en stor byttehandel. Men når man ser resultatet, er det godt nok.

- Der er mange begyndervanskeligheder, og en af grundene er, at vi ikke er vant til langtidsplanlægning. Det ér svært at skulle tænke så langt frem i tiden, fortsætter hun.

Fleksibiliteten frembringer som sagt også glade ansigter blandt lærerne.

- Det fleksible skema giver pædagogiske muligheder, og det giver mig frihed til at tage på kurser uden dårlig samvittighed. Det er en stor personlig tilfredsstillelse, at eleverne får den undervisning, de skal have, siger lærer Bente Vistisen, der er storforbruger af det fleksible skema.

Og lærer Niels Christoffersen siger:

- Det er godt, at timerne ikke bare forsvinder ud i den blå luft. Det gør tingene mere effektive.

Eleverne har lidt svært ved at forholde sig til den fleksible ordning, men i skolens 9.b blev man efter lidt diskussion enige om, at det er nok meget godt. For ved de gammeldags vikarer bruger man tiden på at lave fis og ballade i stedet for at lave noget. Men samtidig mener eleverne, at der tit mangler information fra lærernes side.

Skemaet har sine begrænsninger. I de små klasser er der mange tolærertimer, så der kan en lærer nemt gå ud af en klasse og ind i en anden i et kortere eller længere forløb. I de store klasser har man fleksible møde- og sluttider. Men i midtergruppen, hvor der hverken er det ene eller det andet, er det svært at få fleksibiliteten til at blomstre.

Et andet sted, hvor Holmegaardsskolen prøver grænser, er, når talen falder på elevernes medbestemmelse. Eleverne sidder med i skolebestyrelsen og kan sidde med i alle skolens udvalg. Når der er møde i skolebestyrelsen, bliver emner fra elevrådet altid taget op som første punkt.

Eleverne bliver også hørt, når det handler om undervisning. Et eksempel er i 8.a, hvor lærer Bent Nygaard bruger en lidt alternativ form, når der skal laves projektarbejde.

- Mange lærere siger: Vi finder et overordnet emne og senere delemner. Her kommer eleverne med en masse emner, de godt kunne tænke sig at skrive om. Vi rubricerer dem og finder så en overskrift, som kan dække flest mulige af de delemner, forklarer lærer Bent Nygaard.

I det aktuelle eksempel i 8.a kom der emner som 'Jehovas Vidner', 'Fremmede' og 'De handicappede og idræt'. Overskriften endte med at blive: Hvorfor opstår minoritetsgrupper?

Holmegaardsskolen har helt afskaffet den traditionelle ringeklokke. Så det er op til eleverne selv at finde ind til timerne.

Men det fleksible skema har eleverne ikke overvældende meget indflydelse på.

- I praksis er eleverne nok ikke draget så meget ind i det, men det mener jeg, at de skal, slutter Erik Torm.

I skematiden er det udbredt mudder. Gisp! Hjælp! Alle de aktiviteter. Men når man ser resultatet, er det godt nok

Skemaet giver mig frihed til at tage på kurser uden dårlig samvittighed

Ideen med skemaet er god, men der mangler information


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet