Nye historiske lyde

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Dansk Lydhistorie hedder et projekt, der er placeret på Statsbiblioteket i Århus. Her er samlet en lang række historiske lydoptagelser, som man kan få adgang til via internettet. Her findes for eksempel optagelser af Christian X's nytårstaler, danske dialekter og Cirkusrevyen fra 1935. Samlingen er blevet udvidet med 450 nye lydoptagelser fra første halvdel af det 20. århundrede, der blandt andet omfatter lydbilleder fra 1930, danske radioaviser fra anden verdenskrig og optagelser af amatørskuespil. Her er også mulighed for at høre St. St. Blichers 'Røverhistorier' fortalt for børn på vestjysk dialekt. Afspilning kræver RealAudio. www.statsbiblioteket.dk/dlh/