Gulerødder, motion og vægtkontrol gør det sjældent alene. Måske taber man sig, men ofte tager man det på igen lige så hurtigt. Det gælder derimod om, at de overvægtige får mod på at ændre adfærd. Det er tesen bag et pilotprojekt, som Ring­kjøbing Amt nu har afsluttet.

Fem unge overvægtige piger deltog i projektet, der i stedet for vægtkontrol og præk om grøntsager indeholdt lege, arbejde med ler og maling, kreativ madlavning og samtaler om følelser. Formålet var at styrke pigernes selvværd og opnå en langtidsvirkning. Projektet gik efter glæden. Det skulle være sjovt at deltage.

De fem piger i 8. og 9. klasse blev fundet via sundhedsplejersken og fik forelagt kurset som et anderledes tilbud.

»Vi ønskede, at det var frivilligt, om eleverne ville være med, og de skulle selv opstille deres mål undervejs«, fortæller Lise Dalsgaard og Karin Svendsen, der har stået for kurset. Begge har arbejdet med sundhedsfremme i Ringkjøbing Amt.

Lise Dalsgaard er uddannet sundhedsplejerske og har været med til at videreudvikle »Du bestemmer«-metoden. Karin Svendsen er uddannet lærer, kogekone og har været projektmedarbejder om børn, mad og måltider i amtet.

Hele metoden går ud på at komme i dialog med den tynde pige, der findes inden i den tykke bag kappen af fedt.

Fangeleg og fællesmaleri

»Normalt fokuserer vi på problemerne, men her ser vi på både resurserne og problemerne. Metoden er blevet undersøgt i Sverige og har vist sig at virke specielt på de svageste elever, dem med lavt selvværd. Selv et år efter et kursus var der målbar forskel mellem elever, der havde været på kursus, og elever, der ikke havde«, fremhæver Karin Svendsen.

»Metoden har også vist sig at være til glæde for fagfolkene. De får selv nogle redskaber og synes, det er positivt, at i stedet for foredrag om, hvad de synes, andre skal gøre med deres liv, så bygger dette på folks egne resurser og mål og på, at personerne selv skal gøre noget. Hvis de vil«, siger Lise Dalsgaard.

Metoden kræver, at sundhedsvejlederen lytter og afstår fra enhver moralisering.

Kurset for de fem overvægtige piger indeholdt tre individuelle samtaler og tre gruppesamtaler foruden de mange aktiviteter.

De har rørt sig, fordi det var sjovt. Sjippet, leget fangeleg, prøvet, hvor længe de kunne holde nogle balloner i luften, og spillet rollespil, hvor de skulle sige »nej«.

De har tegnet 45-sekunders-portrætter af hinanden, malet et stort fælles maleri og malet grimt. De har været rundt om følelserne vrede, angst og glæde sammen. De har sanset, talt, grint og lavet mad.

»De var overbeviste om, at de skulle ud at spise gulerødder og vejes, selv om de havde fået at vide, at det var et anderledes kursus, så de undrede sig noget, da vi satte dem til at tegne«, fortæller de to kursusarrangører.

»Vi bad dem hver især om at tegne noget, de godt kan lide, noget, de får det godt af. Når man tegner det, får man det godt. Sådan fungerer det ikke, hvis man skal skrive, men når man tegner det gode, virker det på humøret«, siger Lise Dals­gaard.

»Der var meget modstand, de mente ikke, de kunne tegne, men vi fortalte, at det jo ikke var en tegnekonkurrence, og de endte med at holde af opgaven«.

Kursets langtidsvirkning

Kurset varede ni dage i alt. Først to dage, så to ugers pause og to dage mere. Sådan blev de seks dage brugt. Derefter gik der længere tid imellem, at de mødtes. Efter den ottende kursusdag gik der et halvt år, før pigerne blev interviewet til evalueringen.

I det halve år op til evalueringen gik de to kursusarrangører i spændt venten.

»Vi besluttede, at projektet var en succes, hvis vi kunne spore et bedre selvværd hos pigerne. Vi frygtede, at de ikke havde tabt sig, men det havde de«.

»De var anderledes at se på. Kønnere, gladere og meget mere nuancerede i deres udtryk«.

Og så var de fem piger i gennemsnit blevet ti kilo lettere. Fire af de fem havde tabt sig. Derudover havde nogle flyttet sig fagligt i skolen, og flere havde kastet sig ud i noget nyt.

