Skolen skal være lokal

Kommunernes Landsforening vil have fjernet centrale regler for skolens form

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Folkeskolen skal følge med udviklingen. Det kan den kun, hvis den styres lokalt via et samarbejde mellem skolen og kommunen. Det mener Kommunernes Landsforening (KL), som i sidste uge sendte et debatoplæg med titlen 'Den lokale folkeskole - nye veje' ud til landets 275 kommuner.

Pjecen lægger op til en total omstrukturering af folkeskolen med hensyn til både administration og faglighed.

Hvis det står til KL, skal stort set alt styres lokalt. Tilrettelæggelsen af timer, fag, klassedannelse, klassestørrelse, antal skoledage, skolers selvstændighed og skoledistrikter skal lægges ud til de enkelte kommuner.

Om begrundelsen siger Else Købstrup, formand for skole og kulturudvalget i KL:

'Når vi i år har 209 ansøgninger om forsøg eller dispensationer, så siger det tal vel, at der er behov for større fleksibilitet, så de lokale initiativer kan føres ud i livet'.

DLF er ikke enig med KL.

'Der er masser af plads til foretagsomhed i folkeskolen, som den ser ud i dag', siger Jørgen Stampe, formand for DLF's pædagogiske udvalg.

'Det er vigtigt, at vi har en fælles folkeskole med et lokalt præg og ikke omvendt. Som det er nu, har vi en vekselvirkning mellem rammer og lokale forsøg. På den måde får vi afprøvet initiativerne og evalueret dem på en fornuftig måde, så alle kan få glæde af dem, der virker', fortsætter han.

Til gengæld støttes KL's forslag varmt af formanden for Børne- og kulturchefforeningen, Bjarne Pedersen, som ikke mener, at den fælles folkeskole forsvinder ved, at man lægger ansvaret ud til kommunerne, fordi der stadig vil være et fælles mål for, hvad børnene skal kunne, når de går ud. Men han mener, at forretningsgangen skal gøres synlig.

'Kommunerne skal have mulighed for at planlægge ad fordøren og ikke bagdøren, som det er nu med dispensationerne'.

Tredelt skole

KL foreslår, at skolen deles i tre: de små (i dag børnehaveklasse til tredje klasse), de mellemste (i dag fjerde til sjette klasse) og de store (i dag syvende til niende eller tiende klasse).

Bjarne Pedersen mener, at inddelingen vil give lærerne bedre udfoldelsesmuligheder, fordi de kun skal koncentrere sig om få årgange. Samtidig mener han, at det kan vinde nogle af privatskoleeleverne tilbage, fordi man undgår at lukke de små skoler.

Else Købstrup forestiller sig, at man i de tre dele skal have tre overordnede mål. I forstadiet fokuseres på træning, i mellemstadiet på fordybelse og hos de store helhed.

Denne inddeling vinder dog ikke genklang hos Jens Raahauge, skoleleder på Helsingør Byskole. Han mener, at der er tale om hule begreber.

'Læring, der ikke indgår i en helhed, fører til, at man ikke kan bruge det, man har lært. Fordybelse, der ikke har læring som sit mål, er nonsens, og en helhed, der skal samle, skulle meget gerne også indeholde de andre ingredienser. De tre begreber er for mig at se dynamoen i hverdagen hos den professionelle lærer', siger han.

Forslaget er skizofreni i anden potens, mener han.

Jens Raahauge er derimod positiv over for KL's forslag om at bryde klasserne op, så børn i forskellige aldre arbejder sammen. Selvom det vil være langt sværere at administrere for en skoleleder, så mener han, at det vil give store fordele for børnenes læring.

Tanken bag forslaget fra KL's side er, at man sjældent arbejder med folk på samme alder og med samme viden senere i livet, og at skolen derfor skal vænne eleverne til denne arbejdsform.

Jørgen Stampe ser også træning, fordybelse og helhed som sammenhængende og er heller ikke afvisende over for at eksperimentere med gruppedynamikken via fleksible holddannelser. Men han mener, at det er umådeligt vigtigt med et fast tilhørsforhold, og han er imod en permanent aldersintegreret organisering.

