Pædagoger satser på folkeskolen

Vi fører ikke krig, men der er brug for flere pædagoger i skolen, siger BUPL's formand

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Pædagoger skal mere ind i folkeskolen. Det har BUPL, Forbundet for Pædagoger og Klubfolk, bestemt på sin netop afholdte kongres. Skolefritidsordningen, SFO, er et af forbundets store satsningsområder, og om to år skal der være målbare og synlige forbedringer for de mere end 6.000 SFO-pædagoger.

- Mange lærere opfatter stadig pædagogerne som stedbørn, de er blevet påtvunget. Men pædagoger skal ikke kun passe børnene. De skal bruges aktivt i folkeskolens arbejde, siger formanden for BUPL, Bente Sorgenfrey. Hun opfordrer lærere og pædagoger til at gå sammen og drøfte, hvordan folkeskolen bedst muligt kan støtte børnene i deres udvikling.

- Børn tilegner sig både viden gennem formelle og uformelle læreprocesser. De udvikler sig fagligt, når de bliver undervist, men også når de afprøver deres færdigheder sammen med kammeraterne. Derfor har pædagoger en naturlig plads i folkeskolen, siger Bente Sorgenfrey.

Hun understreger, at pædagogerne ikke er ude på at stjæle lærernes arbejde.

- Vi mangler i forvejen flere tusinde pædagoger, så vi vil ikke skabe nye job til vores medlemmer. Vi pædagoger kan ikke undervise, men vi kan bidrage til undervisningen på en måde, så folkeskolen bliver et bedre sted for børnene. Helt konkret kan vi gå med ind i lærernes undervisning og støtte de elever, der har det svært. Vi er gode til at skabe sociale processer. Det skal vi forklare lærerne, siger Bente Sorgenfrey.

Kig på grænseaftalen

BUPL har endnu ikke besluttet, hvordan opgaven med at styrke SFO-pædagogerne skal gribes an. Det sker i begyndelsen af det nye år. Men ifølge pædagogernes formand vil man undersøge mulighederne for at fåændret grænseaftalen mellem BUPL og Danmarks Lærerforening.

- Den sætter grænser for, hvor pædagoger må bevæge sig på skolen, og det betyder, at den nemt kan blokere for det positive samarbejde, der opstår. For eksempel hvis pædagoger og lærere gerne vil arbejde sammen om undervisningen helt op til 6. klasse, siger Bente Sorgenfrey, der gerne ser, at endnu flere skoler og fritidsordninger forsøger sig med forskellige former for samarbejde.

- Når samarbejdet fungerer, respekterer lærere og pædagoger hinanden, og så finder de selv ud af, hvad parterne må og ikke må, siger Bente Sorgenfrey.

- Samtidig har vi fået en folkeskolelov, der tager udgangspunkt i det enkelte barn. På den måde lægger loven op til, at der i skolen optræder flere faggrupper end lærere, siger Bente Sorgenfrey, der ikke kun vil give lærerne skylden for, at samarbejdet har svære vilkår mange steder.

- SFO'erne er dukket op i sådan et tempo, at lærere og pædagoger simpelthen ikke har nået at organisere et samarbejde. De har følt sig usikre. Samtidig har mange pædagoger forventet, at udspillet skulle komme fra lærerne. Det er ikke sket, og så er de blevet skuffede og har isoleret sig mere og mere, siger Bente Sorgenfrey.

Ingen krig

Selv om BUPL ikke har vedtaget en plan for, hvordan SFO-pædagogerne skal styrkes, har forbundet netop udgivet pjecen 'Pædagoger i folkeskolen'. Her appellerer BUPL til skolebestyrelserne ved at skitsere de opgaver, pædagoger ifølge gældende aftaler kan varetage i børnehaveklassen, i den samordnede indskoling, som skoleassistenter, som specialpædagogisk bistand, i specialklasser og som støttepædagoger.

- Vi vil gerne have skolebestyrelserne til at diskutere, hvordan skolerne i højere grad kan udnytte pædagogernes ressourcer, siger Bente Sorgenfrey, der godt er klar over, at nogle lærere vil opfatte pjecen som en udfordring til krig.

- Det er der ikke tale om, for det får ingen af os noget ud af. Tværtimod har vi brug for, at lærerne bakker os op, siger pædagogernes formand.

Jan Trojaborg, der er næstformand i pædagogisk udvalg i Danmarks Lærerforening, ser heller ikke BUPL's initiativ som en krigserklæring. Tværtimod mener han, at det er naturligt, at et fagforbund vil forbedre forholdene for 6.000 af sine medlemmer.

- Vi skal huske, at pædagogerne ikke selv har opfundet SFO'erne. Det har kommunerne, og det har forringet pædagogernes arbejdsvilkår, fordi forholdene i en SFO ikke er lige så gode som på et fritidshjem. I en SFO bliver børnene bunket sammen. Det betyder, at SFO'erne breder sig ind i skolerne. Derfor har lærere og pædagoger klart brug for at tale om, hvordan vi bedre kan samarbejde til gavn for børnene, siger Jan Trojaborg.

- Hidtil har vi taget udgangspunkt i vores medlemmers interesser, når vi har talt sammen med BUPL. Hvis vi i stedet tager udgangspunkt i børnene, kommer vi ind på, hvordan vi kan styrke områder som sproglig opmærksomhed, læseindlæring og de sociale sammenhænge, børnene fungerer i, siger Jan Trojaborg, der er villig til at diskutere grænseaftalen med BUPL.

- Jeg siger ikke, at vi skal flytte os her og nu. Men jeg vil gerne være med til at se på, om vi kan lave en aftale, så lærere og pædagoger får lettere ved at samarbejde, siger Jan Trojaborg og understreger, at en ny aftale ikke må føre til, at kommunerne bruger den som en spareløsning og sætter pædagoger ind i undervisningen i stedet for lærere.

Henrik Stanek er freelancejournalist.