Forskning Håndværk og design
1   31

Ny ph.d. stiller skarpt på håndværk og design - og politikernes mål med håndværk i skolen gennem tiderne

Lisa Fälling Andersen har fulgt håndværk og design siden 2014. Hendes nys forsvarede ph.d.-afhandling fortæller om fagets historie og analyserer udfordringer, muligheder og de politiske processer. Netop som faget var ved at finde sine ben, er fokus og mål nemlig endnu engang skiftet.

Vejen fra sløjd og håndarbejde til håndværk og design har været en lang og meget åben proces. Rigtigt mange forskellige deltagere har spillet ind på faget - lærere, læreruddannere, politikere, forlag, faglige foreninger og kulturinstitutioner.

"Det åbne momentum har givet mulighed for mange forskellige fortolkninger af fagets målsætninger og for, at man har kunnet udvikle fagets identitet gennem en længere periode. Det åbne har bidraget på godt og på ondt, for det har fx givet lærere mulighed for praksisafprøvninger og eksperimenter, men det har også været frustrerende for mange", fortæller Lisa Fälling Andersen.

Hun har fulgt faget siden 2014 og set på fagområdets og didaktikkens etablerings- og forandringsprocesser fra de to tidligere fag til det nye. I afhandlingen beskriver hun, hvordan de første tegn på ændring kom i læreruddannelsen med det samlede fag materiel design, siden frivillige forsøg i folkeskolen, derefter indførelsen af det nye fag håndværk og design, dog fortsat frivilligt i en periode, og endelig et nyt obligatorisk fag.

"Et nyt fag skal jo alting eksperimenteres med og afprøves, men en så lang periode med valgfrihed er speciel, og den hænger måske også sammen med, at faget blev indført sammen med mange andre store ændringer - folkeskolereformen og inklusionsreformen". 

Artiklen fortsætter under banneret

Lisa Fälling Andersen tænker, at forsøgsperioden og udviklingsprojekterne kan ses som et forsøg fra politikernes side på at gå i relation med praksisfeltet for at få erfaringer og inkludere, men virkeligheden har været meget forskellig ude på skolerne.

"Det åbne momentum har været en måde at lægge både ansvar og muligheder over på praksisfeltet. Men der fulgte ikke nødvendigvis midler med oppefra. Faget, som det blev lagt ud, kan sagtens gøres. Men for at lykkes kræver det sammenhæng mellem mål og midler, både på det organisatoriske, det materielle og det faglige plan".

I nogle af de kvalitative nedslag i fagetspraksis, som undersøgelsen bygger på, har de rette midler været til stede, lærerne har fået tid til at samarbejde, har følt sig hørt i forhold til ledelsen og ikke mindst fået efter- og videreuddannelse, og så har perioden været givtig og givet gode muligheder for at afprøve faget.

"Men de lærere, der ikke har fået lagt organisatorisk og materielt til rette og som har manglet den nødvendige faglige opkvalificering, har set større udfordringer i det og har måske oplevet det som frustrerende. Det er meget svært at udvikle et fag, hvis du ikke har tid og resurser til det. Særligt når det ikke er et af de fag, der bliver prioriteret højest i en tid med mange forandringer", fortæller hun. 

Fra grundfag over fritidsfag og innovation til erhvervsnytte

Lisa Fälling Andersen er i sin afhandling også gået længere tilbage for at se på, hvordan mål og tanker omkring fagene var tidligere. Hun beskriver, hvordan de to fag, sløjd og håndarbejde, blev indført som obligatoriske fag i 1937 med veldefinerede didaktiske grundlag udviklet af fagenes pionerer. Håndarbejde for pigerne og sløjd for drengene

"Fagene stod stærkt både i argumentationen og i den didaktiske udformning, alle de didaktiske grundspørgsmål var besvaret og mål og middel stemte overens, fordi de byggede på en lang håndværkstradition, didaktiseret af pionererne til skolebrug. Politisk var det et projekt, hvor staten overtog den almene dannelse af børnene med praktisk opdragelse og konkrete færdigheder. Det kan ses som en begyndende etablering af velfærdsstaten. Fagene kan ses som betydningsfulde elementer i det enkelte barns liv, men også i familiens, samfundets og statens organisering".  

Fra 60'erne skiftede de politiske vinde, og de reformpædagogiske tanker stødte sammen med den veletablerede praksis i fagene. Fra 1975 blev de nye tanker om lighed og kreativitet slået fast ved, at de to fag blev gjort obligatoriske for begge køn og nye mål satte fokus på problemløsning, fantasi og kritisk tænkning. Men samtidig blev timetallet reduceret væsentligt, særligt for håndarbejde.

"Fagene syntes at miste deres status som vigtige grundfag i skolen gennem det meste af skolegangen. Der kom fokus på det enkelte barns kreative proces, og læreren skulle nu selv tage de didaktiske valg uden en klar plan at følge. Det synes underordnet, hvilke teknikker og håndværk eleverne benyttede, så længe de fandt glæde ved arbejdet. Det handlede om at danne demokratiske, kreative, forbrugsorienterede borgere i velfærdsstaten, der selvstændigt kunne vælge mellem forskellige alternativer", forklarer Lisa Fälling Andersen.

