Mogens Pahuus fremhæver tre tilværelsesaspekter med afledte etiske værdier, som vi også i det senmoderne samfund er fælles om:

Vi er foretagsomme væsner, der efterstræber mål gennem vore aktiviteter. Den etiske værdi: Vi bør tage hensyn til hinanden.

Vi samtaler og samarbejder med hinanden. Den etiske værdi: Vi bør være hæderlige, ærlige, pålidelige i vores omgang med andre. Jeg undtager ikke mig selv de krav, jeg stiller til andre.

Vi udleverer os selv mere eller mindre, når vi er i kontakt med andre. Den etiske værdi: Vi bør tage vare på det af den andens liv, vi har fået i vores magt, hvorfor vi må være åbne, lydhøre og medlevende.

De pædagogiske konsekvenser af ovenstående må afspejle sig i undervisningen - i lærerens tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen. Undervisningen omfatter lærerens overvejelser over elevens personlige, sociale læring og læring af kundskaber og færdigheder, den enkeltes læringsmuligheder, de givne rammer, fællesskabet, samværet, kulturen og tonen. Lærerens planlægning griber tilbage til de etiske værdier, og disse bliver først for andre tydelige og synlige i gennemførelsen gennem rum, rammer og de tilbagemeldinger, der gives i læringsprocesserne. Forståelsen af tilværelsesaspekterne og de afledte værdier efterspørger tanker og handlinger, der forudsætter respekt og tillid i ethvert møde. Et møde, der er parallelt til læringssituationen, hvor der er tale om en subjekt-subjekt-relation mellem to - oftest flere - personer, som skal samordne sig og samarbejde med hinanden.

Læringsprocesserne tilrettelægges ud fra en erkendelse af: at man ikke kan lære nogen noget, men man kan være anledning til læring gennem de rammer og muligheder, der gives; at ny viden bygger oven på det, man kan i forvejen, og at læring altid er en social proces gennem samtale, dialog og relationer. Det skal give mening for den enkelte!

Hvis ovenstående og al den viden, forskningen har bidraget med især de sidste 50 år om (ind)læring, er rigtigt, så må vi have forandret skolens indretning på alle planer. Nybyggede skoler kommer raskere af sted, fordi de får en enestående mulighed for at få fysiske rammer til at hænge sammen med pædagogiske holdninger og handlinger. Men også på helt almindelige skoler må vi tage fat i den pædagogiske debat og få de 'fine ord' omsat i handlinger. Det bliver en anden måde at tænke og arbejde på! Mange skoler er i gang med teamsamarbejde, fordi der skal en anden tidsfaktor ind, en anden brug af rum og rammer, så der bliver mulighed for at tage udgangspunkt i den enkeltes læringsstil.

Selvstyrende team bliver ikke målet, men lige nu den mulighed, vi har for at arbejde med fleksibilitet og læringsmuligheder for den enkelte og fællesskabet. Individuelle elevplaner, logbøger og portefoliomapper bliver nødvendige redskaber i al planlægning og evaluering af undervisning. På en nyligt afholdt studietur blev vi smittet af det engagement, den energi og lyst til at drive skole, som strålede ud af Hellerup Skole. Det bliver spændende at følge skolens udvikling i de kommende år. Turen gik også til Sverige. Her har man valgt, at det at holde skole i en refleksiv-moderne tid betyder, at der efterspørges en flot pædagogisk professionalitet, der forankres i nære relationer. Det er i møder mellem elever, lærere og forældre, at aftaler indgås, fordi det er dem, der har forstand på, hvordan læringsprocesserne skal tilrettelægges for den kommende periode. Derfor afsættes der fra regeringen et samlet årligt timetal til undervisning. Der signaleres, at nogle elever bruger mere tid på matematik, mens andre elever bruger mere tid på eksempelvis svensk, og at de ansatte i skolen har den pædagogiske kompetence til at klare opgaven. Tænk om vi i en kommende ny folkeskolelov kunne få lignende rammer.

En ændring af elevernes læreprocesser kræver ændringer på alle planer i skolen, så organisationen fra top til tå er gennemsyret af gensidig respekt og tillid! Fra regering, forvaltning, ledelse, lærere og elever.

Marianne Kondrup er skoleleder på Hornslet Skole