Kampagne om unge og alkohol

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Sundhedsstyrelsen kører netop nu en kampagne om unge og alkohol. Kampagnen har titlen 'Der er ingen grund til at lære dine børn at drikke, før de er voksne'. Ifølge Sundhedsstyrelsen er det nemlig forældrene, der tidligt introducerer alkohol for deres børn. Et flertal af børn i fjerde klasse siger således, at de har drukket alkohol sammen med deres forældre, mens en mindre del siger, at de har været fulde sammen med forældrene. Ifølge Sundhedsstyrelsens tal drikker 17 procent af drengene og 12 procent af pigerne i 9. klasse så meget, at det overskrider genstandsgrænserne for voksne. I forbindelse med kampagnen udgiver Sundhedsstyrelsen et undervisningsmateriale, hvor man kan få mere at vide om, hvilke konsekvenser et stort alkoholforbrug kan have både på kort og på lang sigt. Materialet kan bestilles på telefon 3393 4422. På Internettet er der ligeledes et magasin for unge, hvor man blandt andet kan deltage i en debat om alkohol. Adressen er: www.n.dk