Karen Bendtsen

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Meddelelsen om vor børnehaveklasseleder Karen Bendtsens pludselige død berører alle på Tim Skole dybt. Karen blev ansat på skolen i 1982 som den første børnehaveklasseleder.

Børnenes ve og vel lå Karen meget på sinde. Hun satte en ære i at kende hvert enkelt barn. Det var magtpåliggende for hende at finde det bedste frem i hver enkelt. Karen var en del af Tim Skole. Hun vil blive savnet som kollega og som medarbejder. Hendes humor og lyse latter har mange gange varmet os og spredt humør på skolens lærerværelse. Hun var en åben og yderst hjælpsom kollega, og ingen er nogensinde gået forgæves til Karen. Ligeledes var hun en god koordinator. Med et ægte engagement slog hun bro fra skolen til skolefritidsordningen, så der blev skabt en helhed i børnenes hverdag.

Der blev meget stille på Tim Skole, da den sørgelige meddelelse nåede os.

Æret være Karens minde det vil leve på Tim Skole i mange år.

På vegne af alle ansatte på Tim Skole:

Birte Wetter