KL vil bryde klassen op, men holde på trygheden. De skriver: 'Når det er sagt, skal det understreges, at den tryghed og det fællesskab, som klassen kan danne ramme om, ikke må forsvinde'.

Hverken pjecen eller Else Købstrup ved endnu, hvordan dette skal gøres. Det skal være op til den enkelte kommune.

Fra forældrenes side er man ikke interesseret i at bryde klasserne op. Thomas Damkjær Petersen, formand for forældreforeningen Skole og Samfund, mener, at børnene i specielt de yngste klasser har et stort behov for den tryghed, som klassen giver.

'Klassen er det sted, hvor man udvikler sine sociale relationer og kompetencer. Det er klassekammeraterne, man tager på lejrskole med, og det er i de enkelte klasser, at samarbejdet mellem skole og hjem virker bedst. Jeg tror ikke på, at børnene kan få den nærhed, de har brug for, hvis de skal forholde sig til 400 elever'.

Engelsk i 1. klasse

De enkelte kommuner skal kunne rykke fag til andre klassetrin eller helt tage dele ud af undervisningen.

Man skal for eksempel kunne starte med engelskundervisning allerede i første klasse og ikke i fjerde som i dag. Eller man skal kunne vælge helt at undlade at undervise i visse områder.

KL foreslår også, at fagene skal kunne samles i vidensområder som 'de humanistiske og samfundsvidenskabelige fag', 'de naturvidenskabelige fag og matematik' og 'de praktisk-musiske fag'.

Hvordan fagene skal struktureres, mener Jørgen Stampe ikke, at man bør lægge ud til kommunerne.

'Kommunerne har ikke den fornødne ekspertise til at gå i dybden med alle beslutninger. Jeg forstår ikke, hvor visdommen ligger i, at hver enkelt kommune eller skole skal sidde og diskutere hver enkelt ting. Hvis der er ideer, så lad os få dem afprøvet, men vi må ikke miste den nationale diskussion'. Desuden mener han, at det bliver et stort problem for dem, der skal flytte skole.

Men det problem afviser Else Købstrup.

'Det kan ikke passe, at de ganske få procent, som skifter skole, skal være til hindring for de øvrige. Vi vil have en skole, der er mere fleksibel. Præcis hvilke områder der skal tages ud, og hvordan undervisningen skal forløbe, kan jeg ikke svare på, men det har vi jo 275 kommuner til at være med til at forme', siger hun.

For forældrene betyder det meget, at skolen bliver lige god i alle kommuner.

'Vi er interesserede i, at der er høj kvalitet på skolerne i hele landet, så familien ikke bliver stavnsbundne til en kommune. Forældre til børn skal være mobile på arbejdsmarkedet, så vi vil gerne beholde den garanti, der ligger i, at tingene bliver fastlagt centralt', siger Thomas Damkjær Petersen.

Bjarne Pedersen kan som Else Købstrup ikke se problemet i flytningen.

'Jeg synes, det er en fordrejning af debatten at lægge så meget vægt på, hvornår børnene får de enkelte fag. Der er jo forskelle allerede i dag, og det løses med supplerende undervisning. KL's forslag burde netop være til fordel for både lærere og forældre, fordi de giver dem mulighed for større medbestemmelse. Derfor er det helt uforståeligt for mig, at Skole og Samfund og DLF ikke er positive', siger han.

KL mener også, at der skal udarbejdes centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF) for vidensområderne for at tydeliggøre faglige fremskridt og understrege den fælles folkeskole. Men disse CKF'er skal ikke være så specifikke, som de er i dag. CKF'erne skal være for hele moduler og ikke for de enkelte klassetrin, det skal være en sikkerhed for, at bestemte mål bliver nået, mener man.

For Jørgen Stampe er det udtryk for en overfokusering på resultatvurdering. På den måde bliver det til, at man alene træner mod målbare resultater i stedet for at se på, hvor man kan forbedre læreprocessen.

'Jeg vil meget gerne diskutere 70-80 procent af det, der står i pjecen, men det bygger på et forkert fundament. Det bliver ikke fagligt godt nok, hvis 275 kommuner alle sammen skal sidde og opfinde den dybe tallerken hver gang, i stedet for at vi kan lære systematisk af hinanden'.

Hele KL's debatoplæg kan læses på www.kl.dk