En skoledag delt i to. Som en fodboldspiller, der træner om formiddagen og spiller kamp med det tillærte vristspark om eftermiddagen. Om formiddagen underviser lærerne formelt i kundskaber og kompetencer. Om eftermiddagen bruger eleverne kundskaben og kompetencerne til at handle og lære om sig selv og livet. Det er her, eleverne udvikler kreativitet og dannelse.

»Lidt forsimplet opdeling«, siger sociolog og udviklingschef i Advice Analyse & Strategi, Henrik Dahl, selv om sin todeling af skoledagen.

»Men det er for at illustrere, hvad jeg mener. For i dag er skoledagen forvirret og presset af alt det, som efterhånden er skubbet ind som skolens opgave. Ikke blot skal kreativitet og dannelse ind i al undervisning, det skal blandt andet it, sorgarbejde, sociale kompetencer, konfliktløsning, sundhed og narkooplysning også. Uoverskueligt for elever og lærere. Forvirrende og ineffektivt, og fagligheden bliver presset. Men det er ikke muligt at begrænse folkeskolens opgaver, den tid er ovre, og derfor er en systematisering løsningen«, siger Henrik Dahl.

Historisk nødvendighed

Men det er ikke blot af praktiske årsager, at Henrik Dahl, der har interesseret sig for uddannelse hele sit voksne liv, når frem til sit bud på fremtidens folkeskole. I sine foredrag i Ringsted, Kolding og Aalborg på de såkaldte »startmøder« mellem KL og DLF begrundede han skolens stigende opgavemængde og opdelingen af skoledagen med en historisk nødvendighed. Fremtidens elever skal jo kvalificeres til videns-/netværkssamfundet. »Folkeskolen indretter sig jo efter det omgivende samfund. I landbrugssamfundet krævedes flid og godmodighed, her sad eleverne i den stråtækte skole. I industrisamfundet var disciplin til det hårde arbejde på fabrikkerne en samfundsnødvendighed, her var skolen den hårde magtens bolig i flere imposante etager. I servicesamfundet fra 70erne fordrede samfundet samarbejde. Skolen blev et parcelhus, en etplansskole, at være i skole var som at være hjemme. Læreren hed Bente og ikke frøken Jensen, og samarbejde var det vigtigste. Næste fase er netværkssamfundet eller videnssamfundet«, siger Henrik Dahl.

Landbrugssamfundet er så godt som afviklet, og industriproduktionen er i gang med at flytte til Asien og Sydamerika. Så service- og videns-/netværksområdet dominerer nu. »Viden«, fordi vi i Vesten lever af at udvikle og opfinde de ting, som eksempelvis Asien masseproducerer. Og alle jobfunktioner i vores samfund er snart på et så højt plan, at det kræver gode kundskaber at varetage dem. En gartner skal ikke længere kunne rive en plæne, han skal kunne lære alverdens informationer om anvendelse af Round Up og udfylde komplicerede skemaer. I SID vurderer man, at 80 procent af medlemmerne ikke læser godt nok til at beholde deres job i længden.

Problemløserne bliver

Netværkssamfundet har intet med it at gøre, men er et navn for to ting. Dels for det samfund, hvor virksomheder, offentlige som private, i stedet for at ville indeholde alting selv køber ydelser ude i byen. Såkaldt downsizing. Dels for det arbejdsmarked, som på grund af downsizing består af midlertidige samarbejder. Alle områder bliver fleksible, virksomhederne laves om hele tiden, og karrierer er ikke mere fortløbende. I stedet for at få ansættelse i en virksomhed »med gode avancementsmuligheder« springer medarbejderne over i en ny af de mere uhierarkiske virksomheder og laver det samme. Og i alle funktioner er det problemløserne, de medarbejdere, som har de faglige og personlige kompetencer, som bliver, og de såkaldte »troublemakers«, som ryger ud.

