0   134

Teknologisk skævvridning

Den kommunale decentralisering viser åbenlyse skævheder, når det gælder skolernes brug af informationsteknologi

Ikast er en driftig kommune, skudt frem på den jyske hede på fåår. Området er præget af mange virksomheder især inden for tekstilbranchen, der må leve med hård konkurrence og omskiftelige vilkår på eksportmarkederne.

Artiklen fortsætter under banneret

Her er formanden for skole- og kulturudvalget samtidig direktør for byens handelsskole, og her er man klar over, at investering er en måde at overleve på.

- Vi har en stærk bevidsthed om, at vores unge mennesker skal forberedes så godt som muligt til fremtidens samfund. Derfor har vi valgt trods generelle nedskæringer på skoleområdet at satse på informationsteknologi (IT), selvom vi var relativt godt med i forvejen, siger Carsten Kissmeyer (Venstre), formand for skole- og kulturudvalget.

Byrådet i Ikast vedtog allerede i 1992 sin første IT-plan, der løb over fire år. Den lagde cirka 260.000 kroner om året ud til indkøb af hardware i kommunens syv folkeskoler, beløbet er siden forhøjet.

I maj 1995 var der et gennemsnit på 25 elever per tidssvarende computer, det vil sige maskiner med 386-processorer og opefter.

Sigtet var dengang at nå op på minimum ti elever per maskine inden år 2000, og i dag er målet otte elever per maskine i år 2001.

Med i IT-handlingsplanen var også en pulje til videreuddannelse af skolernes datavejledere, pilotprojekter om edb i undervisningen og lokale kurser i for eksempel regneark og databaser.

I år har kommunen vedtaget at bevilge skolevæsenet yderligere 750.000 kroner om året til at gå på det såkaldte Sektornet (se Folkeskolen nummer tre).

Det kæder skolerne sammen i et administrativt og pædagogisk netværk og har linier ud til cyberspace gennem Internettet. Med i beløbet er uddannelse af lærerne i brug af Internettet.

Bevillingen er vedtaget samtidig med, at skolevæsenets budget er skåret ned med to millioner. Byrådet har dermed sendt et signal om, at IT ikke er noget, man vil spare på.

For adgangen til Internettet er for skole- og kulturudvalgsformanden vigtig for eleverne, både fordi nettet efter hans mening kommer til at spille en stor kommerciel rolle for virksomhederne i området, der skal rekruttere de unge efter folkeskolen, og fordi det rummer adgang til information og dialog med børn og unge i andre lande.

- Kendskab til edb og IT hører i dag under begrebet almen viden, mener Carsten Kissmeyer, der samtidig forventer af lærerne, at de i dag ved, hvordan man håndterer en pc til elementært brug. Og at de derfor ikke vil belaste kommunens budgetter med de såkaldte tænd og sluk-efteruddannelseskurser.

- Efteruddannelse af lærerne på dette område skal ske i forbindelse med den pædagogiske anvendelse af edb, altså integrationen af edb i undervisningen, siger han.

Ellers står Ikast Kommune lige i øjeblikket lidt famlende, når det gælder efteruddannelse af lærerne, indrømmer viceskoledirektør Juel Sørensen.

- Der er mange udbydere i øjeblikket, og vi er inde i et nærmere analysearbejde af, hvad der egentlig er brug for. Men vi skal i gang, ikke mindst for at kunne leve op til den ny folkeskolelov, siger han.

Ikast Kommunes handlingsplan på IT-området blev vedtaget i enighed i 1992. Mens Odense Kommune, der har 35 skoler med cirka 16.000 elever, to år i træk har forkastet en plan for udbygningen af informationsteknologi på skolerne. Planen havde krævet investeringer på 37 millioner over fire år.

- Der er ikke fra centralt hold bevilget en krone til edb eller IT i de sidste seks til syv år. Alle aktiviteter er nulstillet. I dag har vi cirka 25-28 elever per maskine her i kommunen. Det er meget problemfyldt, og jeg er ikke glad for situationen, siger IT-konsulent Niels Tovgaard og peger på, at det dag for dag bliver sværere at leve op til regeringens målsætning på fem-ti børn per computer i år 2003.

