0   227

Prisværdig artikelserie

Freelancejournalist Vibe Halbirk fik i sidste uge en fagbladspris for sin artikelserie om det faglige niveau på seminarierne

Sidste efterår bragte Folkeskolen en række kritiske artikler om, at seminariernes ringe økonomi betyder, at de studerende har færre timer sammen med lærerne, hvilket går ud over det faglige niveau. Men karaktererne faldt ikke, fordi censorerne tog hensyn til, at de studerende ikke havde haft så mange timer. Det var freelancejournalist Vibe Halbirk fra Stickelbergs Bureau i Århus, der skrev artiklerne, og det høstede hun i sidste uge en Anders Bording Plakette for. Plaketten er den næstfornemste pris, der bliver uddelt af Dansk Fagpresse, kun overgået af selve Anders Bording Prisen. Det er femte gang, Folkeskolen bliver hædret ved uddelingen af Bording-priserne

Vibe Halbirk får prisen for »grundigt og vedholdende journalistisk gravearbejde om seminariernes og nye læreres faglige niveau«.

Artiklen fortsætter under banneret

I efteråret rejste der sig ellers en proteststorm, umiddelbart efter at artiklerne blev trykt i Folkeskolen. Flere seminarier benægtede, at den relative karaktergivning overhovedet fandt sted, og de censorer, der havde udtalt sig til Vibe Halbirk, blev truet med ikke at kunne fortsætte som censorer. De slap dog med et brev fra Undervisningsministeriet, hvor det bliver indskærpet, at det er uheldigt, at der kan sås tvivl om censorernes arbejde og integritet.

Senere på året kunne man så læse i årets censorrapport, at »enkelte censorer skriver, at det faglige niveau ligger langt under, hvad man kunne kræve til en eksamen i linjefaget dansk under 91-loven. Da det gennemsnitlige karakterniveau ikke har ændret sig markant, må det betyde, at kriterierne for bedømmelse har ændret sig«.

Hovedprisen gik til »Dagens Medicin«, mens SIDs »Fagbladet« og »Sygeplejersken« også blev hædret med plaketter.

mikkel.kamp@dlf.org


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet
Vind hotelophold i julekonkurrencen

Så er det blevet juletid, og folkeskolen.dk har i den anledning en julekalender, hvor du hver dag frem til juleaften kan finde dagens låge-opslag med en præmie på vores Facebookside. Du er også med i lodtrækningen om hovedpræmien, hvor du kan vinde et weekendophold for to på et af de lækre Sinaturhoteller. Tjek vores Facebookside hver dag i december for at være med!

Deltag i konkurrencen