Sensommersolen bager ned over den lille grønne firkant, der er omgivet af Holmegårdsskolens betonbyggeri. Hønsene tripper fredeligt rundt i hønsegårdens friske halm. Over bålet syder et helt lam på spyd.

På en bænk sidder Birgitte, Mads og Rasmus fra 5.a og maler korn med en morter.

'Det er hårdt, og det går langsomt', oplyser de. Kornet skal bruges til brød, der sammen med lammet skal indtages af 70 forældre og søskende samme aften.

Familierne skal smage på resultaterne af det tværfaglige Middelalderprojekt i dansk, historie og kristendom, som børnene har været i gang med i nogle uger.

En del af undervisningen foregår i det nye historiske/naturhistoriske værksted, som skolens større elever har været med til at bygge op i foråret 1999.

'Vi skal prøve, hvor svært alting var dengang i Middelalderen. De havde jo ikke elektricitet som os og ingen papir. De skrev på sten', fortæller Mads, og Birgitte supplerer:

'Det er sjovere selv at lave noget end bare sidde og høre læreren fortælle. Man kan ikke rigtig lave mad og sådan noget i klassen'.

På en skrænt i yderkanten af området er tre piger i gang med at flette et hegn af pilegrene. Grenene er indsamlet uden for skolen, men det historiske/naturhistoriske værksted vil snart kunne stå for en del af forsyningen selv.

Et krat med 250 stiklinger fordelt på fem sorter formerer sig lystigt og vil inden for nogle år kunne høstes til elevernes arbejde med at flette pil og afprøve sorternes forskellige egenskaber.

Teori og praksis

Tanken bag initiativet er ikke ligefrem ny.

Det drejer sig om at kombinere teori og praksis. Nyheden består i, at det her er blevet nemt for lærerne at give deres undervisning og projekter en praktisk dimension.

For værkstedet står der, midt i skolen, til fri afbenyttelse, komplet med hønsegård, et lille stykke jord med fire forskellige kornsorter, pilekrat, krydderurter, kompostbeholdere, vejrstation og bålplads.

Klasserne melder sig på skift til at passe høns og føre regnskab med æglægningen. En gang om ugen er der egentlig værkstedsundervisning i det fri.

Lærer Ole Aarsdal, der er ophavsmand til projektet, er afsat til hver fredag at vejlede skiftende grupper af elever med praktiske projekter, der knytter sig til klasseundervisningen.

Lærerne skal bare booke sig ind på et skema i forvejen, og tilbuddet har vist sig at være tillokkende. Alle fredage indtil jul er optaget.

Pasningen af hønsegården har heller ikke været noget problem.

I denne uge er det en 1. klasse, som har haft tjansen. De har omhyggeligt og med krogede tal holdt regnskab med, hvor mange æg de har samlet ind. Resultatet fremgår af et skema ophængt i hønsehuset.

Tallene bliver senere ført ind på computer, fortæller Ole Aarsdal.

Her kan det overføres til regneark og danne baggrund for børnenes egne beregninger over udgifter til foder og høns.

Æggene bliver brugt i hjemkundskab, hønsene spiser affaldet fra skolekøkkenet, hønsemøget ender i komposten, som igen bruges til at gøde krydderurterne.

Skolen har på den måde fået sin egen lille biologiske cyklus, der kan underbygge teorien i en række fag.

Hønsematematik

Målet med værkstedet er, at alle klassetrin på skolen skal kunne bruge det både til enkeltstående aktiviteter og længerevarende, tværfaglige forløb.

'De mindre børn har måske mest glæde af at fodre høns og føre æggeregnskab. De større kan bruge hønsehusets konstruktion som udgangspunkt for matematiske beregninger: Hvad er rumfanget på det og det areal, hvor meget vand løber der ned i vandbeholderen, når fladen på taget er så og så stor. Der er basis for mange slags hønsematematik', mener Ole Aarsdal.

Holmegårdsskolen er nu tilmeldt Det Centrale Husdyrregister og har fået attest på, at hønseholdet er salmonellafrit. Det var ikke lovpligtigt at få undersøgt den sag, men proceduren kan bruges i den teoretiske undervisning om smittefare og hygiejne for de større børn.

'Jeg er ikke spor i tvivl om, at denne type undervisning motiverer. Børnene lærer hurtigere, når de får lov at arbejde praktisk. Det, vi skal blive skrappe til nu, er at få praksis til at hænge sammen med teorien. Derfor har jeg store forventninger til den computerdatabase, som er en del af projektet', siger Ole Aarsdal.

Databasen skal rumme informationer om alle de projekter, som lærere og elever har gennemført i det udendørs værksted. Her kun godt en måned efter start er materialet stadig begrænset.

Under filen om krydderurter ligger en opskrift på italiensk pesto fremstillet af de skoledyrkede krydderurter. Under hønsehold ligger udgifterne til bygning af hønsehus, hønsegård, daggamle kyllinger og foder. 5.a har lavet en fotoside om deres Middelalderprojekt.

Alle skolens lærere og elever har via skolens netværk adgang til databasen, som kan bruges som fælles idebank og basis for nyt undervisningsmateriale.

Skemafri skole

I næste uge afløses 5.a's Middelalderprojekt af et tema for 3.-4. klasse om nordamerikanske indianere. På en stump jord bag det nye pilehegn skal der bygges tipier.

Når projektet er færdigt, brydes tipierne ned for at give plads til næste omgang undervisning under åben himmel.

Der kan komme meget ud af et pynte-område, der før bare lå hen. For initiativtageren er målet på længere sigt også, at værkstedet er med til at indføre den skemafri skole, hvor eleverne både får lov at arbejde med at kombinere teori og praksis og ikke får brudt dagen op i bidder på 45 minutter.

'Vi kunne lave en formidabel skole på den måde. Det håber jeg at opleve i min tid', siger Ole Aarsdal, der har været ansat på skolen siden dens start i 1973.-Helle Baagø er freelancejournalist