Idræt

Piger og drenge

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

- to musik-cd'er

Af Mek Pek og Habbasutterne

285 kroner plus 30 kroner i forsendelse

DGI - Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger

Telefon 7940 4040

Med disse nye musikudgivelser har Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger endnu en gang udgivet aktuel musik til bevægelse og gymnastiktræning. Målgruppen er de 10-14-årige, og der er to cd'er, en rød til piger og en blå til drenge.

Mek Pek blev sat på opgaven at producere musik, der var velegnet til opvarmning, udtryk, træning og serier. Mek Pek har allieret sig med flere kendte musiknavne, og det er der kommet et meget levende og varieret materiale ud af.

Materialet spænder bredt og over flere genrer. Fra pop, salsa, cha-cha-cha og hiphop til musik, der henleder tankerne på livet i Afrikas jungle. Der er noget for enhver smag og til mange forskellige former for bevægelse og udtryk.

Musikken er meget inciterende, den kalder på bevægeglæden, og det er svært at sidde stille. Tekstdelen er enkel, og hermed er der god plads til nuancerne i grundrytmerne og til den ledsagende bevægelse. Numrene på de to cd'er er af forskellig karakter, der er tænkt på forskel i bevægelsesmønstre og smag hos drenge og piger.

Cd'erne findes i et smart og indbydende bogformet cover, der ud over cd'erne har plads til noter og musikoptælling. Hver cd indeholder 14 numre.

Det er et fint og nemt tilgængeligt materiale, der er meget anvendeligt. Materialet anbefales varmt både til brug i den frivillige idræt og til undervisning i skoleregi.

Britta Vestergaard