Kærlighed i arkiverne

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I næsten hver en krog af Danmark gemmer der sig et større eller mindre lokalhistorisk arkiv. Her foregår et stort stykke arbejde for at bevare fortid og nutid for eftertiden. Arkiverne er tilgængelige for publikum, men da der er begrænsede åbningstider, er det ikke alle lærere, der tænker på, hvad der kan ligge af skatte til brug i undervisningen.

For at give alle en mulighed for at se, hvad der gemmer sig, afholdes den 10. november i år 'Arkivernes dag' med temaet 'Kærlighed'. Det er et samarbejde mellem lokalarkiver, statslige arkiver og specialarkiver, men det er helt op til det enkelte arkiv, hvordan de vil bruge dagen. Det vil typisk være i form af et åbenthusarrangement eller en udstilling. Der er i denne forbindelse udarbejdet et idékatalog, som kan studeres nærmere på www.arkivdag.nu

Så hold øje med, hvad arkivet i nærområdet finder på.