Men sådan vil det ikke længere være efter 2004, lyder det igen og igen, når man taler med folk i det lettiske skolesystem. Fra 2004 skal alle elever i landet op til de samme centraliserede eksaminer. Fra 2004 skal enhver skolelærer i Letland kunne gennemføre sin undervisning på lettisk - også lærerne ved skolerne for den russisktalende tredjedel af befolkningen. Fra 2004 skal alle lærere have en højere pædagogisk uddannelse i de fag, vedkommende underviser i. Mange lærere er kun uddannet i ét fag, og de har nu travlt med at efteruddanne sig i et eller to andre fag, som de er nødt til også at kunne undervise i, hvis man skal kunne få fagfordelingen til at gå op på især de mindre skoler. Det er langtfra alle kommuner, der har råd til at give lærerne tilskud til efteruddannelsen, og det kniber også med kapaciteten på de pædagogiske universiteter og institutter i landet.

'Vi gør selvfølgelig et stort arbejde for, at det her ikke betyder, at de ældre lærere mister deres job. Det er klart, at hvis en lærer ikke er dygtig nok til sit arbejde, så må vedkommende ud - men ellers kæmper vi for dem', understreger Astrida Harbacevica. Hun er formand for Letlands største faglige organisation LIZDA for uddannelses- og forskningsarbejdere, som organiserer cirka 75 procent af samtlige ansatte i landets uddannelses- og forskningsinstitutioner og har eksisteret i 11 år.

Den vigtigste opgave i de forløbne år har været at få tilforhandlet lærerne en løn, de kunne leve af. I 1994 lå lønnen for en grundskolelærer stort set på det officielle eksistensminimumsbeløb, i dag nærmer lærerlønningerne sig det gennemsnitlige lønniveau i Letland, en bedrift, Astrida Harbacevica er tydeligt stolt af. Den aftale mellem LIZDA og undervisningsministeriet, der løber i øjeblikket, giver årlige lærerlønsstigninger på ti procent. Fagforeningskontingentet er på én procent af lønnen, og langt de fleste føler altså, at det er pengene værd.

I gennemsnit arbejder lettiske lærere 1,3 gange fuld tid - simpelthen for at tjene penge nok. Og når lærerne bliver pensioneret, fortsætter de oftest med arbejde, fordi pensionen kun lige rækker til at betale huslejen, der specielt om vinteren er en stor udgift, fordi udlejeren også skal have penge til opvarmning.

Efter den seneste kongres i LIZDA er fagforeningen også begyndt at koncentrere sig om sociale og pædagogiske spørgsmål.

'I dag går 50-60 procent af børnene i børnehave, og det betyder, at de kan læse og skrive og er rimeligt socialiserede, når de begynder i skole, mens de andre børn møder uforberedte. Det er et af de spørgsmål, vi vil tage op i den kommende tid - en form for forberedelse til skolestarten', siger Astrida Harbacevica.

Regeringens reformiver har givet træthed på lærerværelserne. På skolen i Olaine siger skoleleder Jazeps Volans det på denne måde: 'Hver gang nogle af ministeriets medarbejdere har været i udlandet og set et eller andet, så skal vi også have det i Letland, og så får vi en ny reform. Lærerne orker ikke mere - lige nu diskuterer vi central evaluering. Personligt går jeg ind for det, men forældrene og lærerne er imod. De siger, at vi skal søge vores læringsform her lokalt'.

kara