»Som det er personalechefernes mantra: Man bliver ansat på sine kvalifikationer og fyret på grund af sin personlighed. Og folkeskolen må nødvendigvis tage sig af begge dele«, siger Henrik Dahl.

Og »begge dele«, kvalifikationer og personlighed, består ifølge Henrik Dahl af fire ting. Kundskaber og kompetence som hinandens forudsætning og ikke som hinandens modsætning. Fordi forudsætningen for at forstå sammenhænge og handle er at vide noget. Og læring uden faglighed er tom, og faglighed uden læring er meningsløs.

De sidste to ting er dels kreativitet hvor kompetencen holder op, må eleven kunne omdanne sig selv og tænke nyt. Dels dannelse forståelse for samfundets spilleregler, kendskab til historien og den udefinerlige sans for, hvad det hele går ud på.

Henrik Dahls udgangspunkt er ikke, at skolen i dag er forfærdelig.

»Men der er rum til forbedring, og Danmark kan få mere for den højeste grundskoleudgift i OECD«, siger Henrik Dahl, der først og fremmest vil give plads til de formelle kundskaber igen den formelle træning af vristsparket.

»Da jeg var 15 år, bestod jeg som de fleste andre den lille latinprøve. Om det gjaldt deres liv, ville de unge ikke kunne udskyde deres behov og koncentrere sig til det i dag. Den socialisering findes ikke mere. Og de små klasser får ikke lov at lære udenad mere. Det betragter folkeskolen som usundt, selv om børnene elsker det. Tænk på rim og remser. Jeg vil gerne give plads til den koncentrerede og uforstyrrede faglighed igen«, siger Henrik Dahl.

Fagligheden presset

Og især fagligheden bliver mere og mere presset af alt det, som i dag skal ind i skolen.

»Skolen og ikke forældrene skal i dag afværge al livets ondskab. En stor og meget mangfoldig opgave. Vi må opfinde et nyt felt i skolen til at tage sig af det sammen med kreativiteten og dannelsen«, siger Henrik Dahl.

Som børnehaveklassen er et felt, der håndterer overgangen til skolen, og skolefritidsordningen er et rekreativt felt efter skoletid, så mener Henrik Dahl, at det er på tide at introducere et nyt felt feltet, hvor eleverne bruger, hvad de har lært. Feltet, hvor livets genvordigheder bliver taget op, hvor eleverne bruger deres kreativitet og bliver dannede mennesker. Feltet, hvor eleverne lærer at mestre livet.

Formiddagen skal bruges til faglighed. Her skal det være stoffet og ikke eleven, der er i centrum, og eleverne lærer at skrive og regne og finder ud af, hvor Schweiz ligger. Den træning, der kan gøre ondt, som eleverne godt gider i en kort periode, fordi de skal bruge det om eftermiddagen. Om eftermiddagen bruger de nemlig skriveevnerne til at formulere et brev med en udregning om økonomien i en skolemadsordning til kommunen eller til at skrive et brev til deres venskabsklasse i Schweiz. Og de skal selv finde navne og adresser på nettet. Desuden tages alle livsproblemerne og de sociale konflikter op.

»Det fokusskifte midt på dagen gør dagen lettere at holde ud. Dagen bliver til at organisere og overskue for både lærere og elever. To felter, som begge har et mere præcist, reduceret og veldefineret indhold end timerne i dag. Erfaringerne viser, at bureaukratier, som er overbelastet med formål, bliver meget ineffektive. Det har virksomhederne efterhånden fundet ud af nu må Danmark downsize folkeskolen og lægge opgaverne ud i mindre felter«, siger Henrik Dahl.

Lærernes rolle skal ikke laves om, den bliver som skoledagen også bare delt op i to.

folkeskolen@dlf.org

Kundskaber man kan ikke forstå noget uden at vide noget

Kompetence man får ikke gavn af sin viden uden at kunne bruge den

Kreativitet man får ikke gavn af sin skolegang uden at kunne ændre sig selv

Dannelse man kan ikke deltage i samfundet uden at for-stå spillet og dets regler