Skolepenge

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Sociolog og lektor Jens Qvortrup, Sydjysk Universitetscenter, mener, at børn skal have penge for at gå i skole.

Han siger, at snakken om børnearbejde er kørt af sporet, fordi den handler om børns overarbejde.

'Børn får ikke løn for deres egentlige arbejde, skolearbejdet - det de har pligt til at udføre' skriver Jens Qvortrup i pædagogmedhjælpernes blad Job og Børn.

Han mener, det er forkert, at børn som den eneste gruppe i samfundet er tvunget til at arbejde i mindst ni år - uden løn.