Hvis heldagsskolen skal have nogen pædagogisk værdi og være andet end en pasningsordning, skal der tilføres betydelige ressourcer, vurderer to lektorer fra Danmarks Lærerhøjskole.

- En anderledes undervisning, hvor lærere og pædagoger arbejder sammen, vil betyde dobbeltdækning i timerne, og det koster, siger forskningslektor Johny Thomassen, Danmarks Lærerhøjskole.

Han er bekymret for heldagsskolen, hvis den etableres uden de nødvendige ressourcer.

- Kommunerne håber tilsyneladende på, at man kan proppe nogle pædagoger ind i frikvartererne, hvor man så leger vikingetid, hvis det er det, der undervises i i timerne, og på den måde gøre det til skole alligevel. Det har ikke intet med helhedsskolen at gøre, siger Johny Thomassen.

Han var i begyndelsen af 1980'erne medforfatter til debatbogen Børneskolen - et oplæg til en alternativ heldagsskole udgivet af Unge Pædagoger. Flere af tankerne fra dengang ligner til forveksling argumenterne for og imod heldagsskolen i den nuværende debat.

- Der er én væsentlig forskel. Dengang var der mange fritidshjemspladser, og vores intention var at flytte ressourcerne fra fritidshjemmene til skolerne, for skal man sige det groft, så drak pædagogerne dengang meget kaffe, siger Johnny Thomassen.

- Dengang ville pædagogerne ikke være med, blandt andet fordi deres fagbevidsthed var mindre. I dag er de bedre rustet til at forsvare deres grænser, og det handler jo ikke om det pædagogiske, siger Johny Thomassen.

Discountløsning

For ham at se, så er mange af skolefritidsordningerne discountløsninger.

- De fritidshjem, vi arbejdede med i Albertslund, var nogle pragteksemplarer. Det var miljøer, hvor der kunne laves en ordentligt indskoling. Og det tror jeg næppe, kommunerne vil genopbygge, siger Johny Thomassen.

For ham handler debatten også om, hvad man forstår ved helhed. Hvis helhed er helhed i lærernes og pædagogernes hoveder, så er det ikke interessant.

- Og hvis helhed er at være i de samme lokaler hele dagen, eller hvis helhed er, at man har om vikingetiden - både når man leger og når man bliver undervist - så er det heller ikke interessant. Helhed er det hele liv, og det gør forskellen, når man ser på det fra en pædagogisk synsvinkel frem for en pragmatisk, siger Johny Thomassen.

Han mener, at for mange børn vil helhedsskolen eller heldagsskolen blive et usselt liv, hvis den gennemføres på de nuværende præmisser.

- Som de økonomiske udsigter er lige nu, så får man ikke de rammer, der gør, at det vil være en pædagogisk tilfredsstillende løsning. Men hvis midlerne fulgte med ville det være en god idé, siger han.

Den almindelig samfundsundsudvikling har medført, at børnene skal passes stort set hele dagen.

- Det startede også meget fornuftigt, men kommunerne har siden tilpasset tingene med hovsaløsninger. For eksempel nedlægger kommunerne fritidshjemspladser, hvilket er en katastrofe, fordi man fjerner et virkeligt frirum og en god voksenkontakt. Det lapper man på igen, fordi kommunerne hele tiden træffer kortsigtede beslutninger, mener Johny Thomassen.

Falsk modsætning

Stig Broström, lektor på Danmarks Lærerhøjskole, mener ligeledes, at heldagsskolen er en god løsning, hvis der vel at mærke tilføres de nødvendige ressourcer.

- I de senere år er der blevet en større forståelse for nødvendigheden af at kombinere lærernes og pædagogernes kulturer. Tidligere havde pædagogerne en indlæringsskræk, hvor skolen var den instans, der tog friheden fra børnene ved at sætte for mange rammer. Der var en falsk modsætning mellem leg og læring, hvor læring var arbejde og leg fritiden, siger Stig Broström.

At de to kulturer har svært ved at nærme sig hinanden kan også hænge sammen med en generel angst for, at børnehaveklasserne skal blive en tidlig skolestart, mener Stig Broström.

- Men fra børnehavealderen sker der en proces hos børnene hen imod, at børnene er bevidste om, at de er i en læreproces.

Han mener, at det er fornuftigt at udvikle læremotivationen ved overgangen til første klasse, og han tror, det er muligt at udvikle den uden at lave en systematisk og formel undervisning.

- Jeg lavede en undersøgelse af 567 børnehaveklassebørn, og de havde en klar forestilling om, at de skulle lære at læse i børnehaveklassen. Den forventning får de fra kulturen, og dermed tror børnene, at de er parate. Det er måske med til, at opdeling mellem leg og indlæring er lidt for firkantet, siger Stig Broström.

Lønkampen

Han afviser ikke, at der under debatten kan ligge lønstrategiske overvejelser.

- Men jeg synes, at Forbundet for pædagoger og klubfolk (BUPL) på godt og ondt har tænkt mere pædagogik end fagpolitik de seneste år, så det kan godt være, at det er et pædagogisk syn, der driver BUPL ind i ønsket om et større samarbejde i skolen. Ideelt set er det godt, hvis de to kulturer nærmer sig hinanden, selv om det også er problemfyldt, siger Stig Broström.

Hans pointe er, at der er vigtige kvaliteter i begge kulturer, og man skal tage det bedste og føje dem sammen til en tredje kultur.

- Det er en lang proces, men en god idé, for det er forældet at opretholde to verdener, siger Stig Broström, som i princippet går ind for heldagsskolen.

- Men det er ikke omkostningsfrit, og man må se på kvaliteten af tilbudene, for der kan der let ske en forringelse.