Når al undervisning lige nu (igen) skal foregå på afstand og via computerens skærm, vil markedet for materialer til onlineundervisning selvsagt være i vækst. Mulighederne er mange, og en underviser på jagt efter afveksling og friske input til sit fag må forholde sig kritisk til de angiveligt gode tilbud.

For dette materiales vedkommende er det gået ekstra stærkt med formidlingen. I det samlede koncept er nemlig kun første modul færdiggjort, før man altså har valgt også at lægge den del ud, der skulle være specielt tilpasset den digitale undervisning hjemmefra.

Hovedbestanddelen af onlinedelen er en PowerPoint-præsentation af en række delemner omhandlende unge og økonomi: spare op eller låne? – phishing – valutaomregning – priser på dagligvarer – prioritering i privatforbruget – sammenligning af priser. Hvad dét angår er der ikke meget nyt under solen; forskellen på dette materiale og andre (bankers) udgivelser skulle så ligge i formidlingen?

Kahoot er jo ikke længere en nyhed, heller ikke i undervisningssammenhæng. Det fungerer ellers fint, men måske lærer eleverne mest af selv at finde på spørgsmål til hinanden. Her har man i den præfabrikerede Kahoot om køb eller lån endog valgt at have identiske svarmuligheder fra spørgsmål til spørgsmål. Det virker konstrueret og søgt.

To piger, formentlig på alder med målgruppen, fungerer som værter igennem hele præsentationen og optræder i fire små videosekvenser. I sig selv fint og afvekslende, at man på denne vis kan overhøre en samtale med Morten Pengeekspert og siden få en forklaring på, hvordan en aktivitet omhandlende den indbyrdes prioritering af bosted, mad og fritidsaktivitet skal afvikles. Men værterne, som trods alt må formodes at vide lidt mere, bør altså kunne skelne mellem "penge" og "valuta", og det kniber det med.

Overordnet set er den fine intention med "øvelser frem for opgaver" ført igennem med de foreliggende aktiviteter, og skulle nogen være i tvivl om hvordan og hvorledes, er der en fyldig, næsten slide to slide-lærervejledning at holde sig til.

Det tilsyneladende hastværk med at få materialet ud viser sig dog ærgerligt nok også at blive til lastværk. Stolpediagrammerne fra Danmarks Statistik bærer således præg af ukritisk videreformidling, endda med data helt tilbage fra 2018 og 2019. Værre er dog den håbløse kommatering og de åbenlyse problemer med retstavning og grammatik samt med den sproglige formuleringsevne generelt. Jeg vælger den forklaring, at det simpelthen er gået for stærkt …

Tøv nu lige en kende, kære og velmenende udgivere, før et komplet materiale lanceres. Der må bestemt være plads – og tid – til forbedringer.