0   232

Hele læreruddannelsen må ændres

Voldsomme besparelser på læreruddannelsen i finansloven. Rektor-formand vil i dialog med ministeriet

Med det nye finanslovsforslag er pengene til at uddanne lærere på den nye læreruddannelse blevet reduceret med 20 procent siden uddannelsens begyndelse i 1998, vurderer formanden for Lærerseminariernes Rektorforsamling, Per Frimer-Larsen, efter fremlæggelsen af regeringens finanslovsforslag. Per Frimer-Larsen vil nu bede Undervisningsministeriet gå ind i dialog om en ændring af uddannelsens indhold.

'Vi må have ændret kravene til fagenes indhold, så de svarer til de resurser, seminarierne har til rådighed, og den tid, de studerende har. Vi kan godt lave en god læreruddannelse. Det kan ikke blive en Rolls Royce, men der er jo heller ikke noget i vejen med en folkevogn. Man skal bare kalde tingene ved deres rette navn'.

Artiklen fortsætter under banneret

'Der er ikke ét fag i den nye uddannelse, der passer med de tidsmæssige resurser, der er for den studerende. Der er ikke længere helhed og sammenhæng i den enkelte studerendes uddannelse, fordi man har lavet en uddannelse, der fylder mere end fire år. Det, vi har nu, er en umulig opgave. Vi har stigende frafald, og det er dybt frustrerende at være studerende og lærer', siger Per Frimer-Larsen og understreger, at besparelsen på cirka fem procent på taxametertaksten per studerende uundgåeligt vil betyde færre seminarielærere de kommende år og måske også medføre, at nogle seminarier bukker under.

'Jeg vil anse det for dybt tåbeligt, at vi som rektorer begynder at spille fornærmede. I stedet må vi produktudvikle uddannelsen, så kvantiteten ændres. I dag stilles der større krav til det faglige indhold i fagene, end det er muligt for de studerende kvalitativt at læse'.

Der, hvor Per Frimer-Larsen ønsker ændringer, er i CKF'erne, de centrale kundskabs- og færdighedsområder, for de enkelte fag.

Skærer i forskning og kvalitetsudvikling

Og det er ikke kun uddannelses-, praktik- og fællesudgift-taxametre, som er beskåret i det nye finanslovsforslag. Regeringen skærer endnu mere massivt i pengene til at sikre forskningstilknytning til de nyetablerede centre for videregående uddannelse, CVU'erne, og i flerårsaftalen til kvalitetsudviklingsprojekter i de videregående uddannelser.

'Det her hænger slet ikke sammen med, at man har en undervisningsminister med en vision om at styrke folkeskolen', siger Per Frimer-Larsen.

I Danmarks Lærerforening er der vrede over nedskæringerne:

'Det her er sket efter grønthøstermetoden, hvor man skærer over én kam. Det er det samme, som at man ikke tager et politisk ansvar, men bare siger, at det må de selv ligge og finde ud af derude. Hvad er det, læreruddannelsen ikke skal indeholde?', spørger formand Anni Herfort.

'Vi har lærermangel, og de studerende holder op på læreruddannelsen, fordi den er for presset. Nu må man gøre det attraktivt at blive lærer ved at lave en god uddannelse', siger hun.

Formanden for Lærerstuderendes Landskreds, Trine Barfod, frygter, at seminarierne vil blive tvunget til at satse på billige uddannelser i form af at lade flere studerende få merit fra andre uddannelser, fjernundervisning per computer.

'Det er det skrækscenarie, jeg ser. Seminarierne står allerede i en svær økonomisk situation, fordi de skal bruge penge til CVU-administration og på grund af det stigende frafald. Så er det absurd, at man på den her måde dræner det sidste', siger hun.

Besparelsen på cirka fem procent på taxameter-taksten per studerende vil uundgåeligt betyde færre seminarielærere de kommende år og måske også medføre, at nogle seminarier bukker under


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet