I 1994 var alle døre lukkede ind til klasselokalerne, hvor undervisningen foregik. I dag findes der ikke mange døre på skolen - mest yderdøre. Sådan forklarer en gruppe lærere på Maglegårdsskolen i Gentofte nogle af de forandringer, der har fundet sted.

Lærerne arbejder i team med kun tre klassetrin. Undervisningen foregår i store rum med møbler, der kan flyttes rundt efter behov. Dog er der stadig nogle rum, hvor man kan gå ind og lukke døren efter sig. Lærerne er kommet tættere på børnene, fordi de altid er sammen med dem. Pauser foregår i samme lokaler, som børnene opholder sig i. Og undervisningen er blevet transparent. Man befinder sig hele tiden sammen med andre lærere, hvilket betyder, at man får respons på sin undervisning og kan få supervision straks.

De fire lærere mener, at de ikke er de samme lærere nu, som de var, før projektet gik i gang. Og de er glade for udviklingen. Projektet er sat i gang af kommunen og sker inden for nogle fastsatte rammer, men de føler, at de er blevet inddraget og har haft indflydelse. De tre skoler, der er længst i udviklingen i kommunen på nuværende tidspunkt, er for eksempel meget forskellige, siger de som bevis.

Én fremhæver, at hvis hun ønskede et møde med arkitekterne, så fik hun det.

Undervejs i samtalen viser det sig, at de da godt kan huske, at det hele har været kaos under ombygningen. Hvor alle materialer var pakket ned, og da fire klasser skulle undervises samtidig i gymnastiksalen, og intet fungerede. Men det virker, som om de har glemt de fleste af trængslerne nu. Der opstod nok en fælles kampånd, forklarer de.

Men én stor anke har lærerne til kommunen.

'Når man udvikler på denne måde, bør man have flere lærerresurser. Det her kræver flere lærere, og dét har vi ikke fået'.

En rummelig skole

'Jeg har udviklet mig personligt. Vores fælles kursusforløb over halvandet år har betydet, at vi har fået et fælles sprog, og vi har ændret syn både på børnene og på os selv', siger Gitte Tjellesen, der er lærer på mellemtrinnet.

Hendes kollega på mellemtrinnet, Annette Nielsen, fortæller, at der på skolen er en accept af, at man gør ting forskelligt. Det gælder både for elever og for personale.

'Det mentale rum er ændret. Her er blevet rummeligt', mener hun.

Kurset har betydet noget for den enkeltes selvværd, og lærerne har lært, at de er nødt til at tage konfrontationer indimellem. Men de er også kommet tættere på hinanden, så det er blevet lettere. Kurset indeholdt assertionstræning, der er en psykologisk behandlingsform, der søger at styrke selvtillid og sociale færdigheder. Men de fire lærere mener ikke, at de altid er specielt assertive. De prøver dog.

'Jeg synes, jeg skælder meget mindre ud, og at atmosfæren generelt er rarere', siger Lars Johnsen, der underviser i udskolingen fra 7. til 9. klassetrin.

'Vi har lært noget om forskellige læringsstile, både vores egne og børnenes. Det har givet en mere positiv indgangsvinkel. Vi diskuterer i teamet, tager problemer op, men vi griner også sammen'.

Søren Dyrbye, lærer i indskolingen, kommer med et eksempel på det assertive.

'Jeg når da nogle gange at bremse op, når jeg møder vrede forældre. De skal have lov til at tale ud, uden at jeg går i forsvarsposition. Og de kan jo heller ikke høre, hvad jeg har at sige, før de selv er færdige med at komme af med deres vrede', siger han.

I det hele taget mener lærerne, at de ofte nu er i stand til at løfte et problem op på et højere plan og tale urbant om det. Og ved forældremøder står ingen alene, de kan supplere hinanden.

Flere øjne på alting

Der er ikke længere plads til den privatpraktiserende lærer på Maglegårdsskolen. Hvis den nye form for undervisning skal fungere, kræver det, at man arbejder i selvstyrende team, siger lærerne.

En i teamet koordinerer, og én lægger skema. Alle kommer med deres meninger og går ind, hvor der er brug for det. Ingen kører på frihjul. Man står aldrig alene med et problem, for der er flere øjne på alting.

'I dag var der for eksempel et tidspunkt, hvor alle 75 børn arbejdede selv. Det betød, at jeg kunne støtte et andet sted, hvor der var brug for det', siger Gitte Tjellesen.

'Eleverne bruger os helt anderledes end før. De kommer selv. Tidligere kunne man godt opleve elever, der sagde, at man ikke var deres lærer, hvis man blandede sig i noget. Men når jeg sidder i mediateket, kommer de børn, der har brug for hjælp, hen til mig, også selv om de ikke er fra mellemtrinnet'.

Et problem i dagligdagen er stadig, når en gruppe elever bevæger sig fra et område til et andet, mens andre arbejder. Det larmer. Derfor bruger man noget tid på at tale med eleverne om at tage hensyn til hinanden.

Forældre spørger til faglighed

De fire lærere fremhæver skolens virksomhedsplan som et godt redskab. Årsplaner bliver udarbejdet ud fra virksomhedsplanen, der også virker godt over for forældrene.

'Når man har et helhedssyn på barnet, må man også have et helhedssyn på dagen. Vi taler sammen og bruger hinandens viden om barnet i skole og fritidsordning'.

Men det kan godt være svært at forklare pædagogikken for forældrene. De spørger altid, hvor barnet befinder sig fagligt.

'Vi forklarer, at vi kan fortælle, hvor barnet er i udviklingen, i forhold til hvor det var for et halvt år siden. Vi kan ikke forklare barnets placering i klassen, og forældrene må skelne mellem de klare mål for alle, de forskellige delmål og det enkelte barns udvikling', siger Annette Nielsen.

hela

Lærer Lars Johnsen ser med, da eleverne i udskolingen skal have computerbilledet op på den store skærm. I alt er der 75 elever i hvert hjemområde på Maglegårsskolen