Koloni-Danmark:

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Københavns Kolonier indbyder alle skolebørn til at komme på koloni, og har man en husstandsindkomst på under 200.000 kroner, får man friplads. Ellers er egenbetalingen for et barn 400 kroner for en uge og 550 kroner for to. Sidste år fik 18 procent af kolonideltagerne en friplads.

I de øvrige store byer i Danmark har man slet ikke mulighed for at sende så mange børn af sted, og de fleste steder prioriteres deltagerne ud fra sociale behov.

AALBORG:

Der er tre kolonier, som køres af Børnenes Kontor. Cirka 325 børn kommer af sted. Der er ingen ventelister, fordi skolerne kun anbefaler det antal børn, der er plads til. Der er børn, som af økonomiske eller sociale årsager trænger til et ophold, og som ellers ikke kommer på ferie. Det er gratis at deltage. Kommunen giver et tilskud på 875.000 kroner. Resten kommer fra aktiviteter hos Børnenes Kontor som indsamling, udlejning af kolonierne og en pølsevogn. De samlede midler fik det til at køre rundt med et lille underskud sidste år. Tilskuddet fra kommunen har været stabilt de sidste 15 år.

Lærerforeningen er ikke involveret, men det er lærere, der driver Børnenes Kontor.

ÅRHUS:

Der er kun én koloni, som drives af en privat fond. Siden 1993 har de sendt 288 skoleelever af sted hvert år. Kolonien får cirka dobbelt så mange ansøgninger, som der er pladser, men det er ifølge ledelsen ikke udtryk for det reelle behov. Der er allerede en begrænsning på skolerne, fordi lærerne ved, hvor få pladser der er. Fonden mener ikke, det er realistisk at udvide kolonivirksomheden. Der bliver taget hensyn til særlige sociale forhold, og der er ingen egenbetaling.

Fonden betaler selv 500.000 kroner, og så bidrager kommunen med 400.000 kroner. Indtil i år har de skullet søge om tilskuddet, men nu er det fastsat på kommunens budget.

ESBJERG:

I Esbjerg drives kolonierne af skoleforvaltningen. Der er to kolonier, der tilsammen har plads til 325 børn hver sommer. 605 børn har i år ansøgt om et koloniophold, så mange får også her en afvisning. Lærerne er ikke involveret i kolonierne, men mange seminariestuderende søger de lønnede stillinger som kolonimedarbejdere. Ophold tilbydes til alle børn i kommunen, der prøver at sammensætte holdene bredt. Det vil sige, at børn både med og uden en socialt belastet baggrund kommer af sted.

ODENSE:

OPAD-kolonierne i Odense har tre kolonier og to typer ophold. Der er skolekolonierne, som foregår i løbet af skoleåret og henvender sig til socialt belastede børn, der trænger til et break. I år skal 157 elever af sted, og det er uden egenbetaling. Og så er der feriekolonierne, der er et åbent tilbud til alle, men der tages alligevel hensyn til sociale forhold. Her kommer 300-400 børn med, og det koster 175 kroner at deltage. Cirka 45 børn får nej til deres ansøgninger i år.

OPAD er en privat, lærerbåret forening. De skaffer selv 600.000-700.000 kroner gennem udlejning, og så giver kommunen samlet omkring 3,7 millioner kroner. Det har ikke ændret sig de seneste ti år. Pengene går til drift, vedligeholdelse, personale og ophold. Der er ikke noget overskud, men kolonierne er af pæn standard.