Med globaliseringen og udviklingen af konkurrencestaten skiftede fagets fokus igen omkring årtusindskiftet. Nye internationale test pegede et behov for at forbedre dansk skole og pegede på, at kunstneriske elementer i undervisningen kunne være en del af vejen frem. Og med rapporten "The Ildsjæl in the Classroom" kom der igen fokus på sløjd og håndarbejde, som skulle bidrage til udviklingen af konkurrencedygtige borgere og ikke bare være "frikvartersfag".

Der blev iværksat to initiativer: Regeringen nedlagde sløjd og håndarbejde og oprettede materiel design som linjefag på læreruddannelsen i 2007, og Undervisningsministeriet startede forsøg med håndværk og design som skolefag i folkeskolen.

Med de nye fag kom en ambition om design og innovation, men eftersom de to linjefag tilsammen blev til et mindre linjefag, kom det hurtigt til at stå klart, at der ikke var sammenhæng mellem mål og midler og noget måtte vige, når de nye dimensioner skulle have plads. Samtidig gav det usikkerhed, at der ikke var sammenhæng mellem formål og indhold folkeskolefag og læreruddannelsesfaget imellem. Perioden bliver præget af mange diskussioner om fagenes formål og måske usikre didaktiske grundlag. Og i 2014 kom så sammen med folkeskolereformen det nye fag håndværk og design i folkeskolen.

"Politisk blev faget fremstillet som et middel til at løfte samfundets behov for design og innovationskompetencer og ikke mindst at styrke elevernes håndværkskompetencer for at få de unge til at vælge erhvervsuddannelser. Faget blev i mindre grad talt ind i den reformpædagogiske diskurs, men ind i en erhvervsorienteret diskurs".

Ved indførelsen af først materiel design i læreruddannelsen og siden håndværk og design i folkeskolen, fulgte der hverken tid eller penge med. Men ved de seneste ændringer, hvor praksisfagligheden skal få flere til at vælge en erhvervsuddannelse, er der sat penge af, konstaterer Lisa Fälling Andersen - Danmarks første ph.d. i håndværk og design.

Nu står lærerne igen over for nye udfordringer

Langsomt var det nye fag altså ved at finde sine ben i slutningen af Lisa Fälling Andersens forskningsperiode. Politisk har man nok ment, at faget var etableret, da det blev gjort obligatorisk i 2016, men hendes feltstudier og interview peger på, at det langtfra var tilfældet på alle skolerne. Og i løbet af de seneste par år er det poliske fokus på de erhvervsrettede muligheder i faget så taget til, hvilket resulterer i en række lovændringer: Der indføres en praksisfaglighedsvurdering af alle elever, praksisfagligheden skal styrkes, et to årigt praktisk-musisk valgfag indføres for alle elever i 7.-8. klasse, alle skal tilbydes håndværk og design som valgfag, og det skal afsluttes med prøve. Der skal etableres forpligtende samarbejder med erhvervsskolerne, som også skal kunne udlåne lærere til folkeskolerne, og endnu et udviklingsprojekt sættes i gang.

"Jeg ser et sidste skifte med de nye lovændringer, fordi der nu politisk igen bliver defineret nye mål for faget som blandt andet skal sikre højere optag på erhvervsuddannelserne. Dermed bliver det pludselig et fag, der defineres i forhold til de elever, der skal optages på erhvervsuddannelserne. Faget tager altså nu en drejning mod det erhvervsrettede fremfor den mere almene forståelse af, hvad faget kan".

I modsætning til ved indførelsen af håndværk og design, følger der denne gang flere timer med til faget og åbenhed for finansiering af lokaler.

"Det er interessant, at der følger flere midler med, nu hvor ændringerne skyldes samfundsmæssige udfordringer. Samtidig er håndværket og det praksisorienterede blevet talt meget frem, hvor det måske trådte lidt i baggrunden ved fokuset på design og innovation. Det er meget vigtigt, når man ændrer på et fag, at der netop er sammenhæng mellem mål og midler, åbenhed for diskussion og tid til samarbejde. Lærerne står endnu engang over for store udfordringer i forhold til at føre til eksamen, at få kompetencerne i orden, lavpraktiske udfordringer med lokaler og så samtidig samarbejdet med erhvervsuddannelserne".

For Lisa Fälling Andersen at se, er der dog mulighed for, at faget virkelig kan få betydning.

"Når faget finder sit fodfæste og finder sin grundfaglighed, så tror jeg det kan løfte sig også fremadrettet fremstå som et vigtigt og betydningsfuldt fag i skolen. Med flere timer kan der blive mulighed for også at lære børnene det håndværksmæssige, så man kan løfte designprocesserne og få praksisfagligheden ind i processer, hvor man forstå og lære gennem kroppen. Jeg mener, at det her fag kan noget for alle elever. Også dem, der ikke skal have en design- eller håndværksuddannelse. Faget kan rigtigt mange ting i forhold til almendannelse, praktiske læreprocesser og i høj grad også ved at bidrage til en anden form for læring i de andre fag. Men igen - der skal være sammenhæng mellem mål og midler, hvis det skal lykkes".


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Håndværk og designnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Foreningen for håndværk og design.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.178 andre er allerede tilmeldt