Udviklingen er den samme over hele landet og udgør en tikkende bombe under kommunernes skoleudgifter. For i stort set alle kommuner tages flere og flere elever ud af deres klasser i skolen for i stedet at komme i specialtilbud, hvad enten det er en specialklasse eller en decideret specialskole - og det belaster de kommunale budgetter.

Nu vil Aalborg Kommune forsøge at knække kurven på specialområdet, så flere børn fremover kan blive i den almene skole i stedet for at komme i specialtilbud.

Det skal ifølge Lisbeth Lauritsen, der er socialdemokrat og næstformand i kommunens skoleudvalg, ske med en økonomisk saltvandsindsprøjtning på fem millioner kroner om året i de næste tre år. Pengene skal gå til kommunens almene skoler, der dermed skal have flere resurser til at tage sig af eleverne.

Inklusion: KL vil have flere tilbud 'på kanten af almentilbuddet' 

Flere tilbud på de almene skoler

Med de ekstra penge vil der kunne oprettes flere nye skoletilbud - eller mellemformer - på normalskolerne, så flere elever vil kunne rummes og udvikles i den almene undervisning i stedet for at blive sendt i specialtilbud, påpeger hun.

I Aalborg Kommune er lidt over 1.000 af kommunens 19.000 skoleelever i specialtilbud. Disse 1.000 elever koster 300 millioner kroner om året på budgettet, mens de 18.000 elever koster 500 millioner kroner.

"Det sætter det jo i relief. Det er voldsomt. Det er derfor vi vil gøre det her nu, og vi håber, at det kan gøre en forskel. I virkeligheden lader vi jo alle bare stå til i øjeblikket og håndterer bare de udgiftsstigninger, der er på specialområdet. Jeg har ikke hørt om andre kommuner, der forsøger at knække kurven på den her måde", siger Lisbeth Lauritsen.

Flere elever kommer i specialtilbud 

Hun understreger samtidig, at begrundelsen ikke kun er økonomisk.

Vil være som alle andre 

"Det økonomiske er selvfølgelig en del af grunden til, at vi prøver at gøre noget. Men det handler i høj grad også om, at de her børn faktisk helst vil være på deres normale skole og være ligesom alle andre. Så der er altså to vigtige perspektiver i det. Det er ulykkeligt, når der er et barn, der ikke længere kan blive i sin normalskole", siger den socialdemokratiske næstformand.

Det nordjyske initiativ kommer efter, at der gennem de seneste tre år over hele landet er sket en stigning fra 4,8 pct. af eleverne i specialtilbud til godt 5,3 procent. Det svarer til en stigning på cirka 2.500 elever - og tendensen er, at det især er i indskolingen, at flere elever sendes til specialundervisning.

Med nye Delta-klasser vil Aalborg lave sin egen udgave af Nest

Stigning siden 2016

I 2012 medførte inklusionsreformen en målsætning om, at 96 procent af eleverne i folkeskolen skulle inkluderes i den almindelige undervisning, fordi flere børn skulle opleve en hverdag, hvor de var en del af det almene fællesskab. Men siden afskaffelsen af 96 procent-målsætningen i 2016 er antallet af børn i specialtilbud igen steget år efter år.

"Vi har jo diskuteret i årevis, hvorfor det sker, og vi kommer aldrig frem til noget - nok fordi der er mange svar, tænker jeg. Der er noget samfundsmæssigt, noget i de enkelte familier og noget hos de enkelte børn. Der er ikke ét svar - men vi er nødt til at gøre noget", siger Lisbeth Lauritsen.

Foreløbig er den økonomiske saltvandsindsprøjtning et budgetforslag - men Lisbeth Lauritsen føler sig overbevist om, at det bliver vedtaget.

"Jeg hører ingen sige, at det her er en dårlig idé, så mit bedste bud er, at det går igennem. Vi kan godt alle sammen se, at vi står med en stor udfordring". 

Markant flere børn med diagnoser får København til at afsætte 39 mio.