»Karen Julie Hansen« står der øverst på postkassen. Sidespejlene på Citröen­en er pyntet med hvidt tyl sat fast med hvidt sejlgarn og stærk tape. På køleskabet hænger to avisudklip med det samme smilende par. Det er to uger siden, Karen Julie blev gift, og »Hansen« blev afløst af »Bodholt«, men postkassen er ikke opdateret.

Karen Julie Bodholt er 32 år og lærer på Hovedgård Skole i udkanten af Horsens. Hun kommer fra Stevns, hvor hun løb ind i en rejsemontør og for godt halvandet år siden tog turen til Horsens-egnen.

Brylluppet blev fejret med en ordentlig fest i hjemmet i Tvingstrup. Og bruden var med til hele festen ikke noget med at fordufte tidligt på aftenen.

»Der kommer sprutten jo på bordet, og festen starter for alvor«, siger Karen Julie Bodholt med et smil på læben.

Bryllupsrejse er det ikke blevet til. Med kun en uge tilbage af skoleåret passede det ikke lige ind, og så skal de jo alligevel snart på ferie. Den 4. juli retter Citröenen kursen mod Kroatien med fuld oppakning og en campingvogn i enden. For et par måneder siden købte de campingvognen, der skal på den første store opgave.

Karen Julie Bodholt ligner ikke typen, der ejer en campingvogn.

»Du kommer ikke til at se mig i en campinghabit«, siger hun. Tøjet skal stadig være smart og pænt også når hun træder ud af campingvognen om morgenen. Campinglivet ikke fremmed for hende.

»Jeg har tyve års campingerfaring«. Som barn har hun rejst Europa tyndt med sine forældre, to brødre og en campingvogn. Begge forældre er lærere. De ture vækker mange gode minder

De to uger i Kroatien skal bruges på at opleve kulturen og komme ud i de små byer. En nationalpark, markeder, strand og swimmingpool står også på programmet. Og så skal hun læse bøger og:

»Bare lave ingenting og prøve at koble af«, siger hun.

På stuebordet ligger en lille bunke blade. Øverst ligger »Socialdemokraten«. Efter ti års tilløb har Karen Julie lige meldt sig ind.

»Til dels har jeg de samme holdninger, og så vil jeg samtidig vide noget mere«, forklarer hun.

Hun er sekretær i den lokale idrætsforening. Både for at lære nogle flere mennesker at kende i sit nye miljø og for at skabe noget for børnene.

»Jeg ville elske at sige, at jeg cykler på arbejde, men det gør jeg bare ikke«, siger hun. Så bilen er det foretruk­ne trans­portmiddel. Og det gælder også, når indkøbene skal gøres.

»Generelt gider jeg ikke at bruge for meget tid på at tænke over det«, siger hun med henvisning til økologiske varers betydning for hende.

Hun hører meget musik i perioder, og så er det de gamle skiver med Madonna og Prince, der bliver sat i anlægget. Nogle gange varieret med lidt klassisk. Hun læ­ser rigtig mange bøger. Først og fremmest digte og skønlitteratur.

»Jeg går ikke ud og finder faglitteratur selv. Det skal jeg have stukket i hånden«, siger hun.

Hun skriver selv digte, og andre gange er det bare nogle af alle hendes tanker om livet, der bliver nedfældet. Hun har en drøm om en dag at skrive en børnebog. Eller sammen med en veninde at skrive bogen om kvinden til mænd, så de bedre kan forstå kvinden i alle mulige situationer. Eksempler vil hun måske få flere af med sin nye tilværelse med mand og campingvogn.

folkeskolen@dlf.org