Medlemsundersøgelsen 1996 tegner et billede af den danske folkeskole. Den søger at besvare spørgsmålet, 'hvordan er det at være lærer og medlem af DLF'. Resultatet fortjener en grundig og sammenhængende gennemgang. På denne side får du et meget kortfattet koncentrat.

Undersøgelsen viser et nuanceret billede:

- På den ene side er lærerne og skolen meget præget - og oftest negativt - af de seneste seks års massive ændringer af folkeskolen. På den anden side klager lærerne ikke over ødelagt arbejdsglæde.

- På den ene side har de seneste seks års forandringer påvirket lærerens relationer til ledelsen negativt og i et vist omfang sat forholdet til kollegerne på en prøve. På den anden side er forholdet til børn og forældre godt, ofte tilmed styrket - på trods af at både børn og forældre er blevet mere tidskrævende.

- På den ene side har administrative, ja ligefrem bureaukratiske forhold fået mere fylde end pædagogiske initiativer i skolens hverdag. Lærerne oplever som følge mange steder, at det udviklende, kollegiale samarbejde er gået i stå. På den anden side viser undersøgelsens projektdel, at samtalen på lærerværelset kan genskabes, og lærerne har mange fælles bud på, hvad der skal til for at få 'gang i skolen' igen.

- På den ene side får DLF kritik for sin håndtering af arbejdstidsreglerne og for at være for svag i den løbende skolepolitiske debat. På den anden side markerer medlemmerne, at de ønsker en stærkere fagpolitisk linie med klare prioriteringer. På førstepladsen sætter medlemmerne øgede ressourcer til folkeskolen. Løn kommer på en fjerdeplads.

- På den ene side vender medlemmerne massivt tommelfingeren ned for decentral løn. Forholdet til de kommunale arbejdsgivere opleves som det mest negative overhovedet. På den anden side er medlemmerne mere åbne over for decentral økonomi for den enkelte skole.

Medlemsundersøgelsen viser, at den enkelte skole har en tydelig selvstændig profil. Niveauet og tilstanden varierer meget fra skole til skole. Og lærernes holdninger og oplevelser af de seneste års forandringer hænger naturligt sammen med de lokale forhold. Så på den ene side er der meget stor forskel mellem de enkelte skoler og dermed også på lærernes erfaringer. Men på den anden side er lærerne enige om en række centrale emner på tværs af lokale eller geografiske skel.

Lærerne oplever, at to forhold mere end noget andet har sat sit negative præg på skolen. De er:

- De ny skolestyrelsesregler

- Arbejdstidsaftalen

Undersøgelsen viser, at netop disse forhold på den enkelte skole tydeligt påvirker forholdet mellem lærere, ledelse, elever og forældre.

På den typiske skole oplever lærerne, at især arbejdstidsreglerne har gjort ledelsen kontrollerende og administrativ i stedet for at være pædagogisk inspirerende. Og reglerne praktiseret som timeoptælling har bureaukratiseret forholdet mellem kolleger. Til gengæld tyder meget på, at skoler med akkorder oplever arbejdstidsreglerne meget mindre belastende.

Skolebestyrelserne ser ikke ud til at have fået nogen central betyding. Pædagogisk råd er heller ikke blevet skolens pædagogiske kraftcenter. Samlet oplever lærerne derfor, at det pædagogiske initiativ på skolen ikke har et aktivt og formelt forum. Det ser mange lærere som en indskrænkning af lærernes professionelle råderum.

Lærerne vil gerne gennemsætte Folkeskoleloven på deres lokale skole. Lovens ideer og forslag tager lærerne nemlig godt imod. Men lærerne peger i stor enighed på, at der er meget stor afstand fra lovens intentioner til den lokale virkelighed. Undersøgelsen viser, at lærerne er meget enige i deres vurdering af, hvad der skal til:

1. Massiv efteruddannelse af lærerne med vægt på edb, teamundervisning og fagspecifikke emner.

2. På mange skoler kan lokalerne ikke bruges til den pædagogiske form, loven peger på. Skolerne har derfor behov for fysiske forbedringer.

3. Bedre og nyere undervisningsmaterialer.

Samlet beskriver lærerne et behov for at give folkeskolen et løft op til det nye niveau, som skal være i pagt med Folkeskolelovens intentioner. Lærerne selv skal efteruddannes, skolerne nogle steder fysisk forbedres, undervisningsmaterialerne fornyes, arbejdstidsreglerne skal væk fra timeoptælling, det pædagogiske kraftforum på skolen skal genskabes. Sådan lyder lærernes bud på de nødvendige tiltag i de kommende år.

Sådan er undersøgelsen lavet

Medlemsundersøgelsen 1996 er resultatet af tre sammenhængende undersøgelser: Gruppeinterview med lærere, en spørgeskemaundersøgelse og debatforløb på en række lærerværelser.

Vi tror ikke, at man med én enkelt undersøgelse kan finde sandheden om, hvordan det er at være lærer og DLF-medlem. Faktisk viser de tre undersøgelser, at der er flere sandheder. Der er lærere, som er meget glade for deres arbejdsdag og skole. Og der er lærere, for hvem jobbet og skolen ikke er en daglig glæde.

Derfor har undersøgelsen med sine tre metoder forsøgt at finde ud af, hvilke sammenhænge der er mellem lærernes tilfredshed med jobbet og så mange andre forhold som muligt, bl.a. lærernes relationer i jobbet.

1. Gruppeinterviewene kortlagde, hvilke emner som især optager lærerne.

2. Spørgeskemaundersøgelsen kortlagde på landsplan, hvilken betydning og sammenhæng de enkelte emner har. Her deltog 1.892 DLF-medlemmer - lærere, ledere, børnehaveklasseledere, pensionister og ledige.

3. Projekt Lærerværelse har vist, hvordan lærerne aktivt bearbejder de samme emner fagligt og som kollektiv. Denne del af undersøgelsen peger fremad. 10 lærerværelser deltog.

Undervejs i undersøgelsen er delresultaterne talt sammen og drøftet i en analysegruppe. På den måde er de næste skridt besluttet. Og den endelige rapport er en analyse på tværs af de tre undersøgelser.

Holdet bag undersøgelsen

Undersøgelsen er ledet af cand.com. Thomas Hertz og Simon Hansen, Bysted Kommunikation A/S. Det statistiske arbejde med spørgeskemaundersøgelsen er udført af Vilstrup Research A/S.

Bysted Kommunikation A/S har det samlede ansvar for undersøgelsen.