Når man selv har udstødt jubelskrig i for­årsskoven, stået tidligt op derude ligesom Ronja Røverdatter, spist laks og måske endda set skyggen af en grå dværg, så har man fået teksten ind under huden, mener lærerne bag det treårige projekt Naturklassen på Rødkilde Skole i København.

»Jeg tror også, at elevernes anvendelighed af matematik er større i denne klasse. Vi har testet eleverne, og de ligger normalt, men jeg tror, de er i stand til at tænke matematik uden for den boglige sammenhæng. De har for eksempel et helt klart forhold til én meter, 50 meter, omkreds og areal, hvor vi faktisk til vores rædsel indimellem oplever, at eleverne ikke har den forståelse«, siger Lasse Bak Sørensen, der sammen med Anne Mette Petersen er lærer for naturklassen.

Eleverne skal i 6. klasse efter sommerferien, og projektet med naturklassen er slut for dem. Skolen har besluttet at fortsætte med naturklasser, men i mindre målestok. Det bliver 2.-klasserne, der begynder efter sommerferien, og de får tolv skovdage om året. Fra næste år bliver projektet for 2.- og 3.-klasserne, men skolen skal klare det uden ekstra midler.

Anne Mette Petersen og Lasse Bak Sø­ren­sen bliver tilknyttet som konsulenter.

Skriver bog om naturklassen

»Vores ambitioner er steget med projektet«, fortæller lærerne.

»I begyndelsen ville vi lave noget smaddergod undervisning for vores klasse, men nu er det vores ambition at skubbe til folkeskolen«.

De er netop gået i gang med at skrive en bog om arbejdet med naturklassen.

»Det skal kun meget lidt være en grønspættebog. Snarere en debatbog. Vi har et bud på, hvad der virker i undervisningen. Hvordan vi bedre får krop, hjerne og hjerte med«, siger Anne Mette Petersen.

»Det hotteste af det hele er, at børnene ikke render rundt med en stor rygsæk med nederlag. For i skoven har alle været dygtige til noget«, siger Anne Mette Petersen.

Som lærere har de fået et mere mangfoldigt syn på at være dygtig i skolen.

»Børnene har stadig lyst til at gå i skole. Normalt oplever vi, at bommen går ned for nogle af de svage elever her omkring 5. klasse. Så gider de ikke rigtig skolen mere, men det gør denne klasse. Jeg tror, eleverne stadig synes, det er fedt at gå i skole, og de er nysgerrige på alting«, siger hun.

Lasse Bak Sørensen fortæller, at de en dag fik en henvendelse fra en forsker, der sagde, at de i naturklassen netop gør dét, som hun forsker i.

»Det gav os da et løft. Hjerneforskerne siger, at når man bruger sanser, følelser, krop og det hele i undervisningen, så bliver læringen bedre. Egentlig er det jo hverdagsfornuft, men det er det så åbenbart alligevel ikke«.

»Vi har jo hele tiden godt vidst, at det er forskelligt, hvordan elever lærer, men her bliver det cementeret. Et er at læse om det, med naturklassen har vi set det, lært det, erfaret det og derfor forstået det bedre. Det er dybest set en gentagelse af dét, vi prøver med børnene«, siger han.

Vi kunne have været modigere

Lærerne fortæller, at de skælder mindre ud end tidligere, men de er blevet opmærksomme på, at de taler alt for meget i klassen. I skoven får eleverne langt mere plads på alle måder, og de løser deres opgaver anderledes.

Eleverne er gode til at fordybe sig og holde ved.

»Men vi kunne godt have været modigere i skoven. Vi har tænkt meget på fagligheden. Vi kunne godt have sluppet dem mere og givet dem friere opgaver«, mener Lasse Bak Sørensen.

»Det er noget, vi har tænkt os at give videre, når vi nu skal være konsulenter. At være mere åbne«, siger Anne Mette Petersen.

»I skoven undrer eleverne sig over meget, og det er dejligt. Men ingen af os har en speciel biologisk baggrund, så vores frygt har været, at vi ikke var dygtige nok, hvis vi gav eleverne friere rammer. Men det er fint at undre sig sammen med børnene, og hvis de kommer med noget, vi ikke kender, så må bøgerne jo frem. Så må vi undersøge det nærmere senere«.

Piger i mudder

Naturklassen vil også fremover komme i skoven en gang imellem, for det kan de slet ikke lade være med.

Lasse Bak Sørensen fortæller, at de fleste af eleverne stadig er glade for at komme i skoven, men der er nok et par stykker i klassen, der er gået så meget pubertet i, at de ikke længere gider.

»En gruppe piger stod en dag og prøvede at provokere mig ved at sige, at de ikke gad. Jeg grinte og sagde, at det vel nu kun handlede om tøj, læbestift og mascara. Netop, svarede de, og så væltede de sig rundt i den regnvåde skovbund af grin, så de var helt mudret til«.

»Andre lærere fortæller, at pigerne i vores 5. klasse er mærkelige, fordi de ugler deres hår og slås som drengene. Jeg vælger at se det som et positivt træk. Jo senere det kun er deres udseende, der tæller, desto bedre«, siger han.

Lærerne fortæller også, at de har haft nogle gode samtaler med eleverne i skoven.

Efter at have læst »Ronja Røverdatter« delte de eleverne i en drenge- og en pigegruppe til en snak om pubertet.

»Vi skulle finde det helt rigtige sted at sidde i skoven, og vi talte i to timer. Det kunne de rigtig godt lide«, siger Anne Mette Petersen.

Lasse Bak Sørensen oplevede en dag en dreng pege på det sted, de havde siddet, og spørge, om han kunne huske, hvad de havde lavet i den lysning.

»Jeg sagde nej, selv om jeg sagtens kunne huske det. Så sagde drengen, at vi havde talt om pubertet, og at jeg hele tiden ville sende ham væk, fordi han grinte«.

»Drengene talte faktisk om pubertet i to timer den dag. Jeg tror da ikke, at den dreng kan huske, hvordan kvindens menstruationscyklus er, men han kan huske emnet, stedet og noget fra Ronja Røverdatter«, siger Lasse Bak Sørensen.

hlauritsen@dlf.org

Naturklassen på Rødkilde Skole i København har eksisteret i tre år. Projektet begyndte, da eleverne gik i 3. klasse.

Naturklassen var i Hareskoven hver torsdag. Formålene var blandt andet at arbejde med alle fag i skoven, ikke kun de »grønne« fag, faglig fordybelse, kommunikation, social kompetence, naturbevidsthed, elevmedbestemmelse, bevægelse og at styrke den praktisk-musiske dimension.

Projektet var støttet af Københavns Kommune og Friluftsrådet.

Naturklassen er blevet fulgt af flere forskere. Læs mere på nettet under www.groen-skole.dk under øko-baser, Rillestenen og Naturklassen. Her findes også henvisninger til forskerrapporter. Se tidligere artikler på www.folkeskolen.dk