0   125

Morgenstund med mad i mund

Ølby Skole tilbyder morgenmad til børnene, inden de går i gang med timerne

En søvnig dreng på omkring syv år tuller hen til Birgit Serup Nicolaisen, børnehaveklasseleder påØlby Skole ved Køge. Hun er ved at smøre morgenboller til børnene og står med ryggen til.

Drengen lægger armene om livet på hende bagfra. Hun drejer roligt hovedet og griner et 'hej, Nick' til ham.

Artiklen fortsætter under banneret

Nick har fået det morgensmil, han måske ikke fik derhjemme et kvarter forinden, og sender det lydløst tilbage.

Så lunter han ned til en gruppe på tre børn, der sidder på en madras i hjørnet af klasselokalet. Børnene har kort i den ene hånd og et æble i den anden. Snakken går, og Nick er snart med.

Klokken er halv otte, og der er morgenmad for 0.-3. klasse. I et andet klasselokale i en anden afdeling på skolen er der det samme tilbud for de større elever.

Flere børn kommer til. 'Dér' siger en dreng til en pige og peger. 'Har du lyst til at være med til at skære æbler?'

Andre elever sætter sig straks hen til skolebordene med køkkenrulle og går i gang med bollerne med rosiner og syltetøj. En dreng og en pige diskuterer sagligt drengens nye hip-hop-frisure.

Nogle stikker bare næsen indenfor for at hilse på eller tjekke, om deres småsøskende er kommet og er i form.

I alt godt 20 elever benytter sig denne tirsdag af mogenmadstilbudet, der kører på andet år og finansieres af Undervisningsministeriets såkaldte integrationspulje. Fem-ti minutter i otte går eleverne hen til deres respektive klasser.

Succesen har været så stor, at skolen efter første år udvidede tilbudet til også at gælde mellemtrinnet. Efter en måned spurgte de største elever, om de også måtte være med. Nu er hele skolen med. Omkring 50 af skolens 370 elever er i gennemsnit til morgenmad hver morgen.

Konflikter undgås

Ideen med morgenmadsprojektet er ganske enkel: Fast føde, omsorg og en rolig start på skoledagen, så det er muligt at komme i gang med undervisningen, når det ringer ind klokken otte.

- Bare den halve time betyder, at vi undgår mange konflikter fra morgenstunden. Specielt om vinteren, hvor de små kan have problemer med lynlåsen i jakken og så videre, småproblemer, som på den her måde kan løses, inden første time går i gang, siger Birgit Serup Nicolaisen, der står for morgenmaden.

Hun påpeger, at overgangen fra børnehave til skole af de fleste børn opleves som brat og brutal. Morgenmadsordningen kan være med til at mildne chokket, siger hun. Hun låser også op til klasserne og tænder lyset, når hun kommer lidt i halv otte.

- Det vigtigste er ikke selve maden, selv om det selvfølgelig betyder en del for dem, der ikke har fået morgenmad hjemme. De er ikke længere så urolige og ukoncentrerede i den første time som før, siger Birgit Serup Nicolaisen.

- Men det vigtigste er måske, at skolen ikke er mørk, når de kommer, og at børnene ved, at der altid er en voksen at finde herinde ved morgenmaden.

- Det gør, at børnene kommer stille og roligt i gang med dagen i stedet for at løbe rundt i fællesrummet, hvor de bare bliver vildere og vildere. Man kan sige det slagordsagtigt: Trygge og mætte børn har nemmere ved at lære noget end sultne og utrygge børn.

Kvikkere nu

Generelt har forældre i dag for lidt tid og overskud til deres børn, siger Birgit Serup Nicolaisen. Hun tilhører selv en generation, hvor 'der var tid til at spise morgenmad sammen og orden i det'.

Det er det, hun nu som professionel prøver at føre videre, selv om hun er opmærksom på, at 'hvis vi ikke passer på, så bliver der lagt mere og mere over på os'.

Også lærer Susan Svensson, der er med på morgenmadsholdet for de større elever, betoner det omsorgsmæssige og sociale element ved morgenmaden.

- En del af dem, der kommer hos os, har spist hjemmefra. Men de bliver måske sendt afsted allerede klokken syv, og så kommer de ind for at snakke og hygge. Efterhånden er der også mange af de tosprogede, der kommer (12 procent af skolens elever er tosprogede, red.), siger Susan Svensson.

- Men der er også flere af eleverne, der simpelt hen aldrig har spist morgenmad, før de gik i skole. De siger, at de er blevet kvikkere nu. De var ikke klar over, hvad det betød at være mæt.

Morgenmadsholdet for de store elever køber altid rigeligt med brød ind. Nogle af eleverne har ikke madpakke med, og de kommer tit i ti-frikvarteret og spisefrikvarteret og spørger, om de kan få en mad.

Løntimerne og maden finansieres over Undervisningsministeriets integrations-pulje. Kommunen betaler det første år 20 procent af udgiften, næste år 40, så 60 og 80. Der søges år for år.

Skolen modtager påårsbasis knap en halv million kroner, der foruden morgenmaden også finansierer et lektiebibliotek og 'tyrkisk førskole'. De fleste af pengene går til løntimer.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet