Stilheden overrasker. Nogle af de omkring 75 elever i udskolingen arbejder ved computere, andre i små grupper ved borde, og én sidder og taler med en lærer. En anden lærer læser, og i lokalet bag hende er der klasseundervisning. Der er ikke meget plads, men der er arbejdsro.

'I princippet har vi ikke klasseundervisning. Så når det sker, er der virkelig taget en beslutning', siger viceskoleleder Peter Vinkel.

Eleverne har dog stadig som udgangspunkt base i klassen. Det er en kommunal beslutning i Gentofte.

I indskolingshuset er der mere fysisk aktivitet, men støjniveauet er ikke overvældende. En gruppe er i gang med at bage, andre limer små stykker silkepapir på hvidt papir, nogle læser, og en gruppe drenge er netop gået over i musikhuset med en lærer, fordi de har behov for socialisering.

'Tidligere ville det have krævet en tolærerordning at gå et andet sted hen med en lille gruppe', siger skoleleder Torben Frese.

Ramaskrig over mindre lokaler

'Eleverne er alle vegne. Selv om der er 75, der har hjemområde her, er der altid en gruppe på ekskursion eller i et faglokale. Så her er sjældent mere end 50 ad gangen. Det betyder, at vi kan udnytte kvadratmeterne bedre. Tidligere brugte 4.b jo ikke 4.a's lokale, selv om 4.a var på tur hele dagen. Vi har inddraget alle de tomme kvadratmeter ved at vælte nogle vægge og udnytte rummene anderledes', siger Torben Frese.

Forud for omvæltningerne er der gået måneder med møder.

'Vi brugte meget lang tid på diskussionerne og holdt fast i, at alle skulle finde deres pædagogik først. Da arkitekterne kom med til møde, kunne de høre, at vi også havde brug for mindre rum. De spurgte, og vi holdt møder i tre til fire måneder om det. Efter et par måneder tegnede arkitekterne nogle skitser, som vi bad dem om at smide væk. Hvis der først er tegninger, begynder man bare at diskutere, hvor dørene skal sidde. Det dur ikke'.

De to ledere mener, at man ville have slået flere vægge ned, hvis man skulle tage beslutningen i dag.

Politisk og økonomisk vilje

Lederne mener, at udviklingen er gået godt på Maglegårdsskolen, fordi den kom på det rette tidspunkt. De to ledere blev ansat i 1994 og 1995 - cirka samtidig med den nye folkeskolelovs start. Og man begyndte at arbejde i team, så da Skub gik i gang i 1999, passede det ind. Arbejdet i selvstyrende team var en naturlig følge.

'Og så betyder det alt, at der er politisk opbakning bag. Og økonomi. Det er ikke et spareprojekt. Det er sat i værk, fordi børnetallet stiger, men det handler om pædagogik', siger Torben Frese.

Udgangspunktet i de mange intelligenser var også oplagt, og lærerne blev vant til at være mere åbne over for hinanden, tale om stærke og svage sider og at bruge hinanden.

'Vi mener, at vi har optimeret læringen. Du lærer, når du er aktiv. Og vi har tillid til, at børnene magter meget selv. Nogle mener, det er for meget at tale om ansvar for egen læring, men som én på vores kursus sagde, så havde han da haft et stort, men usynligt ansvar for sin læring, dengang han gik i skole. For han kunne bare koble fra, når han ville. Det opdagede læreren sjældent'.

'Vi skal kunne finde børnenes læringskanaler. Vi udarbejder ikke firkantede profiler på børnene, men lærerne taler med eleverne om, hvordan de lærer bedst - skal de have ro, skal de sidde hyggeligt, eller har de brug for meget lys?', siger Peter Vinkel

De svage bliver tydeligere

Kritikere mener, at de svage børn tabes i denne undervisningsform. At de bliver for usynlige. 'Det er nok rigtigt, at det er en risiko, men det prøver vi at tage højde for', siger Torben Frese.

'Vi har forebyggende undervisning i børnehaveklassen, hvor vi screener børnene. Det sker i stedet for specialundervisning, og i hver af skolens tre faser holder man møder om, hvad de enkelte børn har behov for. Det er teamet, der koordinerer dette. En eller to lærere har ansvar for specialundervisningen i teamet. Hvor disse børn tidligere kunne sidde uden at være med, så bliver de tydelige nu'.

Specialundervisningen går også ud på at finde barnets læringsstil og støtte den. Teamet lægger en plan for et tiugersforløb, og bagefter tester man barnet for at se, om det har hjulpet.

'Et barn skal ikke blive i specialundervisning. Det skal være med i normalundervisningen, men man skal have en plan, så alle ved, hvad barnet er i gang med, og hvad der skal ske bagefter', siger han.

Børnehaveklassen er uden for skolens tre faser. I screeningen her finder lærere og børnehaveklasseledere ud af, hvilke børn der er visuelle, hvilke der er auditive og så videre. Det bruges til at danne grupper bagefter, så alle de visuelle for eksempel ikke kommer i samme gruppe.

Synlig ledelse

Ledelsesstilen skal være synlig, mener de to ledere. Og man kan ikke lave udvikling, hvis alle ikke er med. Man kan have en mening, der afviger, og det må så drøftes, men når man udvikler, har man et fælles mål.

'Vores kursus handlede blandt andet om selvværd og om at stå ved, hvad man har svært ved. Man skal være personlig i et team', siger Torben Frese og fortæller, at der da var nogle lærere, der rejste fra skolen, da hele processen begyndte.

'Vi bad også nogle om at rejse. Man skal ikke ud i denne udvikling, hvis man ikke ønsker det og ikke magter det. Ligesom man vel kun bliver her, så længe man bliver anvendt godt og føler sig professionel'.

Peter Vinkel supplerer: 'Hvis ikke nogle var løbet væk, fordi de syntes, vi ændrede på for meget, så havde vi lavet for lidt om, og så var der bare nogle andre, der var løbet væk senere'.

Den synlige ledelse kom også til udtryk, da lærerne skulle vælge, hvilke klassetrin de fremover ville undervise. Lederne talte med dem, der havde svært ved at vælge, og kom med deres bud på, hvor læreren ville fungere bedst.

'Selv om vi har selvstyrende team, er det stadig os, der er ledere. I teamet er man kolleger. Det har vi meldt klart ud, men lærerne skal selvfølgelig fortælle os, hvis der er problemer', siger Torben Frese.

Peter Vinkel fortæller, at halvdelen af vikarmidlerne er lagt ud til teamene til at dække planlagt fravær, hvis de kan. Ellers må teamet komme til ham og bede om vikar. Sygdom dækkes med vikarer, men i samarbejde med teamet. Nogle gange vil teamet hellere selv klare problemet.

Skældud blokerer for læring

'Lærersynet 'Find fem fejl' kender vi alle, men det har vi talt meget om at undgå. Det dur ikke, at læreren kommer ind i klassen og siger 'tag benene ned fra bordet, sæt tasken på plads' og så videre. Det må gøres på en anden måde', siger Peter Vinkel.

'De følelseskinetiske børn kobler helt af, hvis man skælder dem ud fra starten. Så sker der ingen læring. Man skal prøve at begynde med noget positivt'.

Det samme gør sig gældende mellem kolleger.

'Der var en enorm vilje hos lærerne. De underviste de særeste steder. Selvfølgelig kom der også kurrer på tråden. Det sker da stadig, men det må vi så løse, når det opstår'.

hela