Hun er en garvet politiker, selv om det er første gang, hun stiller op til kommunalvalget. Pia Allerslev har nemlig været medlem af Venstre siden 1989, hvor hun meldte sig ind i den lokale ungdomsafdeling hjemme i Hobro. 12 år efter bor hun på Nørrebro i København. Hun er lærer på Skovshoved Skole i Gentofte og nummer fire på Venstres valgliste i København.

Den 29-årige kvinde har undervist i Gentofte, siden hun blev færdig med seminariet for to år siden. Men står det til hende, byder fremtiden på mere end lærerjobbet.

'Jeg er sikker på, at jeg ikke skal være lærer resten af mit liv. Jeg håber, at det politiske kommer til at fylde mere. Jeg vil altid elske at undervise, men alt det andet, man presser ned over hovedet på os, møder og rollen som socialrådgiver, det er ikke mig', slår hun fast.

Derfor vil Pia Allerslev hellere sidde på den anden side af bordet.

'Jeg tror, vi som politikere kan lave mere rimelige forhold for lærerne. Det kan jeg forhåbentlig være med til at påvirke i den rigtige retning'.

Men det er ikke lærerjobbet alene, der har givet hende politisk gåpåmod.

'Jeg fandt meget tidligt ud af, at jeg godt kunne lide at formidle. Det hænger jo godt sammen med både politik og jobbet som lærer. Og jeg er meget glad for at være lærer, men det er politikken, der giver mig et kick. Det er ikke nok for mig at være lærer. Politikken er min anden halvdel', siger hun.

Bruger læreren i politikken

To af de tre temaer, Pia Allerslev har valgt at gå til valg på, er skolerelaterede.

'Det er jo skolen, jeg ved meget om. Det har altid interesseret mig, og nu kan jeg hænge det op på den hat, at jeg faktisk også er ude i det. Det giver mig en fordel, når jeg udtaler mig. Jeg kan forstå, hvad folk siger om emnet, fordi jeg er ude i det hver dag. Som politiker er det nok også meget normalt at hente sine interesseområder i de oplevelser, man har haft'.

Hun tilføjer en anden ting, hun er glad for ved at kombinere sit politiske liv med lærergerningen.

'Arbejdstiden er selvfølgelig en fordel. Havde jeg haft et ni til fire-job, havde mine sorte rande under øjnene nok været endnu mørkere. Til gengæld kan man så sige, at jeg bruger al den fritid, hvor jeg burde slappe af, til politisk arbejde. Men der er jo ingen, der siger, at man ikke kan rette stile klokken to om natten'.-