Lærere er lette at gætte

Jørn Duus Hansen giver sit bud på, hvordan Folkeskolens typiske læser bor, rejser og ser ud

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

»Lærere er nok den gruppe danskere, jeg har nemmest ved at kende. De udstråler med det samme: Jeg er lærer. Tøj, ting, frisurer, transportmidler og hjemmets indretning, det er fandeme nemt«.

Ordene vælter ud af munden på Jørn Duus Hansen, tekstforfatter i reklamebureauet Bates. Kun når han suger i piben, får stemmebåndet lidt hvile. Jørn Duus tager udgangspunkt i, at den største gruppe af Folkeskolens læsere er lærere og studerende, og så ellers deres familie og mennesker med interesse for skoleområdet. Jørn Duus kalder dem grønne forbrugere.

»En grøn forbruger er idealistisk og synes, at ord som bæredygtighed, økologi, socialt ansvar og etik betyder noget for deres indstilling til tingene. I hvert fald når de snakker sammen, fordi det er også en særlig slags forbrugere, som ikke altid gør det, de siger«.

Det er nemlig en del af koden hos den gruppe.

»Koden er, at man går op i de indre ting. Man går ikke op i det, der er overfladisk, det vil sige tøj, store biler, prangende huse, i de rigtige ting. Det overfladiske er pinligt, mens det indre tæller«.

Det er også forklaringen på, at den gruppe danskere har det største kulturforbrug.

»Al kultur er godt, bortset fra pop. Pop er fandeme pinligt. Det er kommercielt«, siger Jørn Duus.

»Ikke desto mindre ser de melodigrandprix«, siger han. De ser det som en forestilling, hvor det bliver en form for anmeldelse til hinanden, når de snakker om det bagefter.

»Men i det her folkeslag, der skal man komme med en større forklaring«, siger han og fortsætter med et nyt eksempel:

»Hvis man tager med Spies på charterferie, så er man ikke på charterferie, så er man på en græsk ø, helst en, der ikke er alt for kendt. Vi var på Samos, og så kørte vi rundt på cykler til lokalbefolkningen. Hvor andre vil sige: Vi var med Spies og nede at få noget sol og noget sprut, så vi kunne blive brune og se flotte ud og have det skægt«.

Rejsende, ikke turist

Deres feriemønstre er på nogle punkter anderledes.

»Hvis man kan komme på cykeltur Fyn rundt, er det godt. Eller tage ned sydpå og så leje en cykel i stedet for en smart bil«, siger Jørn Duus.

»Så det blide, det forsigtige, det tætte, det er vigtigt for de mennesker«.

»Rejsen er i sig selv noget. Hvor det for andre mennesker er målet, der er noget, så vil man her ofte sige, at man er rejsende, man er ikke turist«.

»De bryder ud af den klassiske chartermodel, allerede når de ankommer. Så vil de opleve noget selv«, siger Jørn Duus. Hvor de klassiske charterturister stort set ikke kommer i forbindelse med lokalbefolkningen, så vil de her godt ud og snakke med folk og komme ud på steder, som ikke nødvendigvis er berømte.

»Den store drøm er en hel eftermiddag med en god bog på et torv i Grækenland«.

Skiferien går hellere mod nord end mod syd.

»Nede mod syd er der en masse turister. Mentalt foretrækker man at tage op til Norge, hvor der ikke er helt den samme stil. Der kan man jo løbe langrend, bo i hytter og tage appelsiner og chokolade med i rygsækken«, siger han.

»Det er bedre at have et telt end at have en campingvogn. Det allerbedste er, hvis man kan køre på de her nye miljøveje, hvor man bare kan overnatte ude i nogle træhuler, der er sat op på ruten. Hvor man nærmest bor uden hjælpemidler. Det er det helt fundamentalistiske, så er man helt uberørt«.

»Rejsen skal have indhold, den skal ikke bare have en form. Form vil sige: Jeg bliver solbrændt, drikker en masse sprut og fester. Indhold kan være at se natur, møde lokalbefolkningen, undersøge nogle ting, gå på museer, gå ind i kirker: Jeg kender utallige lærerbørn, der er blevet tvunget til om formiddagen at æde kultur for at få lov til at gå på stranden om eftermiddagen. Fordi det er indholdet i ferien, det er ikke at ligge nede på stranden«, kommer det efterfulgt af et højt grin.

Tre peberfrugter for en tier

Det er først og fremmest på hjemmet, at Jørn Duus kan kende gruppen. Køkkenet er proppet med råvarer i stedet for mærkevarer.

»Der er ikke store kaffemaskiner og Globalknive, der hænger på væggen. Der står råvarer og alle mulige krydderurter, og så kan køkkenet godt være noget gammelt lort«, siger han.

Deres store økologiske bevidsthed betyder ikke, at de køber flere økologiske varer, mener Jørn Duus.

»Det snakker de meget om, men virkeligheden er, at de ikke køber det. De køber økologisk mælk og æg og til en vis grad nogle andre ting, og så er den skid slået«.

Forbruget af økologiske varer ligger på to-tre procent i Danmark, og hovedparten er mælk. Jørn Duus mener, at den her gruppe er lidt mere selvforsynende end andre, men ellers skiller de sig ikke ud.

»Dagligdagen presser sig på, nåh ja, så falder man til patten ligesom så mange andre. Men jeg tror, man er mere bevidst om det. Det kan godt være, man føler, det er syndefald, hver gang man kommer til at købe tre spanske peberfrugter, som man jo godt ved er dyrket under 300 kvadratkilometer telt af nogle afrikanske slavearbejdere, man hvad fanden, man får tre for en tier, og man skal også have gæster«, smiler Jørn Duus.

»Badeværelset er mere funktionelt. Det er ikke et pralebadeværelse med jacuzzi og guldhaner. Det fungerer, og så er det det«.

»Stuen er et fællesrum, hvor man dyrker kultur og fællesskaber. Det er det ikke hos andre typer. Der er stuen en underholdningscelle, hvor tv er omdrejningspunktet. Selvom de ser lige så meget tv som andre moderne mennesker, så er tvet proppet ind i boghylden, så man kan se, at bøgerne er vigtigere end tvet. Det er ikke sådan et kæmpe husalter«, siger han. Bøger er der masser af. Det er der også på arbejdsværelset, som Jørn Duus ofte kan kode lærerne på.

»Det er igen indhold frem for form. De er jo veluddannede, de har en læsekultur, en læseindgang til verden. Derfor er de interesserede i hele tiden at samle kundskaber og viden og informationer«.

»Du ser næsten aldrig en lærer med en attachetaske, de har altid krøllede skjorter og hængerøv. Mærkevarer spiller ikke den store rolle, en skjorte er en skjorte«, siger han. Pigerne er lidt mere modeorienterede, så mændene er de nemmeste at kende.

»Men især når man kommer hjem til dem, er det ganske overordentlig forudsigeligt«, siger Jørn Duus.

»De vil godt være noget særligt, det vil vi alle sammen. De er vel det, man kunne kalde en gruppe individualister, som er fuldstændig ens«.

folkeskolen@dlf.org