Isbjerge tårner sig op på bordene, og i vindueskarmene står små isbjørne i modellervoks. De store mængder sne, der er faldet for nylig har inspireret til emnet i børnehaveklassen på Rønnebæk Skole i Næstved.

Isbjergene er lavet i papmaché og bliver malet hvide, når de er tørre. Men inden klokken er 11.55 skal alle isbjerge sættes væk, for klokken 12.05 myldrer børnene fra skolefritidsordningen ind i klassen. Isbjørnene bliver stillet i vindueskarmene mellem potteplanterne, og så håber alle på, at de ikke lider overlast til næste morgen, hvor børnehaveklassen skal forme videre på bjørnene.

Da Næstved Kommune sidste år ønskede pasningsgaranti, gik det ud over pladsforholdene på flere af skolerne, hvor skolefritidsordningerne breder sig kraftigt.

På Rønnebæk Skole fik man for fem år siden en skolefritidsordning indrettet i en tidligere lærerbolig ved siden af skolen. Det fungerede fint, og det gør det stadig i Tudsen, som fritidsordningen hedder. Her er der plads til børnene i mange forskelligt indrettede rum. Der er terrarium til et par slanger, et bassin til frøer og et andet til skildpadder. Der er plads til mange aktiviteter i huset og med gode udenomsforhold til ged, høns og kaniner.

Men da børnetallet i fritidsordningen sidste sommer steg på grund af pasningsgarantien, udvidede man med Haletudsen, som deler lokale med børnehaveklassen. Her er en gruppe børn en måned ad gangen. Pædagogerne prøver at undgå, at børnehaveklasseeleverne fortsætter i Haletudsen og dermed i det samme lokale, som de har været i siden om morgenen, fordi specielt de små børn har problemer med at skelne mellem, hvornår de går i skole og hvornår de er i fritidsordning.

Garderoberum og skuffer

Pædagogerne i fritidsordningen har nogle faste krav til indretning af lokalerne. Der skal være garderoberum til alle, der skal være bord og stole til voksne, så forældrene kan komme og snakke, der skal være hyggekrog med sofa, skuffer og depotplads. Disse ting skal passes ind i børnehaveklassens lokale, hvor man har andre behov. Og hverken børnehaveklassen eller skolefritidsordningen har mulighed for at lade ting stå fremme til næste dag.

På Rønnebæk Skole understreger både pædagog og børnehaveklasseleder, at de har et godt samarbejde med hinanden. Når tingene ikke fungerer, så er det, fordi de to institutioner ikke kan fungere sammen. Det er så forskelligt, dét de skal med børnene.

- Skolelokaler er ikke lavet til fritidspædagogik. Indretningen passer os ikke. I skolen er børnene mere overvåget, det er de ikke hos os. Her bruger de også gangarealet, og vi har tænkt meget over, hvad det kunne bruges til. Vi har for eksempel købt et-hjulede cykler. Men vi må lave aftaler hele tiden, vi må først bruge gangen, når undervisningen er slut, ellers kan skolen ikke fungere, siger pædagog Ebba Gram.

- Tudsen og skolen er meget forskellige. Vi ved, vi er velkomne på skolen, men vi fylder usandsynligt meget, og hvis nogle af børnehaveklassens ting er gået i stykker, så kan det kun være os, der har gjort det.

- Vi har valgt at være én dag om ugen på Haletudsen, så personalet skifter hver dag ugen igennem. Ingen af os kunne leve med at skulle være på skolen hver dag.

Vi klumpes bare sammen

- Skolen oplever, at fritidsordningerne breder sig, siger Grethe Dunk, der er børnehaveklasseleder og med i kredsstyrelsen i Næstved Lærerforening.

- Pædagogerne dér skal have garderoberum og andre ting, og de har nogle kvadratmeterkrav, som institutionen skal leve op til. Men børnehaveklasserne kan bare klumpes sammen. Vi har ikke bestemte pladskrav, der skal efterleves.

- Vi mangler depotplads. Det er heller ikke muligt at lægge nogle ting frem til næste dag og forberede sig. Når børnehaveklassen slutter, står Haletudsens børn allerede ude på gangen og venter på at komme ind, siger Grethe Dunk.

Hun har fået ti minutter fra klokken 11.55 til 12.05 til at rydde op i lokalet, men det er ikke almindeligt, at børnehaveklasselederne i Næstved har det.

- Jeg har måtte slås for de ti minutter. Jeg bruger dem til at feje, til at tale med forældre, finde en sutsko til et barn og så videre. Tidligere kunne man lige hjælpe børnene med overtøjet og havde tid, når forældrene kom.

Ikke ildsjæl i år

Da pasningsgarantien blev vedtaget sidste år skete det i sommerferien.

- Vi havde fået at vide, at det var noget, vi skulle forhandle om. I stedet blev det trukket ned over hovedet på os. Det er en utrolig dårlig personalepolitik. Kommunen havde fået en forhandler fra Kommunernes Landsforening herned og fra Forbundet for Pædagoger og Klubfolk kom der ogsåén centralt fra. De forhandlede, de lokale politikere godtog det, og embedsmændene blev bedt om at finde lokaler. På et par uger skulle vi indrette delelokalerne, fortæller Grethe Dunk.

- Lokalets indretning er blevet et kompromis. Tidligere flyttede jeg jævnligt rundt på tingene, vi havde meget gulvplads, hvis vi lavede noget musisk eller havde lavet det hele om til en købmandsbutik. Men det kan vi ikke mere. Jeg mener, at i år har kommunen bedt mig om ikke at være en ildsjæl.

Egne lokaler i 1998

Skolefritidsordningerne blev indført i 1990 i Næstved, og derefter blev fritidshjemmene nedlagt. De sidste fritidshjemspladser nedlægges i år.

- Skolefritidsordningerne er en succes hos forældrene, fordi børnene ikke skal krydse befærdede veje efter skoletid, fortæller Jonni Helt, der er leder af kommunens daginstitutionsafdeling.

- Vi ønskede pasningsgaranti, og vi kan ikke bygge os ud af det. Nu har vi lavet fritidshjemmene om til børnehaver. Vi er i en overgangsperiode, hvor vi må acceptere delelokaler på skolerne. Børnetallet vokser, og vi mangler undervisningslokaler. Vi håber, at børnehaveklasser og skolefritidsordninger til august 1998 har hver sine lokaler.

- Men der er da ingen af pædagogerne eller børnehaveklasselederne, der synes, det er en god ide.

Jonni Helt fortæller, at beslutningen blev taget i juni sidste år, og at politikerne ønskede den gennemført straks. Men det var svært at få håndværkere, så man kunne først flytte ind i september.

- Vi blev presset. Vi skulle løse en byrådsbeslutning, og det gjorde vi.

Han forstår ikke, at det kan give problemer, at der ikke er tid til skiftet fra børnehaveklassen holder op, og til skolefritidsordningen begynder.

- Det er nogle praktiske problemer, som jeg ikke fatter. Hvis det er et problem, at man ikke har tid til at feje eller andet, så er det, fordi man vil skabe problemer.

Jonni Helt fortæller, at Næstved Kommune i løbet af marts eller april vil beslutte om 7. klasserne eventuelt skal flyttes til overbygningen, og om 10. klasserne fremover skal samles ét sted, da det vil kunne løse nogle af pladsproblemerne på skolerne.

hela