Dr. Mel Levine besøger DPU

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Den 21. november fra klokken 9.30 til 16.00 præsenterer Dr. Mel Levine sine teorier og principper på Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU). Han vil ud fra sin bog 'Barnet i centrum' tale om, hvordan skolen/læreren indretter sig på børns læringsforudsætninger.

I sit forord til bogen skriver Lone Gregersen, der er pædagogisk konsulent, at Mel Levine giver kvalificerede bud på, hvilke læringsstrategier der er anvendelige for hvilke børn. Det er de implicerede selv, altså børnene, der har afprøvet de forskellige læringsstrategier og fortalt, om de virkede.

Forelæsningen hedder 'Schools Attuned', og man kan melde sig til ved at gå ind på www.copenhagen.dpu.dk og klikke på konferencer. Her finder man både program og tilmeldingsskema. Har man ikke adgang til nettet, kan man ringe til Marianne Sandvig fra DPU på telefon 3586 8544. Det koster 750 kroner at deltage, og sidste tilmeldingsfrist er den 9. november.