Kvinderne gav Bill Clinton en ny periode i spidsen for verdens mægtigste land. Blandt mændene stod det fifty-fifty mellem kandidaterne. Mænd over 30 år gik klart ind for senator Dole.

Den signifikante kønsforskel svarer bemærkelsesværdigt præcist til, hvad vi i de senere år har oplevet i Skandinavien: Kvinderne sikrer de socialdemokratiske partier magten. I Danmark var der ved sidste valg klart flertal blandt mænd for Venstre, Det Konservative Folkeparti og Fremskridtspartiet. Kønsforskellen er også markant i Europa-politikken. Havde mændene været ene om at bestemme, havde Danmark sagt klart ja til Maastricht fra første færd.

Antropologen Anne Knudsen har i en ny bog 'Her går det godt - send flere penge' udviklet problemerne i den kønsmæssige polarisering i samfundet, hvor kvinderne i en vis forstand sidder med magten, kerneværdierne, kulturen og socialiseringen, mens manden i vidt omfang stadig tildeles ansvaret. Eller som tidsskriftet The Economist kaldte det for nylig: 'Problemet med mænd'. Manden, forudser The Economist, 'ender i evolutionens askeskuffe', når

- drengene klarer sig dårligere end piger på ethvert alderstrin i skolen bortset fra universiteterne, hvor pigerne dog hastigt indsnævrer afstanden.

- kvinder dominerer de job, som er i vækst, mens mænd (specielt dem med ringe uddannelse) fanges i job, der går tilbage.

- der er en løs forbindelse mellem job og ægteskab: jobløshed reducerer mænds tiltrækningskraft som ægteskabspartnere.

- mænd tilegner sig ikke nødvendigvis 'social adfærd' (lovlydighed, omsorg for kvinder og børn), hvis de overlades til sig selv; snarere synes de at lære gennem en kombination af arbejde og ægteskab.

Når disse påstande forbindes, udgør mænd et stigende problem: De fejler i skolen, i arbejdslivet og i familielivet. Deres fiasko viser sig som kriminalitet og arbejdsløshedstal. Problemet synes at være forbundet med maskulin adfærd og instinkter. Og, i betragtning af væksten i viden-baseret beskæftigelse, det bliver værre!

Det stiller nogle alvorlige spørgsmål til den måde, vi socialiserer vore børn på. Selv om kernefamilien ifølge nogle forskeres opfattelse rummer en forbavsende overlevelsesdygtighed, så har de samfundsmæssige ændringer sat spørgsmålstegn ved dens fremtid som universel tilværelsesmodel og ikke mindst socialiseringsmodel.

I bunden af samfundspyramiden kan den enlige forsørger have langt bedre praktiske og økonomiske muligheder end det besværlige og krævende projekt at forene erotisk tosomhed med rationel arbejdsdeling og effektiv ansvarlighed for små børn. Men også i mere privilegerede befolkningslag ser man hyppigt bevidste fravalg af de ægteskabelige bryderier til fordel for en håndterlig enforsørgerfamilie. I disse processer udskilles familie-uduelige mænd, der tenderer mod at manifestere et bredt spektrum af problemer fra arbejdsløshed, sygelighed og alkoholisme til vold og bandekriminalitet.

Hvad er der at stille op mod disse risici? Vi må sikre drengene plads og udvikle institutioner og skoler, der bliver lige attraktive arbejdssteder for begge køn. Besinde os på et værdisæt, der har tilbøjelighed til at dæmonisere maskuline træk som beslutsomhed, aggressivitet og selvstændighed. Udfordre en politisk debat, der tenderer mod at fastlåse kvinder i forsvaret for en omsorgs- og konsensus-tænkning og mænd i fortalen for en brutal, liberalistisk selvtilstrækkelighed. Finde sammen.

Erik Meier Carlsen er journalist på ugebrevet Mandag Morgen.