»Vi troede, vi skabte et netværk blandt pigerne, og de har også været lidt sammen ud over kurset, men det er jo langt stærkere, at de nu tør sige noget til deres klassekammerater og være aktive«, siger Lise Dalsgaard.

»At få det godt psykisk med sig selv har en bivirkning nemlig at de får det godt fysisk også«.

Muligt at skippe offerrollen

Til enkeltsamtalerne får eleven et stykke papir inddelt i fire rubrikker virkelig godt, godt, mindre godt og dårligt. I midten er en cirkel dem selv. De skal skrive ord om noget, de har det godt eller skidt med, i de forskellige rubrikker. Der kan for eksempel stå »skolen« eller et personnavn i en rubrik. Dette stykke papir er dagsordenen for samtalen.

»Jeg stiller uddybende spørgsmål til elevens ord, men jeg går ikke dybere, for der er ikke tale om terapi. Det handler om at se, hvordan eleven oplever sit liv«, siger Lise Dalsgaard.

Hun spørger også eleven om ønsker til forandring, og hun spørger eleven, om det er noget, hun kan ændre på, eller om hun er nødt til at leve med det. Eleven bliver desuden spurgt, hvad hun ville gøre, hvis hun kunne trylle for at få løftet sig lidt.

Et andet stykke papir har en trappe, hvor eleven definerer næste skridt op til målet, og de to taler om, hvad der kan gøre det sværere at nå et trin op, og hvad der kan gøre det lettere.

»Folk, der aldrig har haft tætte samtalepartnere, har stor glæde af det«, siger hun.

Karin Svendsen supplerer: »Det bliver muligt at skippe offerrollen, fordi spørgsmålene betyder, at de må skifte perspektiv hele tiden«.

Karin Svendsen arbejder med mad og måltider. Ikke ud fra ernæringsvinklen, men ud fra næring. Næring i livet er at blive hørt, set og være en del af en gruppe.

»Det gode måltid handler også om at have tid. Tid til at nyde maden, som man har brugt tid på at tilberede«, fortæller hun.

De fem piger arbejdede første gang med kreativ madlavning, hvor de skulle bage boller. De havde grunddejen og et utal af frugter, grøntsager, kokos, soltørrede tomater og krydderier. De skulle hver især komponere deres madboller, og ikke to måtte vælge helt de samme ingredienser. Det tog 45 minutter for pigerne at få besluttet og lavet bollerne.

»Her styrkes pigernes evne til at stå ved egne behov og til at vælge frem for at gøre som de andre«.

Overfuses af fremmede

De to kursusarrangører er blevet overrasket over, hvad pigerne har fortalt, de bliver udsat for som overvægtige. Bemærkninger som »fede svin« fra fremmede på gaden og udsagn som »pas nu på, om so­faen holder«.

»Overvægt er også blevet underholdning i tv. De overvægtige bliver syndebukke for vores egen manglende kontrol. Men vi ser de unge pigers overvægt som deres overlevelsesstrategi«, siger Karin Svendsen.

»I vores moderne liv taler vi meget om, at problemet er, at det er let at få sukker, og at vi bevæger os for lidt, men jeg tror, problemet er, at man kan leve sit liv uden at sanse, uden at mærke sig selv, og uden at man selv har besluttet, hvad man vil gøre«, mener Lise Dalsgaard.

hlauritsen@dlf.org

Sundhedsfremme

Pilotprojektet »Hold balancen. Du bestemmer« er gennemført delvis efter »Du bestemmer«-metoden, der er udviklet af en svensk psykolog.

Metoden bruges meget i skolerne og på sundhedsområdet i Ringkjøbing Amt, fordi det har vist sig at være en form for sundhedsvejledning, der har dokumenteret effekt på de ældste elevers sundhedsadfærd. Undersøgelser i Sverige har vist effekt på unges rygevaner, aktivitetsniveau og på øget selvværd.

Evalueringsrapport om projektet og med citater fra de fem piger vil snart kunne købes via www.ringamt.dk under publikationer og sundhedsfremme.

»Jeg har haft utroligt svært ved at åbne mig over for folk og sige min mening og sådan noget. Det har jeg aldrig kunnet Det var også mit mål (at lære det) Det er faktisk også lykkedes for mig«Hanne En af de piger, der deltog projektet