Da bogsalget blev givet frit 1. januar, og boghandlerne dermed ikke længere havde eksklusivitet på køb og salg af bøger, blev der åbnet op for helt nye samhandelsformer med hensyn til skolebøger.

En af de nye former er, at kommunerne centraliserer indkøbene for at opnå økonomiske fordele. Hvis det sker, frygter skolebogsforlagene, at det vil gå ud over udbuddet af undervisningsmateriale.

'Det ligger i tiden, at kommunerne forsøger at spare penge ved at indføre centrale indkøbsordninger, men det er ikke hensigtsmæssigt. Måske er det godt at købe vaskepulver på den måde, men skolebøger er unikke produkter', siger Ken Barnewitz, direktøren for Gyldendal Uddannelse.

Ingen af de forlagsledere, som Folkeskolenhar været i kontakt med, kan henvise til kommuner, der har indført centrale indkøbsordninger, men flere oplyser, at nogle af de store kommuner er på vej i den retning. Blandt andre skulle Esbjerg og Århus Kommuner have taget de første skridt.

Det afvises dog begge steder.

'Det kender jeg ikke noget til', siger Esbjerg Kommunes indkøbschef Carsten Brøndum.

'Det kan jeg ikke bekræfte', lyder det fra Århus Skolevæsens indkøbschef Anette Isaksen.

Selvom det hele er lidt tys-tys, vil Brancheforeningen for Undervisningsmidler tage udviklingen op.

'Vi er meget opmærksomme på situationen', siger brancheforeningens formand Lars Tindholdt, der også er direktør for forlaget Malling Beck. 'Det vil være en kedelig udvikling, hvis der indføres centrale indkøb, fordi anledningen vil være, at man ønsker at opnå reduktion i prisen, og fordi resultatet nemt kan blive, at de forlag, der ikke kan give store nedslag, bukker under. Udbuddet af undervisningsmidler kan dermed blive mindre'.

Holde sti ren

Brancheforeningen håber, at det bliver muligt at indgå samlede aftaler på hele branchens vegne, men Lars Tindholdt erkender, at det står det enkelte forlag og den enkelte kommune frit for at forhandle.

'Det taler imod centrale indkøbsordninger, at lærerne uden tvivl vil føle sig pressede, hvis de får at vide af deres kommune, at de bør lægge deres indkøb hos et bestemt forlag', siger han.

'Som gammel lærer ved jeg, at det er vigtigt, at lærerne fortsat har noget at skulle have sagt, når der skal købes undervisningsmidler. Det vil blive truet af centrale indkøbsordninger, men hvis kommunerne kan købe stort ind, er det rimeligt, at de får den samme rabat som boghandlerne, men heller ikke mere', siger Lise Jeremiassen, direktør for Alinea.

'Vil I indgå aftaler med kommuner, der vil indføre centrale indkøbsordninger?'

'Hele bogmarkedet har inden for det sidste år ændret struktur, og det er ikke til at vide, hvad der vil ske fremover, men for os er det vigtigt at holde stien ren', siger Alinea-direktøren.

Direkte salg

En anden ændring af samhandlen står forlagene selv for. Flere åbner op for direkte salg til folkeskoler og for mindre rabat til boghandlerne. 1. april er den dato, som Gyldendal Uddannelse, Alinea og Flachs har valgt til at nedsætte deres rabatter, og de to førstnævnte begynder samtidig at øge det direkte salg.

Flachs vil ikke satse på direkte salg, men er parat til at indgå aftaler med kommuner, hvis de vil handle direkte.

L&R Uddannelse har for nylig meldt ud, at man udelukkende vil satse på direkte salg. Dermed slutter forlaget sig til de såkaldte nettoforlag, der hele tiden har solgt direkte til skoler.

Gyldendal Uddannelse venter, at man på sigt vil sælge 25 procent af undervisningsmidlerne uden om boghandlerne.

'Vi vil gerne øge det direkte salg for at komme i en tættere dialog med brugerne. Det vil vi kunne komme i indkøbssituationen. En tættere dialog vil gøre det muligt at udvikle undervisningsmidler, der modsvarer brugernes ønsker og behov', siger Ken Barnewitz.

Gyldendal Uddannelse har tidligere forsøgt at komme i kontakt med brugerne ved at opfordre dem til at kontakte forlaget og til at indgå i fokusgrupper og være med i en lærerdatabase, men nu får man bedre muligheder for at indgå i dialog.

Alinea opfatter direkte salg på samme måde.

Rabatterne til boghandlerne bliver mere end halveret, så boghandlerne i fremtiden kun får 12 procent i rabat mod 25 procent hidtil. Konsekvensen er, at boghandlerne formentlig ikke længere vil give skolerne rabatter. Den melding har for eksempel G.E.C. Gad Bogladerne allerede givet til samtlige skoler i Århus Kommune.

Uklare meldinger

Forlagene har taget højde for udviklingen ved at nedsætte priserne med forskellige satser. Det skulle betyde, at skolerne bliver holdt skadesløse. Men en af de store kommunale indkøbere, Århus Kommunale Skolemediecenter, der køber undervisningsmidler ind til skoler og til samlinger, som skoler kan låne, er langtfra tilfreds med den nye ordning.

'Forlagene har annonceret ændringerne, men de har ikke givet os klare meldinger om, hvordan det skal foregå. Indtil nu har både vi og boghandlerne kun fået løsagtige oplysninger, og det kan nemt blive dyrere for skolerne, når de selv skal til at stå for klargøring og edb-registrering af indkøbte materialer i stedet for at overlade det til boghandlerne eller til os. Jeg finder det utroligt, at boghandlerne på den måde skal trækkes rundt i manegen af forlagene', siger skolemediecentrets leder Heimo Dalsgaard.

Skolemediecentret, der indkøber for mellem ti og 14 millioner kroner om året, har ingen intentioner om at begynde at købe skolebøger direkte ved forlagene, men det kan blive resultatet, hvis det bliver for dyrt og besværligt at handle på anden vis.

På den måde kan forlagenes udnyttelse af de nye frie forhold på bogmarkedet ende med at skaffe dem de centrale aftaler på halsen, som de gerne vil slippe for.