Hylderne i køleskabet er fyldt med økologisk mælk, kød og grøntsager. Krukkerne er fyldt med pasta og ris. På morgenbordet ligger Politiken, og radioen kører i baggrunden. Ude foran køkkenvinduet holder bilen og cyklerne. Reolen i stuen bugner af bøger. Vi er hos en typisk læser af Folkeskolen.

Index Danmark foretager flere gange om året omfattende spørgeskemaundersøgelser, og ud fra dem danner der sig et billede af alskens ting. Folkeskolens læsere for eksempel. Omkring 200.000 mennesker fra 12 år og opefter. Lærere, studerende, familie, myndigheder, og hvor der ellers ligger et eksemplar af Folkeskolen og flyder.

Kompasset på siden viser, hvordan Folkeskolens læsere placerer sig i rummet mellem fællesskabsorienterede og individ­orienterede, traditionelle og moderne. Billedet er, at retningen er den fællesskabs­orienterede.

Kendetegnende for den gruppe, hvor over en fjerdel af Folkeskolens læsere ligger, er, at de er miljøbevidste og køber økologiske varer. Cyklen er det foretrukne transportmiddel, og skal man længere, eller er vejret dårligt, så hopper man på et tog eller en bus. Det er engagerede og alsidige borgere, der er enorme kulturforbrugere. De læser bøger og aviser, går på museer, til udstillinger, i teatret, biografer og koncerter.

Hver tiende af Folkeskolens læsere trækker i en moderne retning. De er flittige brugere af it og har en stor interesse i miljø- og forureningsspørgsmål. De køber gerne økologisk, men kun hvis det lige er på hylden i supermarkedet. De er meget åbne over for omverdenen og ville ikke have noget imod, hvis der boede flere flygtninge i deres kommune.

Den tanke bryder de traditionelle sig ikke om. De udgør seks procent af Folkeskolens læsere, og de mener, at ulandsbistanden er for høj, og at vi skal løse problemerne i Danmark, før vi giver penge til andre. Økologiske varer vil de hjertens gerne købe, men de er dyre, så det ender oftest med, at prisen vejer tungest i deres indkøb. Til gengæld får de ægte økologi fra haven, som de går meget op i. I køkkenet bliver der kokkereret gode, gamle, traditionelle retter.

»Afvigerne« er de individorienterede, hvor under fem procent befinder sig. Miljø og økologi siger dem ingenting. Til gengæld er de vilde med biler og læser gerne formiddagsaviserne. Den står på underholdning og sport i fjernsynet, og de mener, at vi først og fremmest skal passe os selv i Danmark.

Kulturædere og kirkegængere

Et blik dybere i bunkerne af tal afslører, hvor Folkeskolens læsere skiller sig ud. Hvad kulturen angår er forbruget markant højere. Hele 42 procent af Folkeskolens læsere går på museum en til fem gange hvert halve år. For resten af befolkningen er det tilsvarende tal 20 procent. Klassiske koncerter, teaterforestillinger og kunstudstillinger er også meget besøgte.

Men er der et sted, hvor man virkelig kan finde Folkeskolens læsere, så er det på biblioteket. Hver tiende har lånerkortet fremme ugentligt, hvilket er næsten dobbelt så meget som resten af befolkningen. Og 43 procent besøger de mange bøger en til tre gange om måneden, igen næsten dobbelt så meget som resten af befolkningen.

Ganske naturligt læser de også mere. Faglitteratur og skønlitteratur bliver læst dobbelt så meget, hvad enten det er dagligt, ugenligt eller månedligt. Tidsskrifter bliver også læst næsten dobbelt så meget.

Når Folkeskolens læsere træder ud fra biblioteket, kaster de sig op på den tohjulede og tramper hjemad. Bil har man også og kører faktisk lige så ofte som resten af befolkningen, men cyklen er det foretrukne transportmiddel. Måske er det forklaringen på, at deres cykler er forholdsvis nye. Lidt over 30 procent af Folke­skolens læsere har en cykel, der endnu ikke har rundet tre år. Det kan kun 23 procent af befolkningen prale med. Omvendt har 20 procent flere af hele befolkningen en cykel, der er fyldt ti år.

På vej hjem runder de SuperBrugsen og køber rigeligt med økologiske varer. Mælk, æg, ost, brød og kød. De køber mere pasta og ris, kalkun, kylling og frisk fisk, spiseolie og cremefraiche. Remoulade og mayonnaise kommer sjældnere frem fra køleskabet.

Gud ja så viser tallene også, at Folkeskolens læsere går i kirke væsentligt mere. Over dobbelt så mange synger salmer og hører prædikener en til tre gange om måneden, og en tredjedel flere kommer der mellem en og fem gange hvert halve år.