Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Sprogdag
Overalt i Europa gjorde man den 26. september opmærksom på sproget og sprogenes betydning. Det er vigtigt at beherske sit modersmål, og det er godt at have adgang til andre sprog, ikke blot engelsk. Mange skoler havde ikke alene én, men flere sprogdage, og mange benyttede lejligheden til at minde om, at der er andre sprog end det verbale.
Selv talte jeg mellem klokken 8 og 10 for to forsamlinger af skoleelever fra 4. til 8. klasse. De hørte om slægtskabet mellem de forskellige sprog, om sprogets opståen og udvikling og om det danske sprogs vekselvirkning med andre sprog, herunder om det danske sprogs påvirkning af det engelske!
Mange elever er optaget af størrelsesforhold, og det kom som en overraskelse, at det danske sprog hører til blandt de 100 største af verdens 5.000-6.000 sprog, målt efter antallet af de personer, der har sproget som førstesprog. De truede sprog er mindre, og de bygger ikke på en lang tradition for brug af modersmålet i administration, presse og undervisning.
Mandarin, det største sprog i Kina, er verdens største sprog. Derefter kommer hindi, det mest udbredte sprog i Indien, og spansk ser ud til at have henvist engelsk til fjerdepladsen. Alligevel er engelsk nok det sprog, som flest mennesker kan bruge. For mandarintalende vil hellere lære engelsk end hindi, og hinditalende vil som regel hellere kunne engelsk end mandarin.
Det er naturligvis nyttigt også for os i Danmark at have adgang til verdenssproget engelsk, men det er også vigtigt, at der er folk med kendskab til andre europæiske sprog - og så sandelig også til nogle af de fjernere. Skulle jeg give et godt råd til et ungt menneske med appetit på en international karriere, kunne jeg godt finde på at anbefale studier i kinesisk eller japansk. Mindre forfløjne personer kan så nøjes med at styrke deres kendskab til for eksempel tysk, engelsk, spansk og portugisisk. Men vigtigst er det nok at kunne administrere den sproglige hjemmebane, som først og fremmest er noget inde i én selv. Sprog er nok noget, vi deler med andre, men først og fremmest lever det i os.
Professor Higgins