Rådmand Ruth Larsen (Socialdemokratiet), Odense Kommune, erkender, at man risikerer en opdeling i informationsteknologiske a- og b-skoler, især fordi det kommer til at gå ud over de elever, som ikke har adgang til en computer i hjemmet, siger hun.

- Det er beklageligt, at vi har måttet forkaste IT-planen i to omgange. Men i øjeblikket afventer vi og ser, om vi kan omprioritere midlerne, så vi får mulighed for at styrke dette område, siger hun.

At en lav IT-prioritering ikke er et generelt fynsk problem, viser en smuttur til Kerteminde, kun få kilometer nordøst for den fynske hovedstad. En tilfreds skoledirektør, Mogens Christiansen, har svært ved at finde noget kritisk at sige om kommunens indsats på dette område.

Der er cirka syv elever per pc, fire af kommunens fem skoler er på Internettet, efteruddannelse er med hans ord 'et tagselv-bord for lærerne'.

Det politiske S-SF-flertal (Socialdemokratiet/Socialistisk Folkeparti) i kommunen har været velvilligt indstillet og sætter gennemsnitligt 300.000 kroner om året af til investeringer. I 1993 faldt der to millioner af til at få skolerne og biblioteket på indbyrdes netværk, fortæller han.

Sådan er det ikke i den gamle købstad Sorø. Ligesom i Odense er en handlingsplan om maskinindkøb, videreuddannelse og køb af undervisningssoftware blevet forkastet af politikerne. Det samlede investeringsbeløb lød på seks millioner.

- I 1997 har vi ikke én krone til edb-anskaffelse, erkender skoledirektør Kjeld Kilsdal, der dog forventer, at Sorøs skoler får lov at gå på Sektornettet inden for en overskuelig fremtid.

Lærernes efteruddannelse står også lidt i stampe, for det er, som skoledirektøren nævner, vanskeligt at gennemføre efteruddannelse i edb, hvis ikke der er pc'ere på skolerne, så lærerne kan anvende deres nye viden.

Den problemstilling har skolerne brændt sig på en gang.

Alle lærerne blev sendt på kursus, men byrådet bevilgede ingen edb-maskiner.

- Så gik den viden i glemmebogen, som Niels Kilsdal siger.

Formanden for kulturudvalget i Sorø, medlem af Socialistisk Folkeparti, Ingelise Christensen, siger, at kommunen i år slet ikke kunne få budgettet til at hænge sammen. Og vil ikke love, at nye midler på skoleområdet går til IT.

- Det kan være, at vi må bruge dem på bygningsvedligeholdelse, siger hun.

Sidste stop er flagskibet Hillerød, der oven i købet reklamerer for sine IT-planer for skolerne på Internettet (Web-site: www.hill.komm.dk - klik på publikationer).

Kommunens syv skoler med i alt 3.200 elever er alle på Internettet via kommunens centrale netværk, og et enigt skoleudvalg har ikke sparet på bevillingerne til området. Beløbet til IT på skolerne har siden 1995 ligget på cirka tre millioner kroner om året.

- IT har været et af kommunens centrale indsatsområder, og det har også spillet ind på prioriteringerne i forhold til folkeskolerne, siger skole- og kulturdirektør Leo Knudsen.

Inden udgangen af 1998 skal en Hillerød-skole med for eksempel 500 elever råde over godt 70 tidssvarende computere. Kommunen uddanner i samarbejde med Danmarks Lærerhøjskole 20 lærere som projektlærere inden for IT.

De skal vejlede kolleger, der skal i gang med at integrere undervisning, pædagogik og edb, fortæller Hillerøds rapport i cyberspace og understreger, at færdigheder i blandt andet tekstbehandling, tegneprogrammer, billedbehandling og databasesøgning er en 'vigtig almen kulturteknik, på lige fod med det at kunne læse og skrive'.

For skole- og kulturdirektør Leo H. Knudsen er der ingen vej uden om IT-satsningen:

- Adgangen til IT bliver et massivt elevkrav. Vi bliver nødt til at kunne matche den viden, som eleverne får i fritiden, siger han.

Helle Baagø er freelancejournalist.

Adgangen til IT bliver et massivt elevkrav. Vi bliver nødt til at matche den viden, som eleverne får i fritiden

Det er beklageligt, at vi har måttet forkaste IT-planen i to omgange. Men i øjeblikket afventer vi og ser, om vi kan omprioritere midlerne


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet