Presseomtalen af borgernes adgang til offentligt ansattes personalemapper har sendt chokbølger gennem de faglige organisationer og det politiske system. Fra flere sider lægges der op til et indgreb i offentlighedsloven. Som et minimum bør samarbejdsudvalgene på de enkelte arbejdspladser tage stilling til, hvad der skal være frit tilgængelig, og hvad der skal være fortroligt, mener en politiker.

Formanden for Skoledirektørforeningen, Bjarne Pedersen, Helsingør Kommune, ønsker offentlighedsloven ændret her og nu.

- Benytter folk sig af deres ret, ender vi i en situation, hvor der oprettes reserveskuffedarier til alle de kontroversielle ting, eller hvor vigtige notater ikke nedfældes. Det vil kunne ødelægge arbejdsgangen på skolen. Hvis en skoleleder gør en bemærkning ud fra et professionelt synspunkt, vil den tage sig helt anderledes ud i hænderne på udenforstående, og en lærer kan blive hængt ud på et forkert grundlag. Det er ikke rimeligt, at man truer de ansattes integritet og ødelægger samarbejdsklimaet på den måde. Derfor bør man hårdt og brutalt droppe aktindsigt i personalesager. Har forældre problemer, kan de henvende sig hos skolelederen og fremlægge deres klage. Han eller hun kan så sammenholde klagen med lærerens hidtidige praksis. Er forældrene ikke tilfredse med afgørelsen, kan de henvende sig til forvaltningsdirektøren.

- Kan forældre føle sig trygge uden at kunne få aktindsigt?

- Det er ganske almindeligt, at man klager via arbejdsgiveren. Man kan jo heller ikke få adgang til en personalemappe, hvis man føler sig forkert behandlet hos Bilka. Klager over lærere får en seriøs behandling. Det interessante er, hvad vi laver, ikke hvad der står om os i en mappe.

Kommunernes Landsforening (KL) har internt overvejet at lægge pres på Justitsministeriet for at fåændret offentlighedsloven.

Kontorchef i KL's lønafdeling Flemming Blønd:

- Mange højtplacerede i den kommunale verden undrer sig over, om det kan være rigtigt, at de skal hænge deres ansatte ud på denne måde. Det er i strid med den personalepolitik, som man ønsker at føre, og det er dybt krænkende for de ansatte. I en tid, hvor kravene til kommunalt ansatte skærpes, og hvor vilkårene for at fungere er blevet sværere, kan man spørge, om det er rimeligt at slæbe rundt på nogle regler, der besværliggør samarbejde og får folk til at være ekstra forsigtige.

Det er langt fra alle oplysningerne i personalemapper, der er frit tilgængelige, men i praksis kan det være svært at lægge snittet rigtigt, mener man hos KL. Flemming Blønd råder derfor altid kommuner til at lade være med at udlevere noget, som de er i tvivl om, og i stedet spørge tilsynsmyndighederne eller Folketingets ombudsmand. Man kan altid give flere oplysninger, hvis det er nødvendigt. Befinder man sig i et grænseland, bør man lade være med at give for meget fra sig.

- Hvad angår aktindsigt i personalemapperne er jeg sikker på, at arbejdsgivere og organisationer har en fælles interesse i at få reglerne ændret, siger han.

Skal personalemapperne generelt undtages fra aktindsigt, kræver det en ændring af offentlighedsloven, oplyser fuldmægtig Poul Dahl Jensen, Justitsministeriet. I det mindste et sted kan de nuværende regler give problemer.

- Hvis det, man kan kalde vurderingsdelen i en medarbejder- eller udviklingssamtale, har været udvekslet med en anden myndighed, kan der være tvivl om, hvorvidt der skal gives aktindsigt. Det kan betyde, at hverken medarbejderne eller ledelsen vil deltage i den slags samtaler. Bliver det resultatet, er der lagt en torpedo under det offentlige bedømmelsessystem, siger han.

I løbet af denne uge skal justitsminister Frank Jensen, Socialdemokratiet, forklare sit syn på sagen i Folketingets retsudvalg. På baggrund af Folkeskolens artikel i sidste uge har Anne Baastrup, Socialistisk Folkeparti, bedt ministeren svare på, hvilke regler der gælder, og hun mener, at meget taler for, at det skal gøres sværere at kigge i personalemapper.

- Jeg ønsker ikke en totalændring af offentlighedsloven, men sagen skal undersøges. Jeg vil opfordre samarbejdsudvalgene på de enkelte arbejdspladser til at tage stilling til, hvad der skal være tilgængeligt, og hvad der ikke skal være tilgængeligt, så man kan få mapperne saneret, siger hun.

Hendes kollega i retsudvalget, Erling Oksdam, Venstre, er allerede nu parat til at gå et stykke videre, når det gælder regler for aktindsigt.

- Retten til aktindsigt i personalemapper er ubehagelig, og derfor vil jeg gerne have den fjernet fra offentlighedsloven. Så længe den findes, bør retten til at se mapperne respekteres. Det bør dog være sådan, at borgerne skal have en konkret klage for at få aktindsigt, så de kan se, om der er lignende tilfælde. Har de ikke en konkret sag, skal de ikke have adgang.

- Adgang til aktindsigt må ikke gå ud over folks retsbevidsthed, og det er jeg bange for, at den gør i øjeblikket. Det står ikke i forhold til de gældende regler for registeroplysninger, at man kan få oplyst, om en ansat har haft en klage for mange år siden, siger Erling Oksdam, som dermed er på linie med formanden for Folketingets retsudvalg, Bjørn Elmquist, som i sidste uge sagde til Folkeskolen, at man bør overveje at have a- og b-mapper. A-mapperne kan indeholde det, offentligheden må se, og b-mapperne det, som kun arbejdsgiveren, den ansatte og vedkommendes organisation må se.

Jan Kaare er freelancejournalist