De lokalt forankrede kampagner for et nej til overenskomsten virkede, men de virkede ikke godt nok. Sådan vurderer to af de lærerrepræsentanter, der både lokalt og på landsplan var aktive for et nej.

'Jeg tror, at den landsdækkende kampagne, som vi var med til at føre ud i livet, har haft en effekt, selvom den ikke var stor nok til at give et samlet nej', siger Dorte Lange, formand for Søllerød Lærerforening. 'Ny Løn er kommet på dagsordenen, og det er blevet klart, at offentligt ansatte synes, at den ikke er nogen kanongod idé. Vi vil ikke sætte centrale midler af til at finansiere det ret tilfældige og uretfærdige lønsystem, der er i kommunerne'.

'Jeg er skuffet over, at vi ikke fik en højere stemmeprocent lokalt', siger formanden for Sønderborg og Omegns Lærerkreds, Anders Bondo Christensen. 'Vi nåede 85 procent, hvilket er det niveau, vi plejer at ligge på, men vi satsede på at komme over 90, fordi det denne gang var vigtigt. Nu skal vi til at finde ud af, hvorfor nogle medlemmer alligevel undlod at stemme'.

Flere steder i landet blev der taget initiativ til nej-kampagner.

I Sønderborg begyndte det kommunale hovedsamarbejdsudvalg i december 2001 en underskriftsindsamling blandt tillidsrepræsentanter mod forlodsfinansiering af Ny Løn. Den bredte sig siden til hele landet.

'Det gik fint til at begynde med, men jo nærmere vi kom snoren, og da der kom nogle centrale anbefalinger, var det vanskeligere at fortsætte samarbejdet. DSF og BUPL i Sønderjylland anbefalede et ja, og man syntes lokalt, at man ville være loyale over for dem. Derfor fik lærerne ikke de andre med til at holde fælles møder'.

Samarbejde i fremtiden

Midtsjællandskredsen, Søllerød Lærerforening og Ballerup Lærerforening gik sammen om en annoncekampagne, som en række lokalafdelinger af Dansk Sygeplejeråd, DSR, Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund, BUPL, og en enkelt afdeling af Forbundet af Offentligt Ansatte, FOA, bagefter støttede.

Opbakningen var Dorte Lange godt tilfreds med, men i hendes egen kommune lykkedes det ikke at få et lokalt samarbejde, fordi BUPL-afdelingen anbefalede et ja.

'Det er begrænset, hvad græsrodsfolket kan gøre på et område, der involverer 600.000 lønmodtagere, så det havde været dejligt, hvis Lærerforeningen centralt havde valgt at gå ind med fuld styrke. Mange menige medlemmer af de andre fagforeninger hørte ikke i tilstrækkeligt omfang argumenterne for et nej. DLF burde have ført en kampagne vendt mod de grupper', siger Dorte Lange.

Græsrøddernes indsats har resulteret i, at der er opstået flotte lokale netværk på tværs af fagforeningerne. De kan bruges til at føre diskussionen om Ny Løn.

'Hvad enten det var blevet et samlet nej eller - som det blev - et samlet ja, skal diskussionen om Ny Løn tages alvorligt, og det skal analyseres, hvad den betyder. Der skal også samarbejdes lokalt om at undgå det hundeslagsmål, der nemt kan opstå, når der skal forhandles ny løn med de kommunale arbejdsgivere. Uanset hvordan det centrale forhandlingssamarbejde i KTO (Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte) udvikler sig, skal der aftales fælles lokale retningslinjer og fastlægges åbenhed i forhandlingerne'.

Hvad vil vi med KTO

Anders Bondo Christensen mener ligesom sin sjællandske kollega, at det lokale samarbejde skal i sving for at få styr på, hvad der skal ske i forhandlingerne, og for at føre en diskussion om forhandlingssamarbejdet i fremtiden.

'I forhold til det svigtende nej i KTO er der ingen tvivl om, at vi vil forsøge at fortsætte det lokale samarbejde, som er blevet etableret. Noget af det første, det skal bruges til, at er formulere, hvad vi vil med KTO. Det må ikke blive en selvstyrende enhed fjernt fra stort set alt, hvor der sidder et meget magtfuldt forhandlingsudvalg og et repræsentantskab. Så snart man ikke er en del af det, har man ingen fornemmelse for organisationen overhovedet'.

Anders Bondo peger på, at der snart skal vælges ny KTO-formand. Det må efter hans opfattelse ikke ske ved, at der en sen aften sidder et forhandlingsudvalg og finder ud af, hvem det skal være. Der skal formuleres nogle politiske krav til KTO's arbejde fremover.

'Et af diskussionens temaer er, at man skal acceptere, at der er meget forskellige overenskomster i KTO. Hvis HK gerne vil have Ny Løn, så lad dem da for Guds skyld få det, de kan for min skyld afsætte hovedparten af de midler, de får ved kommende overenskomster, til det. Men det må ikke trækkes ned over andre faggrupper. Vi må have nogle differentierede overenskomster'.

Når diskussionen er ført lokalt, skal et af budskaberne til KTO være, at organisationen skal holde sig fra at indgå centrale aftaler, der spiller grupper ud mod hinanden lokalt. Det er Ny Løn, hvor man kæmper om de samme penge, et eksempel på.

Jan Kaare er freelancejournalist

FS1902-03Forlig3

Ole Andersen er sikker på, at Ny Løn er kommet for at blive, og han minder lærerne og Anni Herfort om, at Ny Løn er et fælles projekt

De giver en lille en

Greve Lærerforening opnåede med 91,1 landets tredjehøjeste stemmeprocent, hvilket ikke kommer bag på kredsens næstformand Bente Andersen.

'Grundlaget for det høje stemmetal er, at folk var meget utilfredse med overenskomstudspillet, men vi har desuden haft et rigtigt godt samarbejde med tillidsrepræsentanterne, der har gjort en kæmpeindsats for at få alle til at stemme. Også lærere, der har orlov eller er fraværende af anden årsag', siger hun.

En anden årsag til de mange stemmer er, at Greves skoler var udtaget til konflikt. Desuden spiller en særlig lokal konkurrence sikkert en ikke helt uvæsentlig rolle.

'Alle skoler, der har nået en stemmeprocent på 100, får snaps til frokosten før sommerferien', fortæller næstformanden. 'Dem er der fem af. Tallet er sikkert så højt, fordi der er gået sport i at få alle til at stemme'.

I Greve kunne stemmeprocenten have været endnu højere, hvis en enkelt skole med 14 ansatte ikke havde sendt stemmesedlerne med posten. De nåede frem en dag for sent.

j

Aggressiv kampagne

89,5 procent stemte i Vends Herreds Lærerkreds på Fyn. Årsagen var en aggressiv kampagne med mange hyrdebreve til tillidsrepræsentanterne og med deltagelse i både de fynske og de landsdækkende nej-initiativer.

'Vi var meget aktive, og det smittede af på skolerne. En tillidsrepræsentant kørte frem og tilbage fra Århus, fordi det viste sig, at tre stemmesedler var gledet ned bag sædet i bilen. Det viser noget om engagementet', siger kredsformand Heine Bekskov Kristensen.

Så er der rundstykkerne.

'Alle arbejdspladser med en stemmeprocent på 100 har fået rundstykker, smør og ost, og de blev omtalt på vores hjemmeside på afstemningsdagen. Det gav et ekstra nyk', siger kredsformanden.

Tre arbejdssteder og heraf alle skoler i to af kredsens tre kommuner nåede 100 procent. Det er flot, mener kredsformanden, der er stolt over resultatet.j

Uenighed slog igennem

Sindal Lærerkreds nåede med 21,6 procent landets højeste andel ja-stemmer, men kredsen plejer at kunne mønstre langt flere, der går ind for et overenskomstresultat, og kun 65,4 procent af medlemmerne afgav deres stemme.

'Sammenlignet med Forbundet af Offentligt Ansatte og SID har mange stemt, men sammenlignet med, at vi tidligere har været oppe på en stemmeprocent på 96, er det ikke noget at tale om. Folk har selv måttet finde ud af, hvad de ville stemme, fordi der ikke var enighed i kredsstyrelsen. Det har fået mange til at lade være', siger kredsformand Ole Petersen.

j

Ingen anelse

97,8 procent af lærerne på Samsø vendte tommelfingeren nedad. Det er landets højeste andel af nej-stemmer. Faktisk var der kun en lærer på øen, der stemte ja.

Hvem er det, kredsformand?

'Det har jeg ingen anelse om', siger Harald Sørensen. 'Om man stemmer det ene eller det andet til en overenskomst, er en privatsag, og sådan tror jeg, de fleste lærere på kredsens eneste skole i Tranebjerg tænker'.

I alt blev der afgivet 46 stemmer i den lille kreds.

Den rene vare

Kreds 13 i Dragør og Taarnby har en styrelse valgt af tillidsrepræsentanter. Det giver en tæt kontakt til arbejdspladserne, hvilket har været med til at bringe stemmeprocenten i vejret.

'Vi har ikke gjort noget særligt for at få mange til at stemme', siger næstformand Ulla Erland. 'Ved tidligere overenskomstafstemninger har vi taget forskellige initiativer, men denne gang vidste vi, at utilfredsheden var så stor, at det nok skulle få folk til at stemme. Det er en styrke at vide, hvad medlemmerne mener'.

94,8 procent af kredsens medlemmer stemte, hvilket er den næsthøjeste stemmeprocent i landet.

j

Mange ja, men få stemmer

Næsten fire gange så mange ja-stemmer som gennemsnittet i landet.

Formand for Vestsjællands Lærerkreds Reinhard Werner, der selv stemte ja, har grund til at være tilfreds.

'Selvfølgelig er det til dels min skyld', siger kredsformanden.

'Jeg har fortalt medlemmerne om min holdning. Ingen har været i tvivl om, hvad jeg mente. En kredsformands eller en tillidsrepræsentants fagpolitiske overvejelser er ikke en privat sag'.

Kredsstyrelsen var splittet mellem ja og nej. Derfor enedes man om at anbefale medlemmerne at tænke sig godt om, før de satte deres kryds.

Er der en årsag til, at I kun nåede en stemmeprocent på 63,2?

'Vi havde ved sidste afstemning om overenskomsten i 1999 en stemmeprocent på 86. Jeg gætter på, at 20 procent denne gang har tænkt sig ekstra grundigt om og så besluttet ikke at stemme, fordi det hele var lidt forvirrende. Når 27 medlemmer af DLF's hovedstyrelse anbefaler et nej, og kredsformanden ikke vil følge den anbefaling, er det svært at overskue, hvad man skal', siger Reinhard Werner.

j