Straffrit skemarod

DLF-skuffelse efter Arbejdsrettens dom kommuner skal ikke betale bod for forsinkede aktivitetsplaner

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

»Tænk at man fuldstændig omkostningsfrit kan overtræde overenskomstens frister for møde- og aktivitetsplaner«.

Tillidsrepræsentant på Bagsværd Skole Lisbet Strachan er dybt skuffet og kalder det katastrofalt, at Arbejdsretten ikke mener, at lærerne i Gladsaxe eller andre kommuner led særlig overlast af, at de i månedsvis kun havde midlertidige og upræcise aktivitets- og mødeplaner dengang i 2000, da skolernes arbejdsplanlægning var lammet af det fejlbehæftede edb-program Matrix.

»Der var stress og usikkerhed om, hvad man skulle og ikke skulle i de måneder«, fortæller Lisbeth Strachan. Sammen med andre repræsentanter for forvaltninger, skoler og kredse i Aalborg, Gladsaxe og Sæby har hun været vidne i Arbejdsrettens behandling af fem prøvesager. Retten med retsformand Poul Søgaard i spidsen afsagde dom i torsdags: kommunerne skal betale bod for forsinkede løntillæg, men de manglende planer er straffri.

Ingen ulempe af betydning

Retten fandt, »at lærerne havde en så komplet viden om skoleårets opgaver, skema og aktiviteter, at forholdene ikke har medført nogen ulempe af betydning for de pågældende lærere, selvom der kunne være nogen usikkerhed om, hvorvidt den enkelte lærer ved skoleårets udgang kunne risikere at ende med over- eller undertid en usikkerhed, som maksimalt kunne dreje sig om 20 timer i forhold til de 1.924 timer, planerne skulle dække«.

Formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, mener, at dom­men signalerer en form for daglejer-opfattelse af lærerarbejdet:

»Det er selvfølgelig godt nok, at Arbejdsretten med idømmelse af boden for forsinkede udbetalinger af undervisningstillæg markerer, at kommunerne skal betale løn til tiden. Men tilfredsheden med det bliver unægtelig overskygget af Arbejdsrettens manglende forståelse for vigtigheden af fornuftig planlægning«.

Samtidig mener Anders Bondo, at dommen er med til at vise, at den nuværende arbejdstidsaftale i sin grundform er så bureaukratisk og kompliceret, at der er al mulig god grund til, at vi nu i efter­året forhandler en ny på plads.

Tre kommuner var udvalgt som prøvesager. Sæby blev frifundet, fordi sagerne fra den nordjyske kommune kun handlede om aktivitetsplaner. I Aalborg og Gladsaxe handlede sagerne også om lærere, der ikke fik det undervisningstillæg, de havde krav på. Gladsaxe blev dømt til at betale Lærernes Centralorganisation en bod på 7.000 kroner svarende til 20 procent af de manglende undervisningstillæg til en gruppe lærere fra 1. april til 31. juli 2000. Her var Matrix ikke nogen undskyldende omstændighed.

Bod på 7.000 kroner

Retten mente også, at kommunerne burde have udbetalt acontoundervisningstillæg i den periode, hvor man ikke kunne beregne det præcise tillæg på grund af Matrix-problemerne, men her blev boden kun fastsat til ti procent af de manglende tillæg svarende til 7.000 kroner for Gladsaxes vedkommende og 7.000 kroner for Aalborg.

Advokat Peter Breum havde på Lærernes Centralorganisations vegne rejst krav om bod i størrelsesordenen 100.000 kroner per overtrædelse per skole.

Danmarks Lærerforening vil nu gennemgå dommens præmisser og derefter vurdere næste skridt i forhold til de øvrige kommuner landet over, hvor lærernes løntillæg blev forsinket som følge af Matrix-problemerne.

kravn@dlf.org

Tilfredsheden bliver unægtelig overskygget af Arbejdsrettens manglende forståelse for vigtigheden af fornuftig